Gravid

Gamle mødre er bedst til at amme

af Isabella Hindkjær, NewsDesk Aller Media 19. oktober 2011
Foto: All Over Press
Kvinder over tredive er langt bedre til at følge Sundhedsstyrelsen anbefalinger end de yngre

At de førstegangsfødende bliver ældre og ældre, har længe været et faktum. Men tilsyneladende bliver kvinderne også bedre til at amme med alderen.Hele 66,5 procent af de 30 til 40-årige og 65,5 procent af kvinder over 40 ammer deres børn fuldt i fire måneder. Hos de 20 til 30-årige gælder det kun lidt over halvdelen af kvinderne, og hos kvinder under 20 er tallet helt nede på 28 procent. Det viser en ny ammerapport foretaget af Socialforskningsinstituttet på baggrund af data fra i alt 14 danske kommuner.- Man ved, at der er en social gradient, der har indflydelse på amningen. De mødre, der bliver sent mødre, har som regel valgt at uddanne sig i længere tid. Derfor er det også rigtig vigtigt, at vi kender de her mønstre, så sundhedspersonalet kan blive mere opmærksomme på at unge mødre og mødre med kort skolegang skal have mere rådgivning, siger Christine Brot, der er overlæge hos Sundhedsstyrelsen.Mindre end 2 ud af 10 følger anbefaling Samlet set ammer 6 ud af 10 kvinder fuldt ved fire måneder. Sundhedsstyrelsens officielle anbefaling lyder, at man bør amme sit barn fuldt i seks måneder, hvilket følger verdenssundhedsorganisationens WHO's internationale anbefaling. Det er der i Danmark kun cirka 12 procent af kvinderne, der lever op til.Sundhedsstyrelsens anbefaling blev ændret i 2002 fra fire til seks måneder, og SFI rapporten noterer, at det er bemærkelsesværdigt, hvor få af undersøgelsens børn der bliver ammet fuldt i seks måneder. Christine Brot peger dog på, at det vigtigste fortsat er den fulde amning i fire måneder.Flere danske og internationale studier peger på, at du ved at amme dit barn fuldt i den anbefalede periode kan nedsætte barnets risiko for mellemøre-betændelse, mave-tarm-infektioner samt luftvejsinfektioner. Modermælken menes også at mindske risikoen for visse allergier som eksempelvis komælksallergi og astma samt mere alvorlige sygdomme som leukæmi og brystkræft hos piger senere i livet.Sundhedsplejen skal sætte ind Rapporten fra SFI konkluderer derfor, at antallet af kvinder, der ammer efter anbefalingerne skal øges, og det er sundhedsplejen, der skal blive bedre i deres rådgivning af de nye mødre. Christine Brot fra Sundhedsstyrelsen bakker op om anbefalingen.-Sundhedsplejerskerne kommer på besøg hos stort set alle nybagte familier, og her er der mulighed for at sætte fokus på amningen. Hvis de kommer hos en mor, hvor det kører, behøver de ikke bruge tid på amningen, men hvis de kan forudse, at der kan opstå problemer, så er det vigtigt at de snakker med kvinderne om det. Det er dels de faktuelle ting om amning, men også hvad kvinden selv forestiller de sig, og hvilke tanker de har om, hvordan det er.Det er dog mindst lige så vigtigt, at kvinderne bliver forberedt allerede inden barnet kommer til verden.- Det er vigtigt, at mødrene bliver informeret i god tid. Det vil sige, at jordemødrene allerede under graviditeten som en del af fødselsforberedelserne skal hjælpe kvinden med at indstille sig på at skulle amme. Det øger chancen for at kvinden vil amme sit barn i den anbefalede periode.Vigtigt at fortsætte amningen Også i perioden efter de seks måneder, hvor barnet begynder at få skemad, er det vigtigt stadig at have fokus på amningen.- Et andet vigtigt tal er, hvor mange der fortsætter med at amme delvist. Her anbefaler vi, at man fortsætter, til barnet er 12 måneder, og eventuelt længere, hvis mor og barn trives med det, fordi flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem den totale varighed af amningen og de gavnlige helbredseffekter, samtidig med at modermælkens antistoffer beskytter barnet mod infektionssygdomme, siger Christine Brot.Få mere information og rådgivning om amning på Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside