Rejser
28. marts 2018

Undgå de 3 hyppigste problemer på rejsen

At rejse er at leve… Men ofte støder vi på en række problemer, når vi er ude at rejse. Undgå de tre hyppigste rejseproblemer med disse huskeregler.
Af: af Anne Axholm - foto AOP
sommer

1. Spring hotellets gratis produkter over

Ofte skriger de af at være billige og dårlige med mange kemikalier og mange parfumer, som giver knopper og røde pletter.

Næste gang du er på spa eller fx i Magasin eller Illum Beauty, så spørg efter små tests i dit yndlingsbrand. Ofte har brands testere, som er perfekt i rejsestørrelse, og så slipper du for selv at presse cremer og renseprodukter ned i små beholdere, som altid har for små huller. Det er livet for kort til.

2. Desinficer, desinficer, desinficer

Mange kender til at blive syge efter en flyvetur og ofte får luften skylden, men mange fly har i dag moderne filtre, som effektivt opfanger bakterier og renser luften.

Det er alle de andre steder, som er problemet – armlænet, flybordet og alt det andet, som du og andre passagerer rører ved. Bakterier kan leve op til en uge disse steder ifølge Auburn University i USA.

Tag servietter med til at desinficere armlæn og bord. Før du spiser eller rører ved dit ansigt, så brug en desinficeringsgel med mindst 60% alkohol.

3. Tennisbold…

Hvis du flyver mere end to timer, er det næsten umuligt at undgå at få hold i nakke eller ryg.

Rejs dig op en gang i timen – det er nemmest, hvis du sidder ved gangen. Tag en tennisbold eller hundens bold med og sæt den bag ryggen – på den måde kan du nemt give dig selv lidt mini-massage og undgå nye spændinger. Små bolde kan også købes i sportsforretninger – gerne lidt hårde for at give modstand.

Læs også