Drop din elsker - før han dropper dig!

Fantastiske restauranter, fede rejser og lækre hoteller. Intense møder, hed elskov og hemmeligheder ad libitum. Natteluskeri, løgne, gemte telefonbeskeder og masser af "overarbejde". Og en kvinde, der venter med længsel efter næste mulighed for at bekræfte og blive bekræftet. Ja, faktisk to. For der også den tomme seng, når han tørrer læbestiften af skjorten, vasker lugten af fremmed kvinde af sig, lusker hjem til konen, ungerne, familien og det liv, han lever. Og sandsynligvis bliver ved med at leve. Helt efter bogen med de tykkeste klichéer, men nogenlunde sådan kan det lyde, hvis man er par uden at være det. Hvis den ene i forvejen er i et forhold og du … du er den anden kvinde.

Ramt af elskerinde-rollen
Dét er der mange, der oplever. En af dem af dem er Karen Seneca, journalist og forfatter, som oven i købet har skrevet en bog - "GPS - til mænd, kvinder og kærlighed" bl.a. om dét at være den anden. Noget, hun aldrig havde forestillet sig kunne ramme hende: En stærk, klog, selvsikker kvinde, der vidste bedre end dét. Hun skulle blive klogere. Ligesom de kvinder, hun gennem årene har rådgivet, når de har stået i samme situation. Med verdens skønneste mand lige ved hånden. Der bare liiiige skulle skilles først. Og aldrig blev det.
"Det bliver pludselig noget andet, når man selv sidder i saksen. Man synes ligesom, at det er en anden situation, for når man står midt i det, er det jo bare helt særligt og ægte og specielt og sandt, hvad man har gang i" fortæller Karen Seneca.

Karens kærlighed … på lånt tid
Og han var helt speciel, Karens gifte kærlighed. Fantastisk, simpelthen. Vennerne og veninderne var helt enige. Og Karen faldt i med begge ben og med hjertet. Også selvom hun forsøgte at holde det på afstand.
"Jeg så hans vielsesring på fingeren og vidste, at dét skulle jeg selvfølgelig ikke ha' noget som helst med at gøre. Fem uger efter havde vi sex, jeg var solgt og sikker på, at det nok skulle blive os, og at han nok skulle forlade konen derhjemme," fortæller hun. Imens ventede hun på de timer, der blev tildelt hende, rejste med elskeren på forretningsrejser, nød de dybe samtaler, de gode middage og det allerbedste selskab. Helt uden pligter, sure sokker, fællesøkonomi og forældremøder. Så længe det varede, altså.

Usexet utroskab
Halvandet år efter løb hun! For han var hele tiden i tvivl. Elskeren. Først var han sikker. Så tvivlede han på, hvornår han ville gå, og til sidst var han usikker på, om han nogensinde blev klar til at gå. Alle omkring hende råbte stop. Og det samme gjorde Karen.
"Jeg tror - og troede - ikke på utroskab og synes, det er vildt usexet at være utro. Det tænder mig simpelthen ikke. Men jeg endte selvfølgelig i armene på ham igen, efter at jeg havde sagt, at jeg ikke ville mere, men på et tidspunkt fattede jeg endelig budskabet: Han havde faktisk aldrig tænkt sig at forlade nogen som helst. Udover mig, " fortæller Karen, der ikke længere har kontakt til sin tidligere elsker.
"Det tør jeg simpelthen ikke."

Spæn, søster. Spæn!
Men hun tør godt fortælle om det. Og om, at hun efter selv at ha' givet gode råd, beskæftiget med sig med emnet fagligt og læst masser af selvhjælpsbøger alligevel faldt i elskerindegryden hos ham, hun ikke kunne få.
"Det er derfor, jeg gerne vil fortælle om det. Jeg tror på, det virker, når man ikke sidder der på sin høje hest og deler ud af gode åd og løftede pegefingre. Jeg har prøvet det selv, og jeg ved, hvad jeg snakker om. Det gør det mere troværdigt," siger hun, der gerne uddeler et tydelig: spæn! til samtlige medsøstre, der er - eller kommer - i samme situation. Fordi de sjældent får, hvad de egentlig ønsker sig, når de kaster sig i armene på en mand, der allerede er afsat.

Lykkelig … med løgn på!
Derfor tror Karen Seneca heller ikke et øjeblik på myten om den lykkelige elskerinde. Heller ikke selvom hun har været der selv og - i glimt - oplevet lykken sammen med elskeren.
"Når kvinder siger, at de kun får alt det gode og er vilde med at slippe for hverdagstingene og familieplanerne, er det simpelthen løgn, "siger hun.
"De kvinders grænser er bare røget for længst, og i virkeligheden får elskerinden jo ikke det, de fleste egentlig efterlyser - nemlig nærvær og fælleskab," fortæller Karen, der er overbevist om, at hun for evigt er vaccineret mod at havne i elskerinderollen igen.

La' nu vær'!
Til gengæld tager hun gerne det fulde ansvar for de halvandet år, hun spildte på én, der ikke ville ha' hende.
"Jeg kunne jo bare ha' ladet være, " siger hun.
"Det var og er mit ansvar alene at passe på mig selv, og det var ikke det værd at lade mig rive med - og jeg gør det ikke igen," slår hun fast.
"Hvis en mand vil ha' en kvinde, sådan for alvor, så sørger han for at blive skilt og blive en fri mand, så han kan blive din. Og hvis ikke, så har han nok aldrig tænkt sig at gå fra konen og trygheden, og så sidder du dér og venter på noget, der aldrig bliver dit," fortæller Karen. Klog af skade.

Læs uddrag fra Karen Senecas bog "GPS til mænd, kvinder og kærlighed" her