Se, lyt & oplev

3 hurtige til Gun-Britt

af Julia Lahme 18. august 2009
FEMINA fangede den danske kendis-frisør Gun-Britt, der er bogaktuel med ”Du skal ikke tro, du er noget – men det hjælper med flot hår”, til en snak om janteloven og det at være kvinde i en mandsdomineret verden

VIND GUN-BRITTS ÆRLIGE BIOGRAFI

Klik her, og vind Gun-Britts ærlige selvbiografi "Du skal ikke tro, du er noget - men det hjælper med flot hår"

Gun-Britt

Hvis der er nogen, de fleste af os gerne vil have til at sætte vores hår, så er det den danske kendis-frisør Gun-Britt. Nu har hun fortalt sin historie til Karen Thisted i "Du skal ikke tro, du er noget - men det hjælper med flot hår", der er udgivet på Politikens Forlag. Her tager hun os med ind bag ved den velplejede facade til en fortælling om et liv, der førte fra jantelovens første bud: Du skal ikke tro, du er noget, og ind på de bonede gulve.

- Hvordan siger man farvel til janteloven? - Jeg tror ikke, man kan vinke farvel til janteloven - men man kan vælge ikke at lade den dominere éns liv eller valg. For tiden ser vi en ny generation af unge, som ikke har behov for den samme bekræftelse fra deres omgivelser, og som hviler mere i sig selv og de valg, de træffer.

- Kræver det noget særligt at finde modet til at træffe de valg, når man er kvinde? - Jeg tror, det var sværere, da jeg var yngre - men med uddannelse og en meget, meget stor passion for det, man laver, kan man skabe en selvtillid, som gør, at man derefter kan være heldig nok til også at skabe modet til at følge sine drømme.

- Hvilken bog har du senest læst? - Lige nu er jeg i gang med en fotobog af Annie Liebovitz, som hedder "A Photographer's Life 1990- 2005". Det er jo mest billeder, men de fortæller en helt fantastisk og utrolig historie.