https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/september/2013-38-cougar-p.jpg
Kærlighed og sex

Modne kvinder hjælper unge mænd på rette vej

20. september 2013
af Gitte Holm - shutterstock
På sexpaletten er der de seneste år kommet mere fokus på cougar-forhold mellem unge mænd og modne kvinder, men det er ikke kun for sjov. De unge mænd kan faktisk lære meget af de modne kvinder. Og det kommer også i sidste ende de unge kvinder til gavn.

Når modne kvinder og unge mænd finder sammen i forhold eller som sexvenner, handler det ikke blot om, at det er tidens trend. Det handler også om, at parterne hver især lærer noget og ikke mindst får lov til at udvikle sig seksuelt.

En cougar er betegnelsen for en kvinde over 40 år, som involverer sig i forhold eller seksuelt med mænd som er mindst 10 år yngre end dem selv. Tendensen har de seneste år været stigende, og en del af forklaringen ligger i, at modne kvinder er blevet mere uafhængige end tidligere.

- Det handler i høj grad om, at moderne kvinder i alle aldre, er blevet mere uafhængige og selvbevidste, og derfor kan de modne kvinder også tage selvstændige valg. Når man har penge, uddannelse og social frihed, kan man også realisere en bredere vifte af personligheden, og mange kvinder oplever, at de med årene får et friere forhold til deres seksualitet. At unge mænds seksualdrift topper omkring 20-25 års alderen, gør forbindelsen mellem yngre mænd og modne kvinder til en ganske praktisk affære, siger psykoterapeut Terje Nordberg.

> Se hvad bøsserne kan lære dig som kvinde i sengen - Læs mere her

Lærerinden

Som cougar kan man både yde og nyde. Dels kan modne kvinder kaste sig ud i frække sexlege med unge elskere, men modne kvinder kan på samme tid også medvirke til den seksuelle fornuft. Modne kvinder indtræder så at sige i mor-rollen, der hvor de unge mænds mødre må stå af og lade det være op til mændene selv.

- Gennem historien har mange modne kvinder i mange kulturer spillet en vigtig rolle i sådanne henseender. I dag kender vi mest til sex fra pornoindustrien, hvilket betyder, at en hel generation er vokset op med porno uden at vide så meget om elskov. Og faktisk har pornografien overtaget en stor del af den rolle, som skole og forældre tidligere havde. Derfor kan den modne tilgang til sexlivet, som de modne kvinder har, være til stor hjælp for de unge mænd, siger Terje Nordberg.

Fantasi eller praksis

For de fleste forbliver cougarfænomenet i fantasien, men for dem, der vælger at leve fantasien med modne kvinder ud, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser.

- Overvej, hvordan jeres hverdag ville blive. Har I fælles interesser udover sex? Hvad når hun passerer 60, og han lige er blevet 40? Ønsker han børn, og er hun i stand til at give ham det? Siger Terje Nordberg.

Læs også