https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/maj/sexmyter-prim.jpg
Kærlighed og sex

Sandt eller falsk– få styr på sexmyterne!

14. juni 2013
af Gitte Holm og sexologisk rådgiver Vivi Hollænder, Tidens kvinder
Foto: All Over
Mænd er mere liderlige end kvinder! Lykkelige par knalder konstant! G-punktet eksisterer ikke! Er du i tvivl om, hvor myterne stopper, og sandhederne begynder? Så læs med her! Velkommen til ”Frisk fredag” på oestrogen.dk…

1. Hvis han onanerer nok, bliver den længere
Nej! Der bliver måske hevet og strukket i hans lem, mens han er i gang, men der er altså hverken bevis på, at han får en længere eller tykkere penis.

2. Kondomer beskytter mod alle kønssygdomme
Det er næsten sandt (såfremt der altså ikke er hul i kondomet). Dog er der visse kønssygdomme som f.eks. oral eller genital herpes samt kondylomer, som et kondom ikke beskytter imod, da kondomet ikke dækker smittezonen.

3. Mænd ejakulerer ALTID, når de får en orgasme
Sædafgang og orgasme behøver ikke altid at hænge sammen. En mand kan få sædafgang uden at have en samtidig orgasmeoplevelse og omvendt. Ligesom ved kvinders G-punktsorgasme kan mænd få orgasme ved prostatamassage, som kan resultere i udløsning, men som ikke nødvendigvis gør det. I nogle tilfælde vil manden opleve at få en retrograd udløsning, hvilket betyder, at sæden bevæger sig op i blæren, hvorefter den senere kommer ud med urinen.

4. Kun kvinder kan få serieorgasmer
Kvinder er måske kendt for at ride i timevis på orgasmebølgerne, men i virkeligheden er det de færreste kvinder, der har prøvet at få den berømte "multiple orgasm" - og kun ganske få oplever dette fænomen
jævnligt. De gentagne orgasmer er til gengæld heller ikke helt ukendte for mænd, som også kan holde erektionen gennem flere orgasmer - dette er dog primært tilfældet for yngre mænd.

TEST DIG SELV: Hvordan bli'r du opfattet i sengen?

5. Mænd er mere sexlystne end kvinder
Hvis man lavede en generel undersøgelse, ville mændene nok stadig score højest. Men de seneste 30-40 års opgør med den ældgamle undertrykkelse af den kvindelige seksualitet har betydet, at kvinderne er kommet langt mere på banen og ikke længere holder sig tilbage med sexlysten. For fem-seks år siden var der flest kvinder, der klagede over manglende sexlyst, men i dag er der flere og flere par, der oplever, at kvinden har mest lyst.

6. Han ved, når du "faker" en orgasme
Det afhænger udelukkende af din egen præstation i sengen. Der er intet fysiologisk, der afslører dig, så du skal blot finde den fine linje mellem skuespil og overdramatisering - medmindre du selvfølgelig bare vil vente på, at du rent faktisk får en orgasme. Har du en veltrænet bækkenbund, vil du også kunne efterligne orgasmens sammentrækninger i skeden og således virke mere autentisk i dit skuespil.

7. Hvis du står på hovedet efter sex, øges chancen for graviditet
Det er sikkert en skrøne, som mænd har fundet på for at få kvinder til at udøve akrobatik. Under ejakulationen bliver der skudt rigeligt med sædceller op i livmodermunden, hvor befrugtningen finder sted, såfremt sexakten er synkroniseret med din ægløsning.

LÆS OGSÅ: Sådan får du magisk morgensex

8. Hvis han onanerer hver dag, løber han tør for sæd
Hvis han bare er nogenlunde sund og rask, kan du godt regne med, at han producerer omtrent 300 millioner sædceller hver eneste dag. Den første daglige ladning vil indeholde omkring 180 millioner sædceller, mens mængden aftager i de efterfølgende ladninger. Altså ingen grund til bekymring medmindre han slet ikke foretager sig andet. Har du svært ved at blive gravid, er morgensex dog en strålende idé, da du her vil få de største ladninger.

9. For at få en god orgasme, har du brug for en dygtig mand
Utrolig mange mænd sætter en ære i at være storslåede og fantastiske elskere, der deler ud af både sprøjteorgasmer og tantriske tricks. Men i virkeligheden er det dig selv, der skal tage æren for dine orgasmer. Selv den bedste elsker kan ikke få en orgasme frem i en kvinde, som ikke hviler i sig selv og er klar til at modtage.

10. G-punktet er en myte
Der er bred uenighed om, hvorvidt G-punktet rent faktisk eksisterer, eller om det blot er en myte. Dog vil mange, især kvinder, kunne argumentere for, at det sidder ret godt placeret på ydersiden af skedevæggen ca. fem cm oppe. En italiensk undersøgelse har vist, at de kvinder, der mener, at de har et G-punkt, også har et fortykket vævsområde i skeden, mens de kvinder, som ikke mener at have et G-punkt, ikke har denne fortykkelse. Hvorvidt G-punktet er medfødt eller udvikles med årene, ved man dog ikke.

11. Mænd har ikke et G-punkt
G-punktet er opkaldt efter Grafenberg, som opdagede punktet hos kvinder, og derfor vil det være forkert at kalde mændenes erogene zone for et G-punkt. Men de har en erogen zone! Den ligger omkring prostata, og det ville derfor måske være mere passende at kalde det for et P-punkt. Punktet stimuleres gennem mellemkødet eller med en finger ca. fem cm oppe mod tarmens forvæg.

LÆS OGSÅ: Erotisk litteratur til sengekanten

12. En mands sko afslører hans penisstørrelse
Man skal aldrig skue hunden på hårene! Der er absolut intet videnskabeligt belæg for, at der er sammenhæng mellem fødder og penis. Der findes mænd med kæmpefødder, der har små pikke og omvendt, så der er ikke andet for end at vente og se, hvad der gemmer sig inde i bukserne.

13. Afrikanske mænd har de største pikke
I de fleste tilfælde er det helt korrekt, at afrikanske mænd udkonkurrerer resten af verden med flere centimeter. Mens asiatiske mænd gennemsnitligt måler 12 cm, og europæiske mænd ligger omkring de 15 cm, kan de afrikanske mænd bryste sig af at have en gennemsnitslængde på ca. 19 cm.

14. Lykkelige par har god sex hele tiden
Det er ikke nødvendigvis et pars sexliv, der afgør, hvorvidt de også har et lykkeligt parforhold. Alle par oplever op- og nedture i forholdet, og det gælder selvfølgelig også deres sexliv. Efter ti år sammen dyrker man nok ikke hed sex hver dag, men god sex er helt op til dig selv at definere.

15. Du bliver ikke gravid, hvis du har sex under menstruationen
Sandsynligheden er relativt lille, da din ægløsning varer ca. 24 timer og finder sted i midten af din cyklus - men ingen regel uden undtagelser! Du kan aldrig være helt sikker på, at tingene forløber, som de skal, og husk desuden på, at sædceller har en levetid på op til fem dage.

16. Hvis man er for hårdhændet, kan man brække penis
Korrekt - så pas på! Det er ikke en knogle, man brækker, men kapslen udenom svulmelegemerne, der bliver beskadiget. Det er meget smertefuldt, og det kan tage lang tid, før pikken er helet op og fungerer optimalt igen. Uheldet sker som regel, hvis en hård og meget stiv pik rammer forkert i kampens hede og støder mod noget hårdt.

17. Kvinder urinerer, når de får en sprøjteorgasme
Nej! Det kommer fra samme kanal, urinrøret, men i langt de fleste tilfælde er det en helt anden væske. Man mener, at væsken stammer fra nogle små kirtler, der ligger placeret omkring urinrøret og svarer til mandens prostatakirtel. Væsken indeholder mange af de samme ingredienser, som du finder i mandens sperm, men naturligvis uden sædceller. Kvindens sprøjtevæske kan bestå af ren kirtelvæske, men den kan også være blandet med urin. Vil du vide mere om sprøjteorgasmer? Så læs guiden her.

LÆS OGSÅ: Kender du sex-pyramiden?

18. Mænd topper som 18-årige, kvinder når de er 28
Hormonerne har indflydelse på libidoen, og kvinder peaker generelt senere end mænd. Det kan dog være svært at sætte alder på peaket, da det varierer meget. Undersøgelser viser, at kvinders orgastiske evner stiger med alderen, og lysten får en opblomstring, når babyræset er overstået. Mænds seksuelle evner falder generelt fra 40-års alderen, så det er måske i virkeligheden ikke så underligt, at mange voksne kvinder vælger yngre mænd.

19. Han bliver skræmt af dit sexlegetøj
Det er meget individuelt. Nogle mænd bliver tændt, og andre synes, det er lidt skræmmende, så find ud af, om han er med på legen, eller om han føler sig tilsidesat af al det tekniske grej. Brug sexlegetøj som krydderi, men glem ikke intimiteten og hudkontakten. Hvis du vænner dig til at få orgasme ved hjælp af vibratorer, kan det med tiden blive svært at opnå orgasmen på gammeldags facon. Så alt med måde!

20. Kvinder ser ikke porno
Den var god! Hvis du er kommet så langt som til at åbne dette blad, er du nok ikke helt afskrækket. Mange kvinder ser porno, men ikke nødvendigvis den samme type porno, som mænd ser. Mens nogle kvinder er til rosenblade og romantik, tænder andre på langt mere kinky sex med bondage, SM og diverse feticher.

LÆS OGSÅ: 10 ting, kvinder IKKE tænder på

Læs også