10 uundværlige strandtips
Uanset om du er klar til at pakke kufferten og tage til eksotiske paradisøer eller bare skal pakke strandtasken og ned på den lokale sandstrand, så har vi samlet nogle tips, som er værd at tjekke ud. Vi lover, at de gør din strandoplevelse endnu bedre.
#1: Babypudder
HADER du også, når sandet klistrer til dig, og du slæber det hele med ind i din bil eller hjem i din bolig? Så skal du tage en dunk babypudder med, for med det bliver du sandfri på rekordtid. Bare drys en smule ud i hånden, og brug det til at børste sandet af med.
#2: Hjemmelavet fryseelement
Hvis du ikke har et køle- eller fryseelement, så kan du lave dit eget ved at gennemvæde en ren køkkensvamp og fryse den ned. Når den er helt frossen, pakker du den ind i en plasticpose og lægger den ned i madkassen eller picnickurven.
#3: Plasticpose
Husk nu at tage en plasticpose med til din telefon, for vand og sandkorn kan komme ind alle steder! Pludselig kan du ikke få opladeren ind, fordi stikket er fyldt med sand eller også ser dine mobilfotos bare virkeligt underlige ud.
#4: Iste
Hjemmelavet iste er den perfekte måde at slukke tørsten på, når du er på stranden. Lav en kande, køl den godt ned og hæld den over på en termoflaske – så burde den stadig være kold, når du er fremme ved stranden. Iste er faktisk også et gammelt husråd mod solbrand, så hvis du har fået for meget sol, kan du dyppe en klud i teen og lægge den over den røde hud.
Opskrift på hjemmelavet iste lige her!
#5: Vend klipklapperne
Plastikklipklappere eller sandaler bliver meget varme, hvis de står i sandet og suger solen til sig, mens du er ude og bade. Brandvarme klipklappere er forfærdelige! Derfor er et supernemt tip at vende dem om, når du ikke har dem på.
#6: Desinfektionsservietter
Selv på den hvideste sandstrand kan du være uheldig at træde på en skarp sten eller skrabe knæet, og i de situationer er det rigtig godt at have en desinfektionsserviet ved hånden.
#7: Billige solbriller
Det er fristende at tage dine bedste og dyreste solbriller med til stranden, men det er ikke særlig smart. Sand og saltvand slider nemlig på glasset, og så er risikoen for, at nogen kommer til at træde på dem altså bare meget større på stranden. Tag i stedet et billigt par med, som du kan undvære.
#8: Frys vandet
Dagen inden din strandtur, skal du lægge en halvfyldt vandflaske i fryseren. Inden strandturen fylder du resten af flasken op med koldt vand, og så vil isen i flasken langsomt smelte, mens du kan nyde koldt vand på stranden.
#9: Tom solcreme
Det er så irriterende at skulle holde øje med sin taske med værdisager, når man helst bare vil springe ud i bølgen blå. Det bliver du fri for, hvis du genbruger en tom bodylotion eller solcreme, som du kan putte dine penge og din telefon i.
#10: Mere melon
Vand-, honning- og netmelon eller en hvilken som helst anden type melon er perfekt til en strandtur, hvor du skal have en masse væske og helst undgå at spise ALT for mange is. I videoen herunder kan du se en smart genvej til at skære en melon i tern…