Drengenavne - favoritnavnet til den svenske prins
Gravid

Drengenavne: Her er favoritnavnet til den nye svenske prins

16. juni 2015
af Anne Romanelli
Foto: Billedbladet
Sveriges prinsesse Madeleine fødte i går en lille prins, og om få dage bliver det afsløret, hvad han skal hedde. Se drengenavne-favoritten her!

Mest læste artikler på MAMA.dk

Se også: Top 50 over populære drengenavne

Angelica er Danmarks yngste morJordemor anbefaler ny måde at undgå røde blenumserNår dit barn tager et tigerspring

Drengenavne til den nye lille svenske prins

I Sverige venter man ikke helt til dåben, før navnet på kongelige babyer afsløres.

Kong Carl Gustaf har nemlig tradition for at meddele navne og titler på de nyfødte prinser og prinsesser allerede få dage efter fødslen. Det sker på det såkaldte konselj, der er en form for statsråd.

Det har dog ikke forhindret bookmakeren Betsson i lige at opsætte et lynhurtigt spil på, hvad prinsesse Madeleines nye prins skal hedde. Han kom til verden i mandags kl. 13.45.

Prins Eugen eller Prins Zlatan?

Og ifølge Betsson er Eugen det mest sandsynlige valg til den nye svenske prins. Det skriver bt.dk.

Eugen giver nemlig blot pengene 5,5 gange igen, hvis man vælger at spille på dette navn. Eugen vurderes som særligt sandsynligt, da navnet tidligere er blevet brugt i det svenske kongehus. Prins Eugen var således bror til kong Carl Gustafs bedstefar.

Også navne som Oscar, Wilhelm og Paul er blandt favoritterne.

Mindre sandsynligt er det ifølge Betsson, at Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill kalder deres lille royale guldklump for Zlatan - efter den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic. Spiller man på Zlatan, får man sine penge hele 250 gange igen.

Kongehusekspert tror på Jean-Paul Gustaf

Kongehuseksperterne Herman Lindqvist og Sten Hedman mener ikke, at navnet nødvendigvis bliver et traditionelt kongeligt navn, da den nyfødte prins nu er nummer seks i arvefølgen og vil rykke længere ned af listen, hvis Madeleines storesøskende, Victoria og Carl Philip, hver især får (flere) børn.

Dog mener Sten Hedman, at det er meget sandsynligt, at forældreparret ærer kong Carl Gustaf ved at give deres søn mellemnavnet Gustaf.

Han vurderer samtidig Jean-Paul til at være et godt bud på et fornavn, idet prinsen i så fald vil blive opkaldt efter den tidligere svenske konge Jean-Baptiste Bernadotte samt Chris O'Neills far, der hedder Paul til fornavn.

Læs også