Hvad venter dig i dit sexliv, når du er henholdsvis i 20'erne, 30'erne, 40'erne osv.
Sex og erotik

Er der knald på dit sexliv?

Kan man stadig have dyrisk sex, når man har passeret de 40? Og hvad går man egentlig glip af, når man stadig er i 20'erne? Se hvad der venter dig i dit sexliv - der er nok at glæde sig til!

Hvad venter dig i dit sexliv?

20'erne: forspillet
Kendetegn:
Det dyriske alderstrin giver os en glubende appetit på sex. Vi er liderlige og udforsker vores seksualitet, er usikre og har masser at lære. Sex er ikke nødvendigvis forbundet med kærlighed, selv om vi efterhånden begynder at lede efter en partner at opnå intimitet og bygge rede sammen med.

- Livet er fuldt af muligheder, og horisonten er uendelig stor i den alder. Vi skal opleve en masse og prøve det hele af, inden vi får børn. Vi er liderlige og knokler af sted for at få sex. Vi er usikre og kender endnu ikke vores krop så godt. Der er meget at lære, så de fleste kvinder i den alder har et stort behov for at udforske deres seksualitet og samle masser af erfaring, forklarer Susanne Mikaella Veierbæk, indehaver af terapi- og kursusvirksomheden Livsglædecentret.

30'erne: mellemspillet
Kendetegn:
Vi har fået erfaring - men er stadig klar til at eksperimentere. Vi er seksuelt modne og ved, hvad vi kan lide. Vi søger i højere grad tryghed og troskab i parforholdet, og vores partner er blevet mere opmærksom på vores behov og lyster. De seksuelle fantasier bliver udvidet, og der er mere plads til at lege.

- Vi er seksuelt modne og véd, hvad vi kan lide og ikke kan lide. Samtidig er vores partner blevet mere opmærksom på vores behov og lyster, forklarer sexologen. Hvis vi endnu ikke har fundet manden i vores liv og fået de børn, vi har længtes efter, vil det biologiske ur hos de fleste trænge sig endnu mere på, end det gjorde i 20-årsalderen.

40'erne: Orgasmen
Kendetegn
: Et alderstrin med mere dybde. Vi søger nye veje, søger at finde vores egentlige seksualitet. Vi kender vores krop bedre og tør i højere grad erkende vores seksualitet. Vi hviler mere i vores krop og slapper derfor mere af, når vi har sex og opnår større tilfredsstillelse.

- I 40-årsalderen hviler vi mere i vores krop og slapper mere af, når vi har sex. Derfor kan vi opnå større tilfredsstillelse. Vi kender os selv bedre, har masser af erfaring og véd, hvad vi godt kan lide. Vi er i stand til at involvere manden i det og på den måde guide ham. Derfor virker modne kvinder ofte meget tiltrækkende på mænd - også på de helt unge, siger Susanne Mikaella Veierbæk.

50'erne: Passionen
Kendetegn:
Nydelsens alder. Den fysiske tilfredsstillelse betyder mindre end den psykiske. Sexlivet er mere sensitivt og mere præget af glæde og humor. Vi lever fint med vores krop, som den er, og hvis vi har haft mod til at udvikle os seksuelt igennem livet, kan vi opnå stor passion.

Læs også 4 myter om et sundt sexliv her

G-punktsvibrator
Køb vibrator i
feminashoppen.dk

-50'erne er nydelsesårene. Vi lader op til den tredje alder. Nydelsen bliver vigtigere end orgasmen, hvilket giver plads til mere sensitivitet, passion, glæde og humor i sexlivet. Kvinden har lært at elske hver en fold i sin krop og har 30 års erfaring bag sig, så der er god mulighed for at give den gas. Hun er som en flaske god vin, der bare bliver bedre med årene. Den kvinde, som har haft modet til at åbne sig og udvikle sig rent seksuelt igennem livet, hun smager bare bedre, forklarer Susanne Mikaella Veierbæk.

Læs også

6 gode råd til et frækkere sexliv
6 tips til at få mere sex i hverdagen
 

Læs mere om: