Dårlig sex og ødelagte parforhold er resultaterne, når danskerne higer efter orgasmer
Sex og erotik

Dille giver dårlig sex

Dårlig sex og ødelagte parforhold er resultaterne, når danskerne higer efter orgasmer

Higen efter orgasmer giver dårlig sex

Der findes mange former for orgasmer, især hos kvinder. Sprøjteorgasmen er eksempelvis blevet hver kvindes eje, men resultatet er desværre ikke kun glade ejakulerende kvinder. Der er opstået et decideret krav, som virker nedbrydende. I værste fald kan orgasme-jagten ødelægge parforhold såvel som sexliv, siger sexologer.

Sprøjteorgasmer er hippe
- Fokus på kvinders sprøjteorgasmer har stort set kun bidraget negativt til den feminine seksualitet, siger Signe V. Bentzen til alive.dk. Hun er formand for Dansk Sexologforening.

De andre orgasmetyper, som kvinder kan få, er ikke nær så håndgribelige som sprøjteorgasmen, hvor kvinden afgiver en stråle af væske. Tendensen er, at når har hun sprøjtet én gang, så bliver det et krav til god sex.

- Sprøjteorgasmen har været det 'nye sort' de sidste 4-5 år. Det er især mændene, som synes, at det er spændende, at kvinden kan sprøjte. De siger, at der endelig er kommet et synligt bevis på det arbejde, som de yder, og de bifalder, at der endelig er en orgasme, som ikke kan fakes, siger Signe V. Bentzen.
 

Ikke kun de våde
Men danskernes asen og masen for at få de helt rigtige orgasmer har en slagside. Formanden for Dansk Sexologforening bakkes op af praktiserende parterapeut og sexolog Tanja Glückstadt.

- Det drejer sig faktisk ikke kun om sprøjteorgasmer. Det drejer sig om, at folk først synes, de har haft sex, når begge parter har haft en orgasme. Når det ikke sker - og det gør det tit ikke, så giver det nederlags-sex. Det kan skabe alle mulige problemer. Præstationsangst er typisk, men også at kvinden føler, at manden bare ligger og hugger i hende, fordi han vil, at hun skal komme, siger Tanja Glückstadt.

Hovedpinen angående sprøjteorgasmer har tre årsager, mener Signe V. Bentzen. Et er, at kvinden ikke nødvendigvis får en bedre orgasme, fordi hun sprøjter - det drejer sig stadig om en G-punktsorgasme, og dem kan kvinden lige så godt få ved en almindelig skedeorgasme. Noget andet er, at mænd bliver for fokuserede på at se kvinden sprøjte, og kvinden føler hun skal få den orgasme, og så kan hun slet ikke. Hun konkluderer, at det derfor giver ret dårlig sex, når der sættes alt ind på den våde orgasme-jagt.

- Det værste, der kan ske, er, hvis en mand ved, at en anden mand har kunnet give hende en sprøjteorgasme, og han ikke selv kan. Han føler ikke, han er mand nok så, for det er ham, som skal sørge for, at hun får det. Kærlighedslivet kan på den baggrund smuldre, siger Tanja Glückstadt.

Tantra som modsvar
I Dansk Sexologforening ser man en modkultur til orgasme-jagten, og man prøver fra foreningens side at skabe en bevidsthed om, at lykken ikke er gjort, fordi kvinder sprøjter.

- Derfor ser vi også en øget interesse for fx det tantriske, hvor det i høj grad handler om at få mest mulig glæde og lyst ud af sex - hvor man nærmest skaber en tidslomme af liderlighed. Og dét gider mændene heldigvis også godt, siger Signe V. Bentzen, formand for Dansk Sexologforening.

Læs også hvordan finanskrisen giver dårlig sex
Hvor lang tid tager god sex

Læs mere om: