København

4. september 2016

ÅRETS FØRSTE SENSOMMERLØB SKUDT I GANG

Sensommerløbet blev skudt i gang på Femøren i København søndag formiddag med store smil og masser af løbeglæde. Vejret var ikke oplagt picnicvejr, men til gengæld ret godt løbevejr. Lidt smådryppende regn, men lunt med et par sporadiske solstrejf.

Christian Bitz åbnede ballet med sit sundhedsforedrag. Trods en lidt for våd whiteboardtavle (den slags er det meget svært at tegne på), fik han sit budskab igennem: Sundhed skal være realistisk, skýr er genialt, og der skal også være plads til hvidt brød med Nutella. Især det sidste fik store klapsalver.

Efter sjov og effektiv opvarmning af Birgitte Nymann, kunne vi komme ud på ruterne - både gående og løbende (og nogle af os en kombination af de to), og alle nåede i mål - nogle endda med ny personlig rekord. Der ér bare noget særligt motiverende ved at løbe sammen med andre, og vi er i hvert fald vilde med det og glæder os allerede til at gentage succesen i Slagelse, Aalborg og Aarhus om halvanden uge.

Se billeder fra dagen her:

 

Galleri: Kvindeløb sensommer 2016 - København

 
KUNDESERVICE
EVENTS4U
Tlf.: 7027 4014