Se, lyt & oplev
21. juni 2023

Alle elsker Kim and North på TikTok. Men nu har Kim slettet en video

North West er kun 10 år, men er allerede kæmpe stor på TikTok. Men nu har moderen, Kim Kardashian, slettet en video.
Af: Af Mariah Leitisstein
kim

Foto: MEGA

Kim Kardashian og Kanye West har længe været uenige om, hvorvidt deres 10-årige datter North skal have lov til at være på TikTok.

Norths profil, som er ekstremt populær og elsket, har også været ekstremt omdiskuteret. North er nemlig kun 10 år, og man skal være 13 år for at måtte oprette en TikTok-profil. Den eneste grund til, at Norths profil ikke er blevet lukket, er, at Kim optræder i videoerne sammen med North.

Profilen hedder også Kimandnorth, og i profilteksten står der "Managed by an adult." I skrivende stund har den intet mindre end 16,2 millioner følgere.

Kanye West har længe været rørende uenig i, at datteren skal have lov at optræde på TikTok. Og nu har Kim Kardishian altså også skiftet mening. I hvert fald sat en grænse.

Hun har nemlig fjernet en video, som datteren havde delt, hvor hun mimede med på et nummer, der måske ikke var helt børnevenligt.

– Så snart jeg så ordene, så tænkte jeg: "Åh nej, vi fjerner det her", siger Kim Kardashian i et interview med Time Magazine.

– Jeg så folk på internettet, der sagde, at Kanye havde ret, og måske havde han det i det øjeblik.

I videoen, der således ikke længere er tilgængelig, havde lille North klædt sig ud som rapperen Ice Spice, mens hun sang med på nummeret "Boy's a Liar, Pt. 2".

Og til dem, der måske ikke lige er bekendt med netop dette hit, så går det blandt andet ud på, at der synges om sex.

– Siden det her er min første skilsmisse, så har jeg brug for at vide, hvad jeg skal gøre ved, at min datter er blevet sat på TikTok mod min vilje, lød det fra Kanye West i februar 2022, da datteren ikke havde været på TikTok i mange måneder.

Kim Kardashian siger nu, at opdragelse også går ud på at prøve og være villig til at fejle, og selv om hun har været nødt til at fjerne Norths video, så mener hun ikke, at det skal være helt slut med TikTok.

– Hun elsker at lave slimvideoer og lave sine små hårtutorials, og jeg vil kæmpe for, at hun kan være kreativ, siger Kim.

Kim_kardashian

Kim Kardashian og North West i 2023.

Kim Kardashian har også tidligere fortalt, at hun og Kanye er nået frem til en løsning, der gør det muligt for datteren at lave videoer til TikTok.

– Jeg har lavet en regel med deres far om det, for han er ikke glad for det. Det respekterer jeg. Men det kan kun foregå på min telefon. Og det er ikke sådan noget med, at hun kan sidde og scrolle og se på ting.

Kim Kardashian og Kanye West var gift i syv år, indtil Kardashian søgte om skilsmisse fra rapperen i februar 2021. De har sammen fire børn, North, Psalm, Chicago og Saint.

Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også