Cecilie Stenspil: Det er vigtigt at kunne grine sammen
29. februar 2012Bortset fra at hun er smukkere end gennemsnittet, ser Cecilie Stenspil egentlig meget normal ud. Hun opfører sig også temmelig normalt, som når hun med et stort smil smider tasken og slår sig ned ved mit køkkenbord. Det her er nemlig et helt normalt interview - jeg spørger, og hun svarer. Eller hvad? Siden Cecilie Stenspil fik rollen som Diana i den prisbelønnede amerikanske rockmusical "Next to Normal", har hun ikke været sikker på noget som helst. Sammen med Troels Lyby og Laus Høybye løfter hun lige nu arven på Nørrebro Teater med temaet, som går på, hvorvidt man skal være normal for at være lykkelig, eller lykkelig for at være normal.
Sure sokker og skeletter i skabet hos Cecilie Stenspil
- Det er sindssygt interessant! En objektiv definition af begrebet normal eksisterer simpelt hen ikke. Alligevel halser vi alle sammen efter at være normale og synes, at vi skal leve op til nogle bestemte normer hele tiden. Men hvorfor skulle vi det? Og hvem er det, der i sin tid har defineret, hvad vi helst skal være? Det er det dér eventyr, vi har fået læst op som små, men som jo ikke findes i virkeligheden, siger Cecilie Stenspil.
Og "Next to Normal" tænder i den grad lommelygten på det skisma, vi går rundt med, siger Cecilie Stenspil, som selv har rigtig svært ved at forholde sig til det at være normal.
- Vi er jo ikke glansbilleder - vi har alle sammen sure sokker og skeletter i skabet. Og er det ikke også okay? Er det ikke et liv? Hvorfor skal vi hele tiden definere alting ud fra, hvad der er godt og skidt - når alligevel ingen kan blive enige om det? Kan vi ikke bare være næsten normale? Spørger Cecilie Stenspil.
En lykkelig familie
Cecilie Stenspil bor sammen med sin kæreste, skuespilleren Mads M. Nielsen. Parret har kendt hinanden i otte år og er stadig irriterende lykkelige. På grænsen til det unormale.
- Haha, ja, vi er meget glade for hinanden, og det fungerer også helt gnidningsfrit med min bonusdatter Carmen på ni år, som jeg jo har kendt, siden hun var helt lille. Jeg ELSKER min familie, de to betyder hele verden for mig, siger Cecilie Stenspil.
- Hvad kan I sammen?
- Grine, siger Cecilie Stenspil og griner højt og længe. Jeg har ikke opskriften på, hvad der er normalt, eller hvordan man har et godt kærlighedsliv ... men vi kan grine sammen, og det er sindssygt vigtigt. Og så har vi en faglighed, vi kan sparre omkring. Det bliver en ekstra boble - ud over alle almindelighederne, som giver et ekstra niveau at spille på. Og så gør det heller ikke noget, at Mads er ældre end mig og har flere års erfaring.
- Så kan du vel selv gætte mit næste begavede spørgsmål? - "Skal du ikke have nogle børn selv?"
- Ja, det er jo det normale, ikke? Jo, og du får også det helt normale svar: Selvfølgelig skal vi have børn på et tidspunkt, og måske skal vi også giftes. Det kunne da være dejligt. Og normalt. Men lige nu HAR jeg jo et barn - som har en dejlig mor og en dejlig bonusfar også, så jeg synes jo, at jeg har de ting i mit liv. Men det dér med at smøre madpakker ... det kommer, når det kommer, siger Cecilie Stenspil.
Se backstage-galleriet med Cecilie Stenspil her
Rod indeni og udenpå
- Det roder da indeni mig indimellem, men jeg er blevet bedre til at rydde op - fordi jeg tror, det er vigtigt. Og det hjælper ikke at rydde op i huset, når det er indeni, man skal have ryddet op. Vi kender jo alle de mennesker, som kommer ind i et overload, så deres vrede og ked-af-det-hed rammer os andre, når vi går forbi. Dem, der kan finde på at skælde ud, fordi man ikke har taget de blå badetøfler på nede i svømmehallen i DERES tempo, siger Cecilie Stenspil og fortsætter:
- Derfor øver jeg mig hele tiden på at have det, som jeg har det - og på at være bevidst om, hvorfor jeg har det, som jeg har det. Lade være med at bage boller, hvis jeg ikke har lyst. Eller gå til familiefest, hvis jeg alligevel bare sidder og sender dårlig energi ud. Så ringer jeg hellere og siger: "Hey, kan vi drikke en kop the i morgen i stedet ... det har jeg mere lyst til?", siger Cecilie Stenspil.
å min udfordring er at reflektere og være til stede - med respekt for mine medmennesker. Og så bare leve mit liv. Som måske i virkeligheden bare handler om at trække vejret. Helt normalt, slutter Cecilie Stenspil.
Mille Dinesen: Jeg skal nok blive lykkelig, hvad kærlighed angår.
Lotte Andersen: Man skal ikke gramse for meget på kærligheden.