https://imgix.femina.dk/media/article/tvillinger_2.jpg
Familieliv

Dorthe og Susanne er tvillinger: Det var nok for os at have hinanden

24. oktober 2016
Af Karen Munk Ebbesen. Redigeret af Anne Bruhn Jørgensen
Foto: Heidi Maxmiling
Susanne Christensen og Dorthe Nielsen, 57 år, er enæggede tvillinger. Og de elsker det. Faktisk har de dyrket det så meget, at de har fulgtes ad en stor del af livet, i mange år gik de ens klædt, og de ønskede selv at få tvillinger, da de var gravide.

– Det har aldrig været noget problem, at vi havde det samme tøj på. Det ville vi gerne, og vi havde fuldstændigt samme smag, fortæller Dorthe, og hendes søster supplerer.

– Vi har faktisk engang præsteret, efter vi var flyttet hjemmefra, at købe det samme sæt tøj og møde op på studiet helt ens, griner Susanne.

Sådan fortæller tvillingerne Dorthe og Susanne, som i dag fortsat er meget tætte.

Lykken er at have en søster

Samme uddannelse og samme job

Søstrene deler nemlig de fleste af deres interesser og personlighedstræk, og når de skal sætte en finger på, hvordan de adskiller sig fra hinanden, er den største forskel, de umiddelbart kan komme på, deres musiksmag.

– Vi hører meget forskelligt musik. Jeg hører meget balkanmusik, og Dorthe er lidt mere rocket, siger Susanne.

– Du er også lidt mere udadvendt, end jeg er, indskyder Dorthe. De to søstre har fulgtes ad mere end halvdelen af deres liv. Således har de både gået i samme klasse i folkeskolen og på

Sygehjælperskolen, hvor de begge uddannede sig, og deres første job var på samme sygehus. Indimellem var de adskilt, da de hver især var i huset et år, og da de i en periode arbejdede i hver deres børnehave.

Maibritt Saerens fik tvillinger som 40-årig: Jeg havde for travlt

Ikke længere et vi

Først da Dorthe i en alder af 29 år begyndte på en kosmetologuddannelse og ikke længere var fuldtidsansat på hospitalet, flyttede de to søstre for alvor fra hinanden. I dag bor de 40 km fra hinanden, nærmere bestemt på Østerbro i København og i Jyllinge.

Selv længe efter, at de to var flyttet hjemmefra, sad en bestemt vane stadig dybt i dem.

– Det var svært at slippe det med at sige ”vi”, siger Dorthe.

– I lang tid sagde jeg ”vi”, når jeg egentlig mente ”jeg”. Det var virkelig svært at vænne sig af med, vi havde jo altid været to om alting. Det er ikke fordi, jeg ikke har følt, jeg var mig selv, selv om vi altid har været et par. Jeg var bare vant til, at alting gjaldt os begge, fortæller Susanne.

Helle Fagralid: Tiden med familien kommer ikke igen

Håbede selv på tvillinger

Faktisk har de været så glade for det, tvillingeskabet har givet dem, at de selv brændende har ønsket at få tvillinger.

– Jeg har været gravid tre gange, og hver gang har jeg håbet, at det ville blive tvillinger. Og jeg blev skuffet hver gang, jeg fandt ud af, at der bare var en. Det er fantastisk at have et menneske i sit liv, der ligner en selv så meget, fortæller Susanne.

– Jeg ville også gerne have haft tvillinger. Jeg ved jo, hvor fedt det er at være tvilling, og det ville jeg gerne have givet mine børn, siger Dorthe.

Læs også