Rejser
21. december 2011

Oplevelser i Reykjavik

Reykjavik er mere dynamisk og med på noderne end mange andre hovedstæder. Her har vi samlet alt det, du bare MÅ opleve, samt masser af praktiske tips.
Af: Hanne høiberg
https://imgix.femina.dk/media/9a5a42119a7949ac821d6bf645837d3e.jpg

Selvom Island ligger ude midt i Atlanterhavet, er Reykjavik mere dynamisk og med på noderne end mange andre hovedstæder. Tag derop og nyd livlige byture, 1. klasses mad, designshopping, spa-forkælelse og storslået natur, til langt under danmarkspriser.

Den Blå Lagune er et must

Praktisk info

Nyttige numre:

  • Iceland Express, tlf. 35 38 36 00
  • Icelandair, tlf. 33 70 22 00
  • Team Island, tlf. 86 12 18 49
  • Grønlands rejsebureau, tlf. 33 13 10 11
  • Hekla Travel, tlf. 33 22 66 99
  • ICEtravel, tlf. 33 32 99 95
  • Nordic Tours, tlf. 70 22 32 22
  • Nyhavn Rejser, tlf. 33 32 03 20
  • Profil rejser, tlf. 77 33 56 00/77 66 56 00

Den blå lagune, www.bluelagoon.com, er Islands største attraktion. Et naturskabt fænomen, som mennesker har videudviklet til et himmelsk helsebadområde siden 1987.

Lagunens plejende hemmelighed ligger i, at det glohede kildevand fra undergrunden blandes med havvand, som siver ind i vandreservoiret. På den måde bliver lagunens vand saltholdigt og får et naturligt indhold af alger og hvidt kiselmudder, der både renser og blødgør huden.

Men den blå lagune er ikke kun et skønt udenførs badeområde med mælkehvidt vand, smukke træbroer og brede terrasser; der er også indendørs faciliteter med skønhedsbehandlinger og mange massageformer. Ja, nogle af dem finder sågar sted, mens du ligger i vandet.

Mange vælger at aflægge det dampende badelandskab et besøg på vej til eller fra lufthavnen i Keflavik. Der er 40 minutters kørsel fra byen og 20 minutter fra lufthavnen. Læs mere HER (www.visitreykjavik.dk)

Den klassiske rundtur

Hvis du ikke har så meget tid, så spring på den klassiske rundtur, Den Gyldne Cirkel, som kan gøres på en dag, hvor du kommer omkring nogle af øens højdepunkter i koncentreret form.

Det absolutte midtpunkt er nationalparlen Pingvellir, der i sidste sekund blev reddet fra en skæbne som varmeforsyningsområde og nu er skrevet på Unesco's verdensarvliste over vigtige kultur- og natursteder, som ikke må forgå. Mangen en dramatisk begivenhed, der har fundet vej til de islandske sagaer, har udspillet sig her.

I Den Gyldne Cirkel ligger også det brusende kraftfulde vandfald Gullfoss, hvor vandet brager ned om sommeren og fryser til fantastiske vinterlandskaber, hver gang frosten får fat.

Det tredje og meget attraktive højdepunkt i cirklen er det geotermiske område Geysir, som har lagt navn til fænomenet en spruttende kilde verden over.

Har du allerede bestilt ferie? Book gode og billige hoteller til din ferie her!

Gå på designmarch

Relevante artikler

Fra 18.-21. marts er der designmarch, som nok mest er en demonstration af, hvad landets designere formår, men ikke en march. Cafeerne serverer forfriskninger i lokal keramik, designere laver installationer og udsmykninger over hele byen, og naturligvis fokuseres der ekstra meget på islandsk design i byens butikker og udstillingsbygninger som Nordens Hus. Læs mere om alle happenings HER (www.icelanddesign.is)

En naturtur på hesteryg

Selvom du ikke er vant til at ride og ikke har meget tid, skal du overveje nogle timer i naturen på ryggen af en islandsk hest.

Mange turoperatører arrangerer korte ture, men du kan også afsætte et par dage eller to.

Udstyr kan lånes deroppe, men medbrigner man sit eget, skal det desinficeres i lufthavnen for at undgå smitsomme sygdomme.

Sejl ud til hvalerne

Der er virkelig gode odds for at se hvaler på en hvalsafari fra Reykjavik, og flere turoperatører tibyder muligheden fra 1. april til 30. september, men du skal være iført varmt og vindtæt tøj, for der kan være koldt på havet. Der er hvalsafari flere gange dagligt - afhængigt af vejret - turemn tager 3-3,5 time og koster 335 kr. uanset hvilken båd du vælger. Find dem HER. (www.visitreykjavik.is)

På vandring under jorden

En af de mest særprægede oplevelser er at tage på en guidet tur ned i en vulkans krater og lavakanaler.

Det kan lade sig gøre med Touris (se infoboks), og i modsætning til lignende oplevelser mange andre steder i verden er der ikke lavet gelænder, indlagt lys eller lavet andre menneskelige fornødenheder i den underjordiske verden.

Turen varer 7 timer og inkludere besøg i Den Blå Lagune, hvor man selv skal betale indgangsbilletten. Du kan vælge mellem lørdag og søndag, og der er afgang kl. 13 og afhentning på dit logi, hvis du ønsker det.

Pris pr. voksen 745 kr. Særlige tilbud kan forekomme.

Speciale i Island

Hvad gør man, når man bor i Danmark, men elsker sit hjemland så meget at man gerne vil dele det med andre? Åbner sit eget rejsebureau.

Det er i hvert fald, hvad islandske Kolbrún Pálsdóttir har gjort. Ud over at kende landet og befolkningen, som kun en indfødt kan gøre det, har Kolbrún også den sympatiske prispolitik, at du ikke kan lave rejsen billigere selv.

Vil du også gerne til Reykjavik i Island?
Nilles Rejser tilbyder spændende og inspirerende rejser til Island med dansk rejseleder. Læs mere og book din rejse lige her!

Læs også