Sex og erotik

Det vidste du ikke om orgasmen

Orgasmen er for mange af os stadig et meget tabubelagt emne. Mange af os vil helst holde vores seksuelle nydelse for os selv - det skal der laves om på.

Orgasmen er for mange af os stadig et meget tabubelagt emne. Mange af os vil helst holde vores seksuelle nydelse for os selv, og det er sjældent, at onani og orgasmer er de helt store samtaleemner hen over middagsbordet. Det vil den amerikanske forfatter Mary Roach lave om på.

I sin bog "Bonk - the curious coupling of science and sex" har hun samlet en lang række mere eller mindre brugbare informationer om det seksuelle klimaks - og så har hun turneret hele verden rundt med sit foredrag "10 ting du ikke vidste om orgasmen".

Orgasmer før fødslen og efter døden
En af de ti ting, Mary Roach fortæller i sin bog, er, at man kan få orgasme, før man er født. Forskning har vist, at man kan opnå det seksuelle klimaks, inden man bliver født. På ultralydsbilleder har man opdaget, at fostre - specielt drengefostre - har kærtegnet deres kønsdele på samme måde, som voksne gør det, når de onanerer. Man skal dog ikke bekymre sig om, at fostret får sædafgang inde i livmoderen - det er deres kønsorganer slet ikke udviklede Orgasmen kan give kvinder dårlig ånde. Faktisk helt op til en time efter samlejet til at kunne præstere endnu.

Når ufødte kan få orgasmer - hvorfor skulle afdøde så ikke også kunne? Det spørgsmål stiller Mary Roach sig selv og videnskaben. Forskningen har vist, at læger kan udløse den såkaldte lazarusrefl eks, hvor hjernedøde patienter bliver stimuleret via deres nervesystem til at løfte armene. Som høns, der løber rundt, efter at deres hoveder er blevet hugget af.

På samme måde mener Mary Roach, at man hos hjernedøde mennesker kan stimulere nogle af de nerver, der udløser orgasmen. Hendes teori er dog ikke blevet afprøvet. Man kunne måske også spørge sig selv, hvad en afdød skulle få ud af en orgasme.

Læs også: 4 faldgruber under sex

Børst dig til et klimaks
De levende af os derimod vil gøre meget for en god orgasme. Men hvor meget kræver det egentlig at få en orgasme? En af kroppens allervigtigste erogene zoner er hjernen. Det er her, lysten starter. Og ifølge Mary Roach er det også her, orgasmerne starter.

I forbindelse med sin bog interviewede hun en kvinde, der efter sigende skulle kunne tænke sig til en orgasme. Mary Roach bad kvinden om at demonstrere det, og kvinden indvilligede. Efter bare et minut havde hun opnået en orgasme - udelukkende ved tankens kraft.

Videnskaben har fl ere gange dokumenteret tilfælde, hvor folk har fået orgasmer, der er opstået, helt uden at kønsdelene er blevet indblandet. En kvinde har eksempelvis opnået en orgasme efter at være blevet snittet på sit ene øjenbryn.

Det mest usædvanlige tilfælde, Mary Roach er stødt på i sin indsamling til bogen, er en kvinde, der fi k en orgasme, hver gang hun børstede tænder. Hun gik til en neurolog, og det blev testet, om orgasmen hang sammen med tandpastaen, men det var ikke tilfældet. Kvinden tændte ganske enkelt på at børste tænder.

Fantastisk, tænker mange sikkert, men kvinden var bange for, at hun havde indre dæmoner, så hun skiftede tandbørsten ud med mundskyllevæske.

Orgasme mod hikke
Udover at give ekstrem nydelse har orgasmen mange andre forunderlige virkninger på kroppen. En af de mindre fl atterende er, at den kan give kvinder dårlig ånde. Faktisk helt op til en time efter samlejet, viser undersøgelser. Så er der jo ikke andet for end at børste tænder - med mindre det udløser endnu en orgasme?

Læs også: Sådan scorer du en yngre mand

En af orgasmens lidt mere positive eff ekter er, at den efter sigende skulle kunne kurere hikke. I 1999 fi k en israelsk mand en slem omgang hikke, der ikke ville holde op. Først efter adskillige dage - da han havde sex med sin kone - holdt hikken op. Manden fortalte det til sin læge, der derefter skrev en artikel om fænomenet i et videnskabeligt tidsskrift under titlen "Seksuel aktivitet er en potentiel behandling af ukontrollerbar hikken".

Suck-up teorien
En af de ting, orgasmen historisk set har været kendt for, er, at den skulle øge fertiliteten. I det gamle Grækenland troede man på, at kvindens orgasme ikke bare var fordelagtig for undfangelsen, men direkte nødvendig. En anden gammel teori gik på, at de sammentrækninger, orgasmen giver i livmoderen, skulle suge sæden hurtigere op til ægget. "Th e suck-up theory" blev den populært kaldt. Men i 1950'erne blev teorien skudt ned af to skeptiske videnskabsmænd.

De lavede et forsøg, hvor de sprøjtede kunstig sæd med radioaktivt mærket væske op i fem kvinder, der så onanerede foran en røntgenmaskine, så videnskabsmændene kunne se, om sæden kom hurtigere op i kvinden under orgasmen. Det gjorde den ikke.

Det kan dog ikke helt afvises, at orgasmen har en positiv virkning på vores fertilitet. I griseproduktionen har man i mange år stimuleret søerne seksuelt, når man sprøjter sæd ind i dem. Det har nemlig vist sig, at de får seks procent større kuld, hvis de er blevet seksuelt stimuleret under indsprøjtningen. Det lyder usexet, men måske er tendensen den samme hos mennesker? Om det er for at øge chancen for at få et barn eller måske for at kurere hikken - prøv selv, om du kan tænke (eller børste) dig til en orgasme.

Læs mere om: