Rejser
16. januar 2012

Beruset af Masai Mara

Rejseguide: Safari til Masai Mara på åben savanne i Kenyas store vildtreservat.
Af: Hanne høiberg
https://imgix.femina.dk/media/f7392c0b15414aeb863eac3804b0b863.jpg

foto: peacock travel, governors camp

En safari på den åbne savanne i Afrika er spækket med oplevelser af den slags, man aldrig glemmer. Fra mødet med den store elefant til ballonturen over trætoppene og den snoede Mara-flod, hvor synet af badende flodheste, græssende bøfler og flokke af elefanter er ved at tage pusten fra en.

Tag med på safari i Kenyas store vildtreservat.

SØNDAGs andre rejseguider til Kenya

I Karen Blixens fodsporI ørkenelefanternes tunge fodspor

Besøg af elefanter og løver
En frokost, der blev udsat, fordi en stor hanelefant mosede sig ind mellem bordene.

Et fly, der måtte vente, fordi en sulten løvemor opslugt af jagt sneg sig tværs over landingsbanen ved højlys dag. En anden løve, stopmæt af flæskesteg fra et vortesvin, tilsyneladende totalt ligeglad med at være omringet af måbende safariturister iklædt Land Rover og klikkende kameraer...

Billederne fra besøget på den åbne savanne i Kenyas Masai Mara vildtreservat står knivskarpt i erindringen. Og vil altid blive stående.

Vidste du, at du kan vinde en safari for to til Kenya med SØNDAG - og samtidigt støtte en god sag? Læs HER hvordan du kan være med.

Både fordi oplevelserne er unikke, og fordi jeg slet ikke havde forestilet mig, man kom så tæt på de vilde dyr, som tilfældet er. Faktisk blev jeg en smule forarget på første game-drive, hvor jeg oplevede, hvordan chaufførerne via deres radioer fortæller hinanden, hvor der er bid - for derefter at stimle sammen tre-fire biler omkring hver enkel gruppe dyr.

Men efter jeg havde haft lejlighed til at tale med Jonathan Scott, biolog, fotograf og manden bad BBCøs berømte tv-udsendelser "The Big Cat Diary" om de store kattedyr, skiftede jeg mening. Han fortalte, at safariturismen ikke har haft indflydelse på dyrenes evne til at reproducere sig selv. Var de blevet stressede, ville de have holdt op med at få unger.

Tæt på gepard-familien
Alle safari-dage begynder før solopgang, mens tropenatten stadig svøber sig om teltet.

Mens den opstigende sol klæder savannen i alle nuancer af guld og gyldent, kører vi af sted i landroveren. Chaufføren er hele tiden på vagt, standser med mellemrum og sætter kikkerten for øjnene.

Pludselig drejer han ind i græsset, over forhindringer, gennem vandhuller. Her forstår jeg for en gangs skyld meningen med en firehjulstrækker... Da vi standser op igen, er vi i kikkertafstand af en gepard, som har sat sig på et termitbo for at få et bedre udsyn.

Gennem kikkerten kan jeg se en lille håndfuld unger lege i græsset under moderen. Det må da være dagens bedste oplevelse. Men nej. Vi følger efter mor og børn ind i bushens tætte krat og ender med at holde kun et par meter fra, hvor de har lagt sig til at hvile i skyggen.

Sådan er dagene spækket med oplevelser - den ene mere gribende end den anden.

Facts & fiduser

  • Masai Mara: Vildtreservatet på 1.672 kvm åbne græsstepper i det vestlige Kenya på grænsen til Tanzania udgør den nordlige del af Serengetis økosystem. Ligger i knapt 2.000 meters højde og er hjem for Afrikas største population af løver; rummer 95 forskellige dyre- og 550 forskellige fuglearter.

  • Klima: Regntid fra april til juni og igen i november. Forholdsvis køligt fra juli til oktober, op til 25 grader om dagen, ned til 10 grader om natten. I dne varme årstid fra december til marts kommer dagtemperaturen ned på ca. 15 grader.

  • Før rejsen: Malariaprofylakse samt vaccinationer mod leverbetændelse og gul feber anbefales. Husk et effektivt myggemiddel og hav altid arme, ben og fødder dækket til om aftenen.

  • Governors Camp er kåret som Kenyas hotel nr. et på magasinet Travel & Leisure's liste over verdens bedste hoteller 2010. www.governorscamp.com

  • Vejen til Masai Mara: Peacock Travel, www.peacocktravel.dk og Livingstone Safari, www.livingstone.dk, arrangerer safari-rejser til Afrika

Tæt på dyrelivet
Vi kører forbi store flokke af elefanter og kan ved selvsyn konstatere, hvordan mor og "tanter" omsorgsfuldt genner de små elefantunger på den anden, sikrere side af flokken, når en bil nærmer sig. Ellers er de ligeglade med vores tilstedeværelse.

Vi betragter girafferne, når de strækker deres meterlange hals endnu en tand for at nå op til de bedste blade på de tornede akacietræer. Og gyser ved synet af de gribbe, der har lejret sig i træerne over det sted, hvor løven spiser resterne af sit vortesvin.


I ballon over Marafloden
Det er umuligt at sige, hvad der gør størst indtryk: At betragte dyrene på samme afstand, som når man ser dyrefilm i fjernsynet derhjemme, eller at kigge på dem fra 40-50 meters højde. Under alle omstændigheder er ballonturen en oplevelse for livet.

På en plads på størrelse med en fodboldbane opvarmer kæmpestore gasbrændere luften i ballonen, som puster sig mere og mere op og til sidst står lodret over kurven.

Til lyden af en dyb hvæsen fra gasflammen stiger vi en smule. Flyver lige over trætoppene og kan høre fuglene synge, så stille er her. Under os betragter vi Maraflodens snoninger, flodhestene i vandet, vandbukkene i sumpen og "der klokken to går en lille gruppe afrikanske bøfler".

Efter en times betagende flyvetur lægger vi an til landing. Vi sidder på bunden af kurven med ryggen mod siden, holder hovedet tilbage og har godt fat i de dertil indrettede håndtag.

Alligevel er jeg ikke forberedt på de kraftige bump, der opstår, når kurv møder jord, flyver lidt videre og møder jord igen.

Men til sidst står vi helt stille og kan kravle ud. Lettere omtumlede og totalt berusede af oplevelsen. Så jeg er allerede svævende, da jeg tager imod et glas kølig champagne og sætter mig ved et langbord med knaldrød dug dækket op med frisk frugt, varm røræg og sprød bacon... Midt på savannen.

Luksus på feltfod
Selve lejren, Little Governors Camp, er en væsentlig del af safarioplevelsen. Den begynder allerede ved ankomsten i et llle fly, som lander på lejrens asfalt-strimmel af en flyveplads. I campens bil kører vi til Marafloden, hvor vi går om bord i en jolle, som færger os over det grågrumsede vand. Videre til fods til lejren, hvor frokosten venter.

Og så er det, at hanelefanten, som ellers holder sig til et nærliggende vandhul, bestemmer sig til at komme på besøg. Lejren er ikke indhegnet - det er også en del af charmen - og så må man finde sig i en gang imellem at skulle trække sig tilbage i sikker afstand fra den vilde virkelighed.

Efter frokost er det tid til at tjekke ind. Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forstillet mig, at et telt kunne være så luksuriøst: Parketgulv med tæppe, lille siddegruppe med safaristole og bagest i teltet et fuldt udstyret badeværelse.

Eneste forskel fra hverdagens bekvemmeligheder er, at her ikke er elektricitet, men gaslamper. Tak for det!

Som gæst får man indprentet, at man altid skal være i følgeskab med en vagt, når man går til og fra teltet. Efter episoden med elefanten forstår jeg hvorfor. Og efter en morgen at være stødt på håndboldstore, frisklavede flodhestepærer på stien foran teltene forstår jeg det endnu bedre.

Alligevel føler jeg mig helt tryg inde bag den tynde teltdug. I fuld tiltro til personalets ord om at de vilde dyr opfatter teltene på samme måde som bygninger af mursten.

Læs også