Dicte: Jeg har helt klart ROCK’N ROLL i blodet

Dicte insistere på retten til at være lige hvem hun vil - og det har hun været - hele vejen igennem sin karriere. Fra hun som 18-årig stod med sin guitar på en festival og rystede af skræk, fordi der pludselig var 4-5.000 mennesker foran scenen, over den hektiske Århus-tid med Her Personal Pain, som blev så populære, at de var ved at falde af pinden af udmattelse, til solokarrieren, hvor alle genrer indenfor musikken er blevet afprøvet. Umulig at sætte i bås, Dicte har altid været helt sin egen. Og insisterer stadig på at være det.
- Nu spiller jeg med bigband i Tivoli i fint tøj og store kjoler, ikke lige den Dicte, man plejer at se. Men jeg har været så mange år i branchen, at jeg kan få lov til at lave en hel vifte af ting - det er lykkedes mig at skabe et liv, hvor jeg er alle mulige forskellige udgaver af mig selv. Men de er alle sammen sider af min personlighed, af det, jeg kan. I starten kæmpede alle de her forskellige sider hele tiden om at være der på samme tid. Jeg ville BÅDE lave rock og have en kæmpestor kjole på! Hvor jeg nu føler, at jeg kan strække ud, og være hvem fanden, jeg har lyst til.

Også personligt? Hvordan balancerer du mellem at være rockstjerne og mor?

- Når folk spørger, hvordan jeg klarer det her liv, må jeg sige, at jeg bliver en bedre mor, når jeg også får lov til det andet. For den vilde side er også en del af mig, og hvis jeg bare skulle gå rundt herhjemme, ville jeg blive et vildt dyr i bur! Der er ingen tvivl om, at jeg har lært at feste, he he, men jeg er også virkelig familiemenneske, og det er nok de færreste, der vil bytte sine børn ud med vildskaben.

LØRDAG TAGER MAN HJEM TIL FAMILIEN
- Jeg har helt klart rock'n roll i blodet, en form for galskab… Du skal sgu være lidt tosset for at leve det her liv. Og dem, der ikke er det, kommer til at lide under det. Fordi det er så disconnected. Den ene spiller du for tusinder af mennesker, den næste dag står du med fedtet hår nede i supermarkedet og køber ind. Som min ekskærestes far sagde, da han var med ude på et job forleden: 'Sig mig, er det HENDE, jeg lige har set stå og tørre røv på sin lille pige?!', siger Dicte og griner hæst.
- Jeg synes bare, at jeg er heldig at have begge dele i mit liv. For hold kæft, hvor har jeg set mange mennesker leve rock'n roll uden det andet. Og de svæver bare rodløst rundt derude i dag. Men det er jo dét, der er så sindssygt svært i vores branche: At køre helt vildt på adrenalin, og når man så er færdig klokken 24 kører kroppen helt oppe på 100, puuh! Så tager det to timer, før du falder ned.
- Men jeg er blevet bedre til at lære mig selv at komme ned igen ved at sætte mig ned og småmeditere efter en koncert. Så jeg ikke skal sidde pling-vågen til klokken tre om natten. Min bassist lærte mig engang et godt trick: Hvis du skal feste, så gør det torsdag og fredag - aldrig lørdag, dér skal du tage hjem til familien. Det er de der små tricks, man skal sørge for at køre ind. For du bliver altså ikke en bedre musiker af at tabe det hele på gulvet…

SVÆRT VED AT SIGE JA
Cool. Det var det ord, man forbandt med Dicte i storhedstiden med Her Personal Pain. Og en smule arrogant. I virkeligheden var hun bare enormt genert.
- Eller sky, vil jeg hellere sige. Det tog mig mange år at lære, at jeg ligeså godt kunne få det interview og de billeder overstået, jeg havde utroligt svært ved det. Men det har jo den modsatte effekt, når nogen spørger, om de må tage et billede, og man så siger nej. Så bliver man først VIRKELIG interessant. Ligesom når jeg blev spurgt, hvor jeg havde købt min taske, og jeg så svarede: 'Det ved jeg ikke. Men jeg er sikker på, at din Prada har kostet ti gange så meget!' griner Dicte.
- Jeg kunne slet ikke finde ud af at agere i det der. Men så lærer man jo at finde en balance i det. Det er sjovt, for da jeg lavede 'Toppen af Poppen' for TV2 for nylig, var der flere af mine kolleger, der fortalte, at de havde SÅ svært ved at sige nej. Jeg har haft det lige omvendt: Jeg havde svært ved at sige ja!
- Nok fordi jeg fandt min kunstneriske integritet meget tidligt, og jeg kunne jo se, hvordan mange af mine kolleger blev slynget rundt i maskineriet. Jeg havde allerede da jeg var helt ung en meget klar idé om, hvad jeg havde lyst til, så jeg sagde nej til alt, hvis det ikke lige lå i forlængelse af det. Men det sjove er, at jo ældre, jeg er blevet, jo bedre en fornemmelse har jeg af mig selv, hvem jeg er, og hvad jeg kan. Og jo mere får jeg lyst til at sige ja til alt muligt. Fordi jeg véd, at ligegyldigt hvad, jeg kaster mig ud i, så er det Dicte.

Læs også: Annette Heick - pæn, provokerende, men ingen primadonna

FEDT AT BLIVE ÆLDRE
For fem år siden, da hun blev 40, fyldte Dicte sit badekar med knust is og champagne. Fordi hun syntes, det var FEDT at blive ældre.
- Det tager 30 år at blive 18, fem minutter at blive 30, og to minutter at blive 40. Og jeg synes, det er langt mere interessant at leve som ældre end som yngre. Fordi det hele jo er så kaotisk, når man er ung. Der var så meget fest, man kunne gøre, hvad man ville, og det er der meget energi i - hvis ikke man havde haft de år, var man ikke der, hvor man er nu. Man synes jo selv, man er en motherfucker i de år, og det er der et drive i - man SKAL synes, at man er for fed!
- Men senere får man en meget bedre fornemmelse af, hvem man selv er, og selv om det stadig kan være angstfremkaldende at sige ja til nye ting, så har man sagt ja så tilstrækkeligt mange gange, at man godt ved, at det ikke skader. Man øver sig. Tager sig sammen, bliver skarpere. Og det er ret sundt. Det har det i hvert fald været for mig.

BRUDDET OG BITTERKOPPEN
At Dicte fandt bruddet med faderen til hendes to børn, D-A-D trommeslageren Laust Sonne, meget svært, lagde hun ikke skjul på. Men hun var også fast besluttet på at gå klogere ud af krisen. Så hvad har hun lært, her tre år efter?
- På en sjov måde har det nok gjort mig mere rummelig. Og lyttende. Iagttagende. Jeg ser ind i mellem lidt klarere, hvordan verden bevæger sig omkring mig. Efter vi stoppede, fik jeg mindre tid til at sidde og navlepille om alt muligt, og det var sindssygt sundt. For det gik også op for mig, hvor dygtig, jeg var blevet. Hey! I alle de år havde jeg faktisk lært noget! Så jeg begyndte at stole mere på min intuition i forhold til mit arbejde. Og også at se, hvor særligt det er at have et godt forhold til sine venner. Den åbenhed og intimitet, der er en helt anden glæde ved, når vi taler venner. Det var en stor glæde at opdage, at der var nogen, der passede på mig.
Du faldt ikke ned i selvmedlidenheds-gryden?
- Okkebogge jo, er du sindssyg! Men det vilde er jo, at ligegyldigt, vor selvmedlidende, du er, så ændrer tingene sig ikke. Man kan tackle ting forskelligt, når der sker noget stort i ens liv: Drikke af bitterkoppen, eller vælge at komme videre. Hændelsen er den samme, men måden, vi dealer med den på, er vidt forskellig. Og det er som om, at bitterkoppen altid står tættest på. Man skal tage lidt flere skridt for at nå frem til den anden løsning.

Læs også: Mød Jesper Dahl (Jokeren)