Sexolog Jakob Olrik: Jeg var kæreste med en escortpige
13. maj 2016Jakob Olrik er selvudlært sexolog og har efter eget udsagn han nok har været sammen med et par tusinde kvinder. Derfor kom det som en overraskelse for ham, da han mødte en kvinde, der var ham seksuelt overlegen. Hans nye erotiske roman ”Natsværmer” handler om hans kaotiske forhold til den fascinerende og meget yngre kvinde ”Luna”, der viste sig at være en højt betalt escortpige. Det fortæller han om i et interview med FEMINA i denne uge.
Hvorfor har du skrevet den bog?
- Det var det eneste, jeg rigtig kunne gøre for at holde styr på det, der var sket, og komme af med det. Det blev ved med at være i mig. Og det er skide terapeutisk og utrolig selvreflekterende at skrive en bog, man selv er en af karaktererne i.
”Kun dovne mænd går til prostituerede”, siger Jakob Olrik i interviewet fra 2013 her
Liderlig
Luna kommer ind i Jakobs liv, da hun opsøger ham efter et af hans foredrag. Hun er 23 år og begynder at fortælle vilde erotiske historier, som Jakob først tror, hun opfinder, men det går langsomt op for ham, at hun er et seksuelt redskab for en kreds af mere og mindre kendte mænd. Hun fortæller om at være luksusprostitueret, om trekanter, voyeurisme, dominanssex ...
- Jeg bliver mere og mere draget af hendes fortællinger, og jeg oplever noget, som jeg også håber, jeg kan formidle med bogen: Det ret interessante seksuelle fænomen, at der er noget, man kan tage afstand fra og synes er moralsk forkasteligt og væmmeligt og forkert, mens man måske alligevel bliver sådan lidt opstemt af det. Jeg bliver sgu en lille smule…
Sig bare ordet…
- Hæhæ, liderlig. Hæhæ, ja. Det er, fordi jeg lige har været i P1, dér skal man være lidt mere ordentlig! Men jeg bliver altså suget ind i det modstridende i, at jeg både bliver konfronteret med min egen moral og samtidig også sådan liderlig og tændt. Jeg ender med at blive forelsket i hende, og vi bliver en slags kærester. I normal sammenhæng ville man helt sikkert kalde det kærester, når man bor sammen og er sammen hele tiden og går i seng sammen og sover i samme seng. Og efter at jeg er blevet forelsket i hende, finder jeg ud af, hun er escortpige.
Mødte sin ”overkvinde”
Hvordan kan du holde det ud som mand?
– Jamen, det kunne jeg heller ikke. Jeg har en meget klar og markant holdning til prostitution. Jeg forstår slet ikke, mænd gider. Byen er hver eneste fredag-lørdag propfyldt med friske, smukke, dejlige, villige piger, som bare står i baren og venter på, man lige gider kurtisere dem i fem minutter, og så er der bid. Det er ikke, fordi der mangler damer, så jeg forstår slet ikke behovet for at ligge og dunke rundt i en, som ikke kan lide én. Konceptet prostitution forstår jeg ikke.
– Og jeg bliver provokeret af, at jeg ikke forstår Lunas valg. Hun er en ganske almindelig pige, hun kunne have taget en sygeplejeuddannelse! Jeg bliver også draget. Da vi begynder at have sex, og det gør vi selvfølgelig ret hurtigt, bliver jeg meget draget af, at hun viser sig at være fucking fantastisk. Hun er virkelig god. Jeg møder faktisk for første gang en kvinde, som ikke bare i sin historie, men også i sin udlevelse seksuelt egentlig overgår mig.
I 2011 interviewede vi Peter, der var afhængig af købesex. Her fortæller han hvorfor
– Hun kunne hele tiden overgå MIG. Det havde jeg ikke prøvet på nogen som helst måde før. Jeg havde altid været den vilde, den skøre, den mest erfarne. Så var der pludselig en ung pige, som lige meget hvad jeg kom med, bare hele tiden kunne tage den to grader mere.
Hvad med tanken om, at der lige havde VÆRET andre mænd?
– Ja ... jamen ... det var også hårdt ... at dele noget, som man gerne vil have lidt eksklusivt. Som udgangspunkt er det for mig fint nok, hvis det foregår i et lystens univers, for vi kan ikke eje hinanden, men det bliver svært, når det handler om betalingsforhold. Så prostitutionen var det slemme. At dele sin partner med andre kræver en høj grad af ærlighed, ellers er det utroskab, og den ærlighed var der netop ikke. Der var en masse løgne. Så det påvirkede mig mere uden for sengen.
Forelsket Casanova
Hvad fik hun ud af dig?
– Hun siger selv, at hun aldrig har oplevet noget menneske interessere sig for hende på den måde før. Heller ikke hendes far og mor. Og alle de mænd, hun ellers havde mødt, havde bare brugt hende som objekt. Jeg prøvede at forholde mig til mennesket. Jeg blev mere og mere forelsket i den person, der var inde bagved. Det var det, vi havde sammen, og så det, at hun rent erotisk og seksuelt overrumplede mig. Der skal alligevel noget til, når man nu er den selvudnævnte Casanova i Danmark, hehe.
Hvor mange kvinder er det, du har været sammen med?
– Alt for mange. Jeg har elsket dem alle sammen.
Det er jo også løgn!
– Jarh, det er det nok. Men i øjeblikket ... når vi har været sammen, har jeg elsket dem.
Men et par tusind eller sådan noget?
– Jaah ... skal det med? Jeg har været rundt om blokken mange gange. Det er ingen hemmelighed, at jeg er rimeligt afprøvet og erfaren og seksuelt udlevet. Jeg kan rumme meget og udfordre mig selv og mine grænser, og det gør jeg jo også med Luna. Jeg blev forelsket i Luna, fordi der var en udfordring. Hun chokerede min verden, og hun chokerede mig.
Døden nær
I højre side af Jakobs brystkasse sidder et ar fra den dag, han kyssede døden. Han var havnet om bord på en luksusbåd sammen med Luna og en flok kendte danske jetsetmænd, der konsekvent ignorerede ham, og hele situationen var ham dybt ubehagelig. Da en bølge fik Jakob til at miste fodfæstet, ramlede han voldsomt ned på en jernramme, røg i vandet og kunne ikke selv komme op. Et par gaster fiskede Jakob op, sejlede båden ind og efterlod ham blødende, uden penge, nøgler eller tøj og kun iført badebukser inde på asfalten. Ingen ventede på ambulancen, båden sejlede bare videre med Luna, som i situationen var mere escortpige end Jakobs kæreste. Jakob var sådan cirka 20 minutter fra at dø.
Mistede sig selv
Efterfølgende havde han tre sygdomsmåneder på morfin til at gennemtænke situationen.
– Det skrækkeligste var at opleve det svigt. Jeg var nothing, da jeg lå dér på asfalten, jeg kunne ikke kommunikere, jeg lå bare dér i et par Speedo-badebukser, og de andre var bare sejlet. De var fuldstændig ligeglade med mig, jeg var ikke en skid, og det tror jeg meget godt repræsenterer det menneskesyn, der var på Luna og andre kvinder i det, hun var i: De er egentlig ikke mennesker, de er objekter, nogle tingester, man kan flytte lidt rundt med, efter hvad man nu har lyst til. Og jeg undrede mig over, hvordan Luna kunne være i det. Der blev ved med at dukke nogle hvorfor op, som når man piller lag af et løg: Hvorfor er du sådan? Hvorfor lyver du hele tiden for mig? Jeg var nødt til at finde årsagen. Jeg kunne ikke stoppe.
Det kan man miste sig selv i?
– Jamen, det gjorde jeg jo også i den dér løgpilning: ”Du er en ung pige på 23 år, du har så meget talent for alt muligt, kom lad mig hjælpe dig, lad mig åbne nogle døre for dig, lad mig inspirere dig, lad mig betale dine regninger”. Du ved ... pludselig mistede jeg fuldstændig mig selv i det. Jeg blev ufokuseret, kunne ikke koncentrere mig om mit arbejde, missede aftaler, kunne ikke samle tankerne, blev mere og mere ulykkelig. Jeg solidariserede mig så meget ind i det. Luna havde ikke de følelser, det var mig, der havde dem på hendes vegne om, hvor forfærdeligt det hele var, og hvor hårdt det måtte være.
Mødes stadig
Efter halvandet år erkendte han, at han var galt på den.
– Det var kørt for mit vedkommende. Jeg var flad, jeg kunne ikke mere, jeg var ødelagt, jeg var nødt til at samle mig selv op hos en dygtig psykolog, jeg havde ikke mere i mig. Hun tog ud at rejse. Hun tog videre i sit charterliv. Det var ikke sådan en konkret dialog, det lå bare i kortene, at det var dér, vi var nu.
Jakob og Luna mødes stadig en gang imellem til en kop kaffe og en snak.
Hvilke følelser har du for hende?
– Jeg har en omsorg for hende. Og så vil jeg hellere sige, at jeg udsatte mig selv for alt det, der skete, end at hun har udsat mig for det, for det var mig, der trådte ind i hendes verden, siger Jakob Olrik til FEMINA.