https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1349_lis_soerensen_aegteskabet_er_et_valg.jpg
Underholdning

Lis Sørensen: I vores alder er ægteskabet et valg

10. december 2013
af redaktionen, redigeret af Charlotte Hallbæck
58-årige Lis Sørensen har været sammen med sin mand i 25 år, og det har været op og ned. Selv siger hun, at musikken har holdt dem sammen gennem årene

Lis Sørensen har stået på scenen i 40 år som én af Danmarks bedst kendte sangerinder og har gennem årene prøvet lidt af hvert. Selv kalder hun livet for en rejse, hvor man må sørge for at vælge til og fra og afveje hver enkelt situation. Det gælder også i hendes ægteskab. Det fortæller hun i et interview med FEMINA i denne uge.

LÆS OGSÅ: Da Timm Vladimir mødte sin kone Katrine, vidste han, at de SKULLE være sammen

- Vi har været sammen i 25 år, og det går jo ikke stille for sig. Man er ikke bare sammen, ”og hey, hvor det kører”, vel? I vores alder er det også … et valg: Det er bare det her, jeg vil, siger hun.

MUSIKKEN HAR HOLDT DEM SAMMEN

Selv tror hun dels, at ægteskabet har holdt i 25 år, fordi både hun og hendes mand er musikere, dels fordi hun er typen, der VIL have ting til at lykkes.

- Der er MANGE ting, vi hele tiden er uenige om, men vi har vænnet os til, at vi tit er sammen med andre mennesker. Så vores diskussion eller … forløsning af en konflikt sket meget ofte i det offentlige rum. Derfor har vi fundet en tone med hinanden, så vi løser problemerne uden at smide fjernsyn eller kongeligt porcelæn i hovedet på hinanden. Så man ikke graver sig ned bagefter, fordi andre mennesker har hørt, hvor latterligt lille man var. Hehe. Der er jo tit og ofte nogle ting, der skal løses lige nu, når man er ude at spille. Så handler det ikke så meget om mig og dig og dig og mig, men om en færge, der ikke er nået, og nogen, der skal gøre noget, og det skal være NU.

Men hvad er Lis Sørensen og hendes mand Jan Sivertsen så, når de ikke spiller musik? Om det siger hun til FEMINA:

- Jamen så er vi STADIGVÆK Lis Sørensen og Jan Sivertsen, der spiller musik. Der er altid et B-stykke og et omkvæd, der skal ordnes hen over lasagnen til aftensmaden. Jeg tror faktisk, det er det, der har holdt os sammen igennem årene.

LÆS OGSÅ: Komikeren Lars Hjortshøj føler sig ”voldsomt tiltrukket af kvinder på min egen alder”

Læs også