https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/oktober/2013-40-sex-med-din-ex-p.jpg
Kærlighed og sex

Sex med din ex og andre ting der distraherer i sengen

14. november 2014
af Vivi Hollænder og Pernille Lewinsky Kofoed
foto: Shutterstock
Var hans ex bedre i sengen? Ser jeg tyk ud i den her stilling? Læs med, og få sexologens 5 bedste råd til, hvordan du sender de forstyrrende tanker på flugt og giver dig hen til nydelsen.

1. Var hans ex mon bedre i sengen?

Du kan bare ikke slippe tanken om, hvilken lagenakrobat hans ex mon var i sengen, mens du selv "bare" ligger på ryggen til det meste.

Sådan sender du tanken på flugt:

Mange kvinder har alt for store forventninger til sig selv og er bange for ikke leve op til deres partners forventninger. Vær opmærksom på, om du mon er typen, der altid skal præstere og være perfekt, og drop så præstationsræset i sengen. Der er jo en grund til, at han har valgt netop dig, så flyt fokus fra ex'en, vær dig selv og nyd det fuldt ud. Det vil for øvrigt også få dig til at virke ekstra tiltrækkende på din partner.


> Derfor får mange kvinder ikke orgasme

2. Klokken er alt for mange, og jeg er træt. Og så skal jeg for øvrigt også tidligt op i morgen…

Du har givet dig selv fuldt ud hele dagen og er helt udkørt efter en lang dag med udfordrende opgaver på arbejde, indkøb, madlavning og unger og har meget mere brug for søvn end for sex.

Sådan sender du tanken på flugt:

Selv om du er udkørt, så prøv at fokusere på alt det gode om sex kan gøre for dig, og husk på, at sex altså ikke behøver at være en alenlang affære hver gang. Faktisk får et hurtigt lille knald din krop og din hjerne til at slappe af, så du hurtigere falder i søvn og sover godt. Desuden styrker det dit parforhold, du slipper for sure miner og for den dårlige samvittighed over igen at sige nej - og bliver i virkeligheden et gladere menneske. Og selv om lysten måske mangler eller ikke er stor, så er sex jo rigtig dejligt, når du først er kommet i gang.

3. Åh nej, tænk nu hvis børnene vågner

Tanken om barnegråd eller lyden af små trippende barnefødder i soveværelset gør det svært, for ikke at sige næsten umuligt, for dig at give dig hen og bare nyde…

Sådan sender du tanken på flugt:

Undlad at betragte det som en katastrofe, hvis børnene vågner, mens I har sex. Børn tager ikke skade af at vide, at deres forældre har et sexliv, og faktisk er det sundt for deres egen udvikling og deres seksualitet senere i livet at vide, at far og mor har noget kærligt og intimt sammen.
Hvis de vågner, så betragt det som en mulighed for at tale med dem om, at far og mor hygger sig, og at det er sådan noget, som voksne har sammen, når de elsker hinanden. Jo mere sexforskrækkede forældrene opfører sig, jo mere vil børnene forbinde sex med noget skamfuldt.


> Sådan slipper du kontrolfreaken og får bedre sex

4. Bare jeg ikke ser for tyk ud i denne her stilling

Du sender din appelsinhud på balderne, strækmærkerne på maven og dine hængebryster en arrig tanke, mens hans hænder blidt kærtegner hele din krop.

Sådan sender du tanken på flugt:

Fokusér på den nydelse som din krop giver dig i stedet for at fokusere på appelsinhuden på lårene. Undlad at lægge din krop for had, men vær i stedet taknemmelig over, at den er rask og fungerer, og at den kan give dig så meget nydelse. Det, som de fleste mænd tænder på og værdsætter, er kvinder, der tør vise deres lyst og begær. Mænd synes som regel,at deres kvinde er allerskønnest, når hun giver slip på de negative tanker
om, at hun ikke er pæn nok og giver sig hen til hans kærtegn i stedet for at tænke på, om hendes mave er for stor. En varm og modtagelig kvinde siger mænd langt mere end stram hud og smal talje.


> 3 stillinger der snyder den større

5. Hvordan skal jeg nu nå at få hentet rensetøjet i morgen?

…eller få købt ind, lagt vasketøjet sammen, støvsuget hele hytten og luftet hunden inden gæsterne kommer?

Sådan sender du tanken på flugt:

Alt for mange kvinder er kontrolfreaks og tilbøjelige til at påtage sig rollen som tovholder for hele familien. De bruger så meget tid på logistik, at de ender med at tage vasketøjet med i sengen. Slip kontrollen og stol på, at der faktisk er andre end dig, der kan have styr på familien og hjemmet. Kig på ansvarsfordelingen i dit forhold. Ikke så meget på hvem, der gør hvad, men derimod på, hvem der har ansvaret for, at det bliver
gjort, og sørg for at få lagt noget af ansvaret for de dagligdags pligter over på din partner.

Prøv også at skrive dine aftaler og opgaver ind i din kalender. Derved undgår du at bruge en masse energi på alt det, som du skal huske og kan i stedet slippe tankerne, være til stede i nuet og koncentrere dig fuldt og helt om det, som du er i gang med lige nu og her - nemlig at dyrke hed sex med din elskede og give dig hen til nydelsen.

Læs også