https://imgix.femina.dk/media/article/1417-anne-kejser.jpg
Underholdning

Anne Kejser: Jeg skal være mor

23. april 2014
af Nina Maria Bendixen
Foto: René Jeppesen
Vi lærte hende at kende som en del af trioen "Slemme slemme piger", der med skjult kamera fuppede danskerne. Nu er 33-årige Anne Kejser blevet voksen med bolig, bil og snart… baby
Radio- og tv-vært Anne Kejser skal være mor til efteråret, men hun er ikke gravid. Hendes kæreste er nemlig den 31-årige fotograf Mette Heiring, og det er hende, som bærer barnet. - Det var ikke noget med, at vi slog sten, saks, papir om hvem, der skulle blive gravid. Det var heldigvis nemt at beslutte. Mette havde lyst, og det havde jeg ikke, siger Anne Kejser.Til gengæld har Anne læst alt, hvad der kan opdrives af graviditetslitteratur. - Jeg aner ikke, hvor mange gange, jeg har startet en sætning med ”jeg har læst, at…”, griner Anne Kejser, og Mette supplerer:- Anne elsker facts, og jeg får hver dag noget nyt at vide. Hun er helt klart den teoretiske af os. Men ét er teori, noget andet er virkelighed. Og når barnet først kommer, er Anne på bar bund. - Jeg har måske skiftet ble tre gange i mit liv. Jeg aner intet om børn, siger Anne, som er vant til at være i kontrol. - Jeg skriver ting på lister, og hvis der er noget, jeg ikke ved, så læser jeg mig til det. Men med børn kan man ikke bare læse sig til det hele, og det kan godt være lidt skræmmende. Og skulle Annes bøger komme til kort, så er der tryghed at hente hos Mette.- Mette har et total godt tag på børn. Hun har sådan en selvsikkerhed omkring dem, som jeg misunder hende meget.

LÆS OGSÅ: Ida Corr: Det er fedt at have en yngre kæreste!

Et ønskebarnDet har før skabt debat i medierne, når to af samme køn vælger at blive forældre, men det frygter Anne og Mette ikke. - Der er helt sikkert nogen, der synes, at det er mærkeligt, men det er vores familie og et ønskebarn, siger Anne.- Det er jo ikke en smutter, når man vælger at lade sig inseminere. Det er meget planlagt, så barnet har de bedste forudsætninger for at få det bedste liv. Mor og MorBåde Anne og Mette glæder sig meget til at blive mødre, men om de begge skal hedde ”mor”, er stadig ikke på plads.- Det er selvfølgelig mig, der er barnets mor. Så må vi jo ansætte Anne som au pair, hvis hun opfører sig ordentligt, griner Mette. Og selvom den kommende baby er meget ønsket af begge mødre, så har Anne Kejser ikke altid vidst, at hun skulle være mor.- Jeg har tænkt, at babytankerne blev aktuelle, når jeg fandt den rigtige. Og det har jeg gjort nu, siger hun om sin store kærlighed Mette, som føder deres fælles barn til oktober.

LÆS OGSÅ: Isabel Friis-Mikkelsen skal giftes: Jeg ved, vi skal være sammen altid

Lige nu på femina.dk:

Galleri: Kendte kvinder uden makeup - kan du kende dem?

Læs også