Budapest på budget

Den lille gule sporvogn nr. 2 bliver hurtigt mit faste holdepunkt. Både fordi det er den perfekte, yderst originale og meget billige introduktion til Budapests geografi og seværdigheder, og fordi endestationen ved Margritbroen over Donau ligger godt i forhold til mit hotel.

Brede, brungrumsede Donau løber som en hovedåre gennem den ungarnske hovedstad på sin vej sydpå mod Sortehavet. Samtidig deler den byen i to: På vestsiden kuperede Buda med kongepaladset og det imponerende borgkvarter, på østsiden flade kommercielle Pest med parlamentet og de grandiose boulevarder. Det er her, jeg befinder mig nu – om bord i sporvognen, som rumler af sted langs flodbredden.
Jeg er ankommet samme formiddag på et besøg, hvis længde og tidspunkt delvist er bestemt af prisen på flybilletter. Så dét, der skulle have været en lang
weekend fra torsdag til søndag, endtemed at blive 48 timer med ankomst tirsdag 10.35, afrejse igen torsdag 11.15. Så tiden skal udnyttes optimalt.

Derfor hopper jeg også af sporvognen kort tid efter påstigningen. Pests arkitektoniske hovedværk, den nygotiske parlamentsbygning med pragtkuplen, må vente. Lige nu vil jeg hellere se »Skoene« ved Donau. Monumentet består i al enkelthed af slidte sandaler, tunge arbejdssko, spidse højhælede, små børnesko… 60 par sko i støbt i jern på den rå betonkant som gribende minde om angste, frysende jøder, der blev tvunget til at stå ved flodbredden under 2. verdenskrig, inden de blev skudt af ungarske fascister og smidt i vandet.

Læs også: Richmond - På landet i London

Marked og modestrøg
Sightseeing-turen fortsætter i sporvogn nr. 2 med fejende udsigt mod alle turbådene og det grønklædte Gellertbjerg på Buda-siden. Så under Kædebroen, den ældste af de mange broer, der forbinder Buda og Pest, til stoppestedet Fővám tér nær det store Nagycsamok-marked. Den imponerende hal med gul- og grønmønstrede tag i glaseret tegl rummer 180 boder i to etager under kæmpemæssige jernkonstruktioner. Plus en Aldi i kælderetagen!

Jeg koncentrerer mig om duften af chili og peberfrugter, hvidløg, pølse og alle de andre fristelser i stueetagen. Og ærgrer mig over, at håndbagagen kun tillader et par dåser af den berømte ungarnske paprika.

På et lille torv bag markedet indbyder restaurant Borbíróság til udendørs frokost: Salat med andebryst og et glas lokal hvidvin nydt i klar oktobersol. Bagefter går jeg tilbage mod centrum og Elizabethpladsens store kvadrat, hvor studerende og pensionister slikker sol på bænkene omkring bassinet. I pladsens sydøstlige hjørne støder modestrøget Deák Ferenc til med internationale mærkevarer som Tommy Hilfiger, Hugo Boss og Massimo Dutti. Plus en lille skæv butik, Nanushka, et af Ungarns markante modebrands i en stil, der er enkel, nærmest skandinavisk med finurlige tvists.

Herfra er der ikke mange skridt til Pestsidens hjerte Vörösmarty-pladsen. Her spejler historiske facader sig i nybygningers blanke glas, mens en af byens café-klassikere, Gerbeaud fra 1858, indbyder til en Sissi kávé. Ud over kaffe består den herlige drik af Grand Marnier, honning, timian, kryddernelliker, kardemomme og flødeskum…

Det er tid at komme tilbage til hotellet, så jeg går ned til Donau og stiger igen på sporvogn nr. 2 til endestationen. Og så er det ellers ud på Margrietbroen og ned ad trapperene til den 2,5 kilometer lange ø midt i Donau, Margrietøen.

Mit hotel, Danubius Grand Hotel Margitsziget, ligger i den modsatte – læs nordlige – ende, så det er en pæn spadseretur gennem Budapests grønne åndehul. Det havde jeg ikke liiige tænktover, da jeg faldt over et super-tilbud om at bo på firestjernet spa-hotel. Gåturen er fin i dagslys, og der er faktisk også en bus, viser det sig. Men om aftenen tager jeg taxa – til priser, der ligger langt under de danske.

Læs også: Istanbul - 10 genveje til eksotisk storbyferie

Udflugt til Buda
Sporvogn nr. 2 holder også for på andendagen. Denne gang stiger jeg af ved Kædebroen og går over på Budasiden. Egentlig for at tage den lille Siklo-bjergbane op til kongeslottet, men den lange kø foran billetkiosken får mig til at vælge vejen til venstre bag caféen og op ad en sti gennem parken til slotspladsen.

Her har der siden 1200-tallet ligget først en borg, siden slot efter slot, som er blevet destrueret og genopbygget op gennem århundrederne. Det nuværende i nyklassicistisk stil stammer fra årene efter 2. verdenskrig, hvor Ungarns kommunistiske regime satte sig for at genopbygge bombekraterne i deres hovedstad. I dag rummer slottet bl.a. nationalgalleri.

Jeg følger strømmen hen mod Fiskerbastionen, en af Budapests mest besøgte turistattraktioner. Så den skal ses. Den lyse bastion med nissehueformede spir og Tornerosetårne fra 1895 er da også bygget til samme formål: Som hele byens pragtfulde udsigtsterrasse med vue ned over Donau mod prægtige Pest. Navnet er en reminiscens fra middelalderen, da fiskerne havde marked på stedet.

Umiddelbart bag stikker den gotiske Mathiaskirken sit sylespidse tårn op i de tunge skyer, mens det farvestrålende, mønstrede tegltag gør sit for at lyse op. Det hedder sig, at skal man blot se én kirke i Ungarn, er denne et godt bud.

En uendelig kø af japanske turister får dog SØNDAGs udsendte til at udskyde besøget. Så hellere en slentretur ind i borgkvarterets blanding af skæve middelalderhuse og pyntelige palæeer. Der er ikke nær så mange turister her, men et par af områdets gode restauranter. Jeg spiser frokost i en af dem, Nr. 21. Restauranten er kendt for sin moderne fortolkning af det ungarnske køkken. Og sandt nok: Min paprakash (som vi ville kalde gullash) af kylling med hjemmelavede nudler er både krydret og velsmagende, men ikke nær så tung, som jeg har fået den andre steder.

Badet i parken
Eftermiddagen er helliget Pest, så jeg går tilbage over Kædebroen, forbi den smukt restaurerede jugendbygning, der nu rummer Hotel Meridien, og videre østpå til den fashionable Andrassy-boulevard, der er på UNESCOs verdensarvsliste.

Ud over den rigt ornamenterede Statsopera præges boulevarden først af internationale mærkevarebutikker i den dyre klasse og bliver senere mere afdæmpet med fornemme villaer. For enden når jeg til den storslåede park Városliget med en zoologisk have, et slot i eventyrstil og et af byens bedste termiske bade, Széchenyi, i et gult nybarok-palads fra begyndelsen af 1900-tallet.

Her indløser jeg billet og finder snart mig selv i et af de indendørs bassiner med 40 grader varmt vand. Dernæst udenfor i det store bassin, hvor vandet er 37-38 grader og damper i den kølige eftermiddag. Jeg er langt fra eneste turist, men sandelig… i et hjørne af bassinet sidder en gruppe ældre mænd og spiller skak. Præcis som jeg har forestillet mig det.

Turen tilbage mod hotellet foregår igen med offentlige transportmidler. Først metro nr. 1, der faktisk var allerførste undergrundsbane på det europæiske kontinent, siden sporvogn nr. 2 – efterhånden en kær ven i Budapest.

Vil du også gerne til Budapest, eller andre destinationer i Ungarn?
Se Kultur Rejser Europas aktuelle tilbud og book din egen rejse lige her!