Christian Bitz: ”Jeg tror på, det hele skal være lidt mere lystbetonet”

Det fortæller han i et interview med FEMINA i forbindelse med det nye år, hvor mange danskere gerne vil i gang på sundhedsfronten.

– Mange er vanvittig motiverede for et sundere liv den 2. januar. Det handler om at hjælpe folk godt i gang og samtidig om at mane til besindighed. For man kan ikke både tabe sig og blive en bedre kollega, hustru og forælder og samtidig også lige løbe et maraton ... Jeg ønsker mig, at man bare vælger at have fokus på ÉN ting i januar og får skabt nogle sunde vaner, som måske gør, at man kan bevare motivationen i længere tid. Og jeg tror på, at det hele skal være lidt mere lystbetonet. Det er ikke kost eller ernæring, vi spiser, det er sgu mad! Det handler også om at få et mere afbalanceret forhold til sin krop.

Hvilket han ikke altid har haft til sin egen.

En køn mand

Christian Bitz er tidligere model. Veltrænet. Blå øjne. Køn. Køn? Kan man sige det om en mand? Det kan man:

– Du er ikke den første, der siger det. Det føles glimrende. Det er jeg ligesom vant til. Jeg ser ikke mig selv som specielt hverken køn eller grim, men jeg har en fortid som model og står næsten hver aften på en foredragsscene, hvor der kommer en masse publikummere, og jeg er jo ikke idiot ... Jeg ER vel nok det, nogle vil betegne som køn eller pæn. Begge mine forældre er meget kønne. Jeg ligner min far ret meget.

Paradoksalt nok opdagede han først sin egen ”kønhed”, da han blev model og samtidig kom i tvivl om den, selv om han havnede direkte i Paris og gik store shows.

”Mit eget liv er heller ikke perfekt”, siger Christian Bitz, der håber, at flere tør indrømme det

– I de første år som model, FØLTE jeg mig ikke pæn. Jeg følte mig ikke god nok i forhold til de andre modeller. Ret tidligt i min karriere hørte jeg om en anden model, der var blevet sendt hjem fra et større

job, fordi kunden ikke havde ment, han var pæn nok. Den historie sad meget fast i mig. Jeg var altid meget usikker. Følte, jeg havde for stor næse, for store tænder, for skæve ører, og mit ene øje hang lidt. Jeg var ekstremt og nogle gange selvudslettende selvkritisk. Jeg har egentlig haft rimelig meget selvtillid op gennem min skoletid, men lige præcis modelverdenen var mit selvværd ikke rigtig til. Det kan godt ærgre mig lidt i dag. Jeg nød det ikke rigtig. Det tog mig lang tid at opbygge noget selvværd omkring mit udseende. Og det har taget mig mange år at vænne mig til og måske sætte pris på, at jeg faktisk er køn, og måske bruge det mere som en fordel. Det er jo ingen hemmelighed, at der er ting i livet, som bliver nemmere, når man er køn. På den anden side: Man kan måske bruge det til at komme lidt foran i køen en gang imellem, men når man så er kommet det, skal man nogle gange kæmpe endnu hårdere. For med det udseende er man nok dum, ikke? Det har irriteret mig lidt, at nogle mennesker føler, at jeg er kommet meget let til tingene. Det er ikke nemt at sidde, hvor jeg sidder i dag, og min karriere – som jeg trods alt føler, jeg har – er jeg ikke kommet sovende til. Jeg har en kandidatgrad i ernæring og er forskningschef på Herlev og Gentofte Hospitaler. Det bliver man altså ikke kun ved at være KØN, siger han.

Christian Bitz’ egen vægt svinger med +- fem kilo. Men det kan andre ikke se, siger han

Model-mål

Når modelvennerne gik i byen og drak en øl, blev Christian hjemme. Han lavede mavebøjninger og spiste havregryn.

– Qua min modeltid har jeg haft et lidt anstrengt forhold til min krop. Jeg har nok bevæget mig på kanten af en spiseforstyrrelse i en periode, hvor jeg var mere hysterisk. Jeg har også engang ligget i London og kastet en halv pizza op, fordi jeg syntes, den var for fed.

Hvordan?

– Det var en finger i halsen ... Jeg havde delt en pizza med en god ven efter en bytur, og så gik vi hver til sit, og så gik jeg hjem og kastede op. Ikke fordi jeg var fuld, men fordi jeg syntes, der var for mange kalorier i. Jeg var meget styret af hele tiden at skulle træne og ikke spise for meget ... der var ekstremt meget dårlig samvittighed i mit liv. Der er ingen tvivl om, at jeg havde nogle år, hvor jeg var ekstremt fokuseret på krop og sundhed. Hvilket vel også gjorde, at det var human ernæring, jeg læste. I dag ville man nok betegne det som på grænsen til ortoreksi. Det er i hvert fald noget, jeg er opmærksom på, og som jeg tror, jeg aldrig bliver helt kureret for. Jeg har stadig perioder, hvor jeg træner meget. Det har stor betydning for mig i de travle hverdage, jeg har. Det gør mig i stand til at levere og præstere. Og det er vigtigt for mig, at jeg passer på min krop. Det giver mig noget selvværd og styrke, så min krop kan yde det, jeg gerne vil have den til. Men jeg ved også, at jeg har været dér, hvor jeg har været ekstremt trænet og fokuseret på min krop, og at jeg hverken var glad eller brugte det til noget som helst positivt andet end til at stå og glo på mig selv i spejlet. For 10 år siden var jeg vel 10 kilo lettere og nærmest som skåret i granit. Men jeg var sgu ikke særlig glad eller lykkelig. I dag ejer jeg ikke en badevægt, og jeg har det bedre end nogensinde. Jeg har det godt med at gå hjem fra arbejde og tage mig et glas vin eller to og nyde det i fulde drag uden at tænke på, at jeg skal løbe otte kilometer for at forbrænde det.

Så grunden til, at han lige har testet en juicekur, er udelukkende: ”Ren og skær nysgerrighed”. Han tager afstand fra tidens ophidsede diskussioner om palæokure, rawfood og juicekure. ”Sandheden om sundhed” findes ikke, så han leder ikke selv efter den. Men han er åben. Han tester af både faglig og personlig nysgerrighed tingene, når de opstår. Som tendensen med juicekure f.eks.

Nydelse er vigtigt, siger Christian Bitz

Ville du gøre det igen?

– Nej, det ville jeg helt sikkert ikke! Både fagligt og personligt mener jeg, juicekur er unødvendigt, alt det med udrensning tror jeg ikke på, men jeg forstår godt, hvis nogle mennesker får en eufori over at have klaret tre dage på juicekur. Det må være den samme følelse, som jeg selv oplevede, da jeg havde løbet min første maraton. Det dér med at nå et mål ..., siger han til FEMINA.