tv-serie
Se, lyt & oplev

Streaming: Ugens tv-serie - "Veni Vidi Vici"

7. april 2017
af redaktionen
Foto: viaplay, hbonordic.com
Skærtorsdag har Viaplay Original premiere på deres egenproducerede danske tv-serie "Veni Vidi Vici" med Thomas Bo Larsen i hovedrollen.

Tv-serie om en uheldig helt

Veni Vidi Vici er latin og betyder “jeg kom, jeg så, jeg sejrede” og er titlen på streamingtjeneste Viaplays nye dramaserie, som både er forfattet og instrueret af den svenske instruktør Rafael Edholm, der herhjemme er bedre kendt som den charmerende italiener Sonny i "Den Eneste Ene". Han spiller selv – sammen med Thomas Bo Larsen - en hovedrolle i serien.

Thomas Bo Larsen på glatis

Økologiske grise, porno og løgne er ingredienserne i tv-serien ”Veni Vidi Vici”. Thomas Bo Larsen spiller filminstruktøren Karsten Daugaard, der befinder sig på et afgørende sted i sit liv: Hans film får dårlig kritik, han forsørges af sin hustru, og når man tror, at det ikke kan gå ham dårligere, bliver det endnu værre. Karsten bliver tvunget til at forlade filmindustrien for at tage et ”rigtigt” job på sin svigerfars økologiske svinefarm, noget som han fra dag ét afskyr.

Reddet af porno

Redningen bliver hans gamle ven og producer Vincent, spillet af Rafael Edholm, som tilbyder en vej tilbage til filmbranchen med et godt betalt job, men til Karstens store forargelse er det et job som pornofilmsinstruktør. Arbejdet er ikke uden problemer for Karsten, og snart fører han et dobbeltliv, som sætter både hans eget og familiens liv i fare. Bag serien er den oscarvindende Anders Thomas Jensen og de svenske manuskriptforfattere Santiago Gil, Rafael Edholm og Fredrik Lundberg. ”VENI VIDI VICI” kan ses på ViaPlay fra i morgen. Læs SØNDAGs guide til streaming her:

Andre serier med uheldige helte

NYNNE: Mille Dinesen spiller den 35-årige journalist, der er single og temperamentsfuld og altid uheldig. Hun lever et ret så kaotisk liv med rod i økonomien, de fleste af hendes dates er pinlige, men Nynne fortsætter jagten på den rigtige mand og eneste ene. Kan ses på TV 2 Play. BETTER THINGS: Sam Fox er en skuespiller uden filter, som forsøger at tjene til dagen og vejen, følge med i sine døtres liv, more sig med en ven eller to, samt, muligvis, at finde lidt tid til sig selv indimellem. Hendes liv er morsomt at overvære, men man ville ikke ønske at leve det (kun nogle gange). Pamela Adlon er storspillende som Sam.
https://imgix.femina.dk/better_things_ac_2016_fox_and_its_related_entities._all_rights_reserved._7-800x800.jpg
FAMILIE PÅ LIVSTID: (Arrested Development). Den er virkelig absurd – men det er det, der gør den sjov! Vi følger den glamourøse, men bizarre Bluth-familie, som er tæt på konkurs, efter faderen er blevet anholdt for svindel. Alle medlemmer af familien er totalt skøre på nær hovedpersonen Michael, spillet af Jason Bateman, der forsøger at holde sammen på det hele. Kan ses på Netflix. SWEDISH DICKS: Forrygende morsom serie med Peter Stormare, Johan Glans og Keanu Reeves i rollerne. En rimeligt mislykket privatdetektiv – såkaldt private dick – slår sig sammen med en svensker, som er tidligere dj. Sammen danner de Swedish Dicks og løser de mest mærkværdige sager i Los Angeles. Kan ses på ViaPlay.

Læs også