Rejser
18. april 2011

Hotel Saxkjøbing

Claus Meyer er ikke bare gastronomisk iværksætter. Han har også været med til at indrette værelserne på Saxkjøbing Hotel.
Af: Hanne Høiberg
https://imgix.femina.dk/media/2db283d71e0c4fceb552b64b4d102b97.jpg

Foto: Norsminde Kro, Munkebo Kro, Meyers Madhus

Det gule hotel på torvet i den lille købstad ved Guldborgsund mellem Lolland og Falster har i over 200 år været byens samlingssted.

3 tip til Saxkjøbing Hotel

  • Se 1100 rhodrodendronarter blomstre her i april-maj i Vestlollands Botaniske Have. Vesternæsvej 56, Kappel,4892 Kettinge.

  • Knuthenlund Gods er et økologisk landbrug med gårdbutik, gårdmejeri og café. Køb de præmierede oste af fåre- og gedemælk i butikken, som også sælger vildt samt lamme- og gedekød. Knuthenlundvej 7B, 4952 Stokkemarke. www.knuthenlund.dk

  • Fuglsang Kunstmuseum. Her går arkitektur, kunst og natur op i en højere enhed. Nystedvej 71, 4891 Toreby Lolland, www.fuglsangkunstmuseum.dk

Tilbage i 1835 fik hotellet prædikatet »Kongelig Privilegeret Kro« med ret til selv at destillere snaps, brygge øl og bage brød.

Og lige siden har hotellet fulgt Lolland-Falsters op- og nedture.

I 2006 kastede gastronomisk iværksætter Claus Meyer, som selv stammer fra Lolland, sin kærlighed på det gamle, temmeligt nedslidte hotel.

Sammen med huskokken Carl Jones har han skabt en gastronomisk oase i det lollandske.

Claus Meyer er ikke bare gastronomisk iværksætter.
Han har også været med til at indrette værelserne på Saxkjøbing Hotel.

Eftersom Claus Meyers hjerte banker for lokale råvarer, har hotellet ligefrem et manifest, hvor det bl.a. hedder, at »hotellet vil være udstillingsvindue for lokalområdets bedste fødevarer«. Sådan.

Året igennem arrangerer Hotel Saxkjøbing folkekøkken, hvor nogle af landets bedste kokke er inviteret til at tilberede sæsonens retter, som serveres på uhøjtidelig vis i den gamle teatersal.

Den 23. april tager Mathia Perk fra Meyers Deli det bedste fra de kendte delikatesseforretninger i København med til Sakskøbing. Og den 29. maj indtager Torben Klitbo fra de københavnske Cofoco-restauranter køkkenet. Han giver med garanti alle spisende franske majfornemmelser.

Priseksempel:

En weekend med to overnatninger i dobbeltværelse, treretters menu fredag aften, morgenbord lørdag morgen, kaffe og kage om eftermiddagen og femretters menu om aftenen plus stort morgenbord søndag fås for 1.495 kr. pr. person.

Torvet 9, 4990 Sakskøbing, www.hotel-saxkjobing.dk.

Læs også