Skal sager om seksuelle krænkelser i retten, før de kan dømmes?

MeToo-debatten har ført til, at magtfulde mænd i blandt andet mediebranchen og dansk politik har måttet forlade deres stillinger efter sager om seksuel chikane, og det har fået diskussionen om, hvorvidt det er fair, at der falder dom i en sag, der ikke har været i retten, til at blusse op.

Det seneste eksempel er Jes Dorph-Petersen, den folkekære tv-vært, der blev fyret fra TV 2, hvor han var vært på programmet ”Go’ Aften Live”.

Jes Dorph-Petersen fortalte offentligt om fyringen på sin Facebook-profil og i et stort interview til Politiken, hvor han gjorde det klart, at han ”kraftedeme” ikke ville bukke hovedet. Han føler sig uretfærdig behandlet af TV 2 og det advokatfirma, TV 2 har hyret til at undersøge sagerne.

Han føler sig dømt af en folkedomstol og mener ikke, at processen, der har sendt ham ud i mørket, som han selv formulerer det, har været i orden. Han mener ikke, at den ikke har noget at gøre med normal dansk retspraksis.

Ifølge Maj Britt Dahl Nielsen, der er seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, abonnerer mange stemmer i MeToo-debatten på samme opfattelse.

- Men arbejdspladsen fungerer ikke som en retssal, når der skal tages hånd om den her type sager, siger hun.

Arbejdsgiver er ikke dommer

Ifølge Arbejdsmiljøloven har man som arbejdsgiver et ansvar for at sikre et sundt arbejdsmiljø og derved også det psykosociale arbejdsmiljø, forklarer Maj Britt Dahl Nielsen.

Det betyder også, at arbejdsgiver har et ansvar for at sikre, at medarbejdere ikke bliver udsat for mobning og andre former for krænkende handlinger, og at de har pligt til at gøre noget ved det, hvis det skulle ske.

LÆS OGSÅ: Fotograf Jan Grarup vil ikke længere ansætte kvinder. Som et surt barn er han gået ind på sit værelse og har lukket døren

Men hvilke sanktioner, det skal have, er ikke dikteret i lovgivningen, og derfor er det op til den enkelte arbejdsplads at finde ud af, hvordan de løser problemet.

- Arbejdsgiveren er ikke en dommer eller en juridisk enhed. Men det er klart, at det er vigtigt, at man har hørt begge parter og sikret en ordentlig proces, når man fyrer en medarbejder på grund af en MeToo-sag, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Men det kan være svært for arbejdsgiveren, især når det handler om seksuel chikane, da der ikke findes meget forskning på feltet.

- Vi har ikke så meget at læne os op ad, og der er ikke en kogebogsopskrift, man kan dele ud til alle arbejdspladser. Mange prøver at gøre det bedste, de kan, med den begrænsede viden de har, siger hun.

Du bliver ikke fyret for en sjofel bemærkning

Der er også stor forskel på alvorsgraden, når man snakker seksuel chikane, uddyber Maj Britt Dahl Nielsen.

- Seksuel chikane er ulovligt, og der er jo også sager, der skal videre i retssystemet, men det er typisk kun i de meget alvorlige sager, at en fyring vil komme på tale.

Hvis en medarbejder for eksempel er gået lidt over grænsen til en julefrokost eller er kommet med en sjofel bemærkning, kan det måske i stedet løses med en snak med medarbejderen og en undskyldning til den, det er gået ud over, og så kan man diskutere, hvordan tonen på arbejdspladsen skal være, foreslår hun.

- Men der er i ligestillingsloven ikke en nedre grænse for, hvor lidt der skal til, før det er seksuel chikane. Den har fokus på, om du oplever det som en krænkelse. Så der står ikke noget med, at det skal være hverken voldtægt eller fysiske overgreb, siger hun.

Hævnaktion

At MeToo-sagerne deler vandene så meget i forhold til, hvor hård en konsekvens de skal udløse, og om de skal behandles i retten, undrer ikke Christian Groes, der er kønsforsker ved Roskilde Universitet.

- Nogle ser det som en hævnaktion eller feministisk bevægelse, der er gået for langt, siger han.

LÆS OGSÅ: Anne Kirstine sagde ikke nej – men det gør ikke hendes MeToo-historie mindre vigtig

Han mener heller ikke, at alle sager hører hjemme i retten.

- Nogle gange har en ansat trådt ved siden af og handlet på en måde, der ikke stemmer overens med arbejdsgivers kodeks om god adfærd, og så har det bare nogle konsekvenser, siger Christian Groes.

Men MeToo-sagerne er svære, fordi de ofte ligger i en gråzone. Det kan være svært at afgøre, om en person har gjort noget decideret ulovligt, eller noget der er moralsk forkert.

Men han minder om, at folk også blev fyret før MeToo på grund af moralske spørgsmål, som heller ikke var tunge nok til at blive afgjort i en retssal.

Det er ikke noget nyt, men når MeToo er årsagen, har alle en mening om det.