https://imgix.femina.dk/media/e069936ffa684507bdc4e8b0940fa5bd.jpg
Gravid

Gravide kan drikke en genstand om ugen uden at skade fosteret

21. oktober 2010
af redaktionen,
Foto: Colourbox
Britisk studie udfordrer advarslerne fra sundhedsmyndigheder. En til halvanden genstand om ugen skader sandsynligvis ikke barnet, mener forskerne.

Britisk studie udfordrer advarslerne fra sundhedsmyndigheder. En til halvanden genstand om ugen skader sandsynligvis ikke barnet, mener forskerne.

Af redaktionen, Foto: Colourbox

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man lader alkoholen stå, mens man er gravid. For en sikkerheds skyld. For man ved ikke, hvor meget eller lidt alkohol, der skal til, under graviditeten før det kan skade fosterets udvikling.

Men noget tyder på, at gravide måske alligevel godt kan indtage en genstand i ny og næ uden at skade barnet. I hvert fald er en britisk undersøgelse, der har taget udgangspunkt i 11.500 børn, nået frem til, at børn op til femårsalderen ikke har taget skade af at have en mor, som har drukket en til to genstande om ugen. Det skriver guardian.co.uk.

Konklusionen har forskerne fundet frem til ved at sammenligne børn af mødre, der slet ikke indtog alkohol under graviditeten og børn af mødre, som højest drak to engelske genstande om ugen. En dansk genstand er defineret som 12 g ren alkohol, mens den i England er defineret som 8 g ren alkohol. Undersøgelsen viste, at der ingen forskel var på antallet af børn med hyperaktivitet, adfærdsvanskeligheder eller intellektuelle problemer i de to grupper.

En tilsvarende konklusion kom en anden britisk undersøgelse, der tog udgangspunkt i 12.500 treårige, med i 2009. Her fandt forskerne frem til at kvinder, der drak op til to glas vin om ugen ikke har en større risiko for at få et barn med adfærdsvanskeligheder, skriver forskning.no.

Den nye britiske undersøgelse bekræftede dog også, at for meget alkohol skader fostre. De kvinder, som drak over syv genstande om ugen, fødte flere adfærdsvanskelige børn med følelsesmæssige problemer.

Kilde: Light drinking during pregnancy: still no increased risk for socioemotional difficulties or cognitive deficits at 5 years of age? Yvonne J Kelly et al. J Epidemiol Community Health Published Online First: 5 October 2010 doi:10.1136/jech.2009.103002.

Læs også