femina yogarejse
Events

femina yogarejse 2019

For 6. gang kan du tage med femina og Spies på en inspirerende og udviklende rejse til Kreta. Vi rejser til Kreta 18. - 25. maj og 25. maj - 1. juni 2019. Se her, hvordan du kommer med

Vi gentager succesen og rejser for 6. gang med Spies på en inspirerende og udviklende rejse til Kreta i maj-juni 2019. Forkæl dig selv med en uge, hvor du sammen med femina og yoga- og meditationslærer Illona Marquard har tid til at dyrke masser af yoga kombineret med åndedrætsøvelser og guidede meditationer. En uge med fokus på dig, din krop og dit sind – i balance.
 
Vi rejser den 18. - 25. maj 2019 og den 25. maj -1. juni 2019
 
Nyd yogaen i den friske havluft, venindetid og vores fælles hyggelige aftener, hvor du møder andre kvinder, der deler din interesse for yoga – og sikkert en masse andet. Der vil sædvanligvis være flere, som rejser alene. Det firestjernede hotel Sunprime Platanias Beach er et dejligt voksenhotel, hvor vi laver yoga under svajende palmer på en græsplæne med havudsigt. Hotellet ligger lige ud til en skøn strand på Chania-kysten.
 
Vil du forkæle dig selv yderligere, kan du besøge hotellets motionsrum, eller spaen, hvor du får 10 % rabat på behandlingerne. Tirsdag er der yogafri og mulighed for udflugt.
 
BESTIL DIN YOGAREJSE HER
 
DAGSPROGRAM
• Morgen: Dynamisk yoga* og åndedrætsøvelser
• Middag: Fritid med mulighed for egne oplevelser, badning m.v.
• Eftermiddag: Blid yoga*
• Ekstra: 3 x 1 times selvudvikling/meditation
* Undervisningen tilpasses deltagernes niveau.
 
Afrejse fra København kl. 17.35 – ankomst til Chania kl. 22.00
Hjemrejse fra Chania kl. 23.20 – ankomst til København kl. 01.55
 
Afrejse fra Billund kl. 16.30 – ankomst til Chania kl. 21.00
Hjemrejse fra Chania kl. 22:20 – ankomst til Billund kl. 00.55
 
Pris pr. person 7.749 kr. I delt Classic Room med balkon mod haven/omgivelserne
 
Tillæg for at bo alene 1.750 kr.
 
I rejsen indgår:
• Flyrejse med Thomas Cook Airlines
• Mad på flyet
• 30 kg bagage på flyet
• Bustransfer mellem lufthavn og hotel t/r
• Hotelophold
• Morgenbuffet på hotellet
• Velkomstmiddag, 3 retter inkl. 1 glas vin
• Onsdagsmiddag, 3 retter inkl. 1 glas vin
• Afskedsmiddag, 3 retter inkl. 1 glas vin
 
BESTIL DIN YOGAREJSE HER
 
MED PÅ REJSEN
 
ILONA MARQUARD yogainstruktør
 
Illona er 34 år og på 11. år passioneret underviser, bl.a. hos Yoga på Vesterbro i København. På denne rejse underviser Illona med ro og nærvær i både dynamisk og blid meditativ yinyoga, hvis formål er at give udøveren mental og fysisk styrke.
 
VIBEKE NIELSEN feminas skønhedsredaktør
 
(rejser med 18. maj) 
Vibeke er 55 år og mor til tre. ”På en femina-yogarejse for nogle år siden blev jeg hooked på yoga, og jeg ser frem til endnu en fantastisk uge”.
 
DORTE MOSBÆK feminas artikelredaktør
 
(rejser med 25. maj)
Dorte er 43 år og mor til to drenge. ”Yoga er det pusterum, jeg altid vender tilbage til i en travl hverdag, da det giver mig ro i både krop og sjæl, og en følelse af at gøre noget fantastisk for mig selv”.
 

 

Læs mere om: