Selvudvikling

Psykolog: Når du tilgiver et andet menneske, sætter du dig selv fri

Tilgivelse er noget, de fleste af os bliver stillet over for, enten som tilgiveren eller som den, der skal tilgives. Men skal du tilgive alt? Hvor går grænsen – og hvad får du ud af at tilgive?

Der findes forskellige grader af ugerninger, som gør ondt i mere eller mindre grad. Utroskab kan være fatalt og ende et forhold for nogle, mens det for andre er en forholdsvis lille ting at tilgive. Drab derimod ville nok kræve en del arbejde for os alle at tilgive. Skal man altid tilgive? Eller er der grænser for, hvad man skal tilgive? Psykolog Mette Holm har i mange år behandlet mennesker, som har skullet arbejde rigtig hårdt på at tilgive – enten sig selv eller andre:

– Lad os først og fremmest få på plads, hvad tilgivelse er for en størrelse: Mange synes, det er svært at tilgive, fordi de føler, at de ved at tilgive gør noget godt for den person, der har såret dem – men det er ikke det, det handler om. Du mærker noget i dig selv, hvis du tilgiver – og hvis du kræver din ret til at være såret og blive i din vrede, kan det blive en negativ spiral, der langsomt opsluger dig, forklarer Mette Holm.

– Jeg mener, at det er op til den enkelte selv at beslutte, om han eller hun vil tilgive. Det er jo aldrig nemt bare at tilgive, men det kan altid lade sig gøre. For nogle vil der ligge en vis værdighed i at sige, at de ikke kan tilgive – fordi de forbinder det med ikke at acceptere, hvad der er blevet gjort mod dem. Men du skal bare vide, at du vil være bundet op på oplevelsen negativt, hvis ikke du tilgiver, og den byrde skal du bære rundt på. Det er et valg at tilgive – det er noget, du aktivt vælger, og noget, du skal arbejde hårdt på helhjertet at mene. Og hvis du vælger ikke at tilgive, vil jeg som psykolog spørge, hvad du vil bruge vreden til? Hvis du vil bruge den konstruktivt, det vil sige til at blive bedre til at løbe hurtigt, til at nå et mål på dit arbejde, til at tabe dig – så er det o.k., men hvis du bruger den til selvmedlidenhed, vil jeg være bekymret, siger Mette Holm.

Giv slip – for din egen skyld

Noget af det, der kan være allersværest i forbindelse med tilgivelse, er netop at give slip. Når vi er sårede, får vi ofte at vide, at vi skal kigge sorgen og smerten i øjnene og på den måde komme igennem den. Men det kan være svært at skelne imellem, hvornår man er såret og arbejder sig igennem smerten, og hvornår man er begyndt at dyrke sorgen og holde fast i den negative oplevelse. Og det er netop denne glidebane, som Mette Holm er bekymret over.

Læs også: Sådan kommer I videre efter utroskab

– Hvis du tilgiver et andet menneske, gør du ikke noget godt for et andet menneske, men derimod dig selv – du sætter dig selv fri, og det er ligegyldigt, om der er tale om drab, voldtægt, utroskab eller tyveri – eller noget helt femte. Det er det, mange mennesker misforstår. Men sagen er den, at du ved at holde fast i vreden og hadet kun holder dig selv fast i et negativt tankemønster, som skader dig selv og gør dig selv ked af det. Den person, som du bliver ved med at være vred på, er der jo i de fleste tilfælde ikke til at modtage din vrede. Du kan kræve retten til at være vred. Når du ikke tilgiver, bærer du rundt på en vrede, og det må du godt i en vis periode, men det kan virke destruktivt i længere tid, og det kan i sidste ende komme til at ødelægge dit liv, hvis ikke du lærer at give slip.

Jeg er så vred!

Noget, som Mette Holm ofte arbejder med, når hun behandler sine klienter, er Jungs skyggearbejde – et psykologisk begreb, som hjælper dig med at acceptere alle dine sider, også dem, du ikke helt vil være ved. Et godt eksempel er, hvis vi føler os dovne. Så vil vi gøre alt for at virke friske og aktive, når vi er sammen med andre. Og det kan sluge al vores energi.

– Det er på samme måde med vrede, som de fleste af os ofte prøver at fortrænge. Men vi skal øve os i at være til stede i vreden, at acceptere den og bruge den konstruktivt, forklarer Mette Holm og uddyber:

– En konstruktiv måde at bruge vreden på er ved eksempelvis at kunne udtrykke den med ord, du skal udvise vrede, uden at det går ud over den forkerte eller skader dig. For vrede gør os ikke til dårlige mennesker – det sletter ikke det dejlige i os. Vreden er en del af os. I tilgivelsesarbejdet ligger også en accept af vreden. Og til slut en given slip på vreden. Hvis vi selv kunne vælge, ville vi nok gerne altid være lette og milde, men når vi bliver udsat for uretfærdighed, bliver vi vrede først – og derefter skal vi helst tilgive.

Læs også: Lær at elske dine skyggeside - læs mere om skyggearbejde her

En måde at komme igennem en sorg på er altså ved at mærke vreden og give sig selv lov til at føle den. Og selv om man er vred, kan man godt tilgive, for tilgivelse betyder ikke, at man ikke er vred, og at det, der blev gjort, var o.k. Det betyder blot, at man giver slip på hændelsen, og at man ikke er bundet til oplevelsen.

Alle kan lære at tilgive

Det lyder meget nemt – tilgiv, og du vil få det bedre. Men hvad hvis man ikke kan tilgive? Hvad hvis man synes, at det er så uretfærdigt, at det ingen mening giver at tilgive?

– Hvis du er så såret, at du ikke kan tilgive, vil jeg spørge dig, hvorfor du holder fast i, at du er såret. Hvad er gevinsten ved at blive i sorgen? Der kan sagtens ligge noget værdigt i at give sig selv lov til at føle sorgen, men for mange mennesker går det hen og bliver en konstant tilstand, og hvis du går ind i en offer-mentalitet, bliver det negativt. Det vigtigste er at slippe fokus på den person, der har gjort dig ondt. Det er ligegyldigt, hvad denne person mener, og om han eller hun angrer. Oftest ved vi ikke, hvad personen tænker, og det skal vi heller ikke bruge krudt på at bekymre os om, fortæller Mette Holm.

Det handler i stedet om at ændre fokus til dig selv, og hvad du får ud af at holde fast i smerten. Man kan også vende den om og sige: Hvad ville der ske, hvis du gav slip? Hvordan ville du have det? Ville du føle dig lettet? Glad? Fri? Det vil de fleste nok sige ja til. Og hvis man ikke kan sige ja til det, skal man arbejde mere med at komme igennem traumet, før man giver slip. Det kan jo tage rigtig lang tid at finde mening med uretfærdigheden, men det handler hele tiden om kigge på, hvad man får ud af ikke at tilgive – og hvad man får ud af at tilgive.

Genopdag dine kilder til glæde

Holder man fast i ikke at tilgive, kan man altså risikere at blive lullet ind i en depressiv tilstand, hvor man ikke længere kan finde mening med livet. Og netop meningen med livet – overblikket over, hvad der er vigtigt for os – er noget, som Mette Holm mener, at mange af os har mistet. Og det gør det også svært at tilgive:

– Jeg oplever ofte et manglende overblik over, hvad der er vigtigt for den enkelte, og når du mister det, kører du dig selv ned i stress eller depression, netop fordi du ikke er klar over, hvad der er vigtigt for dig. Og derfor kan du blive fanget i vrede – og du mister dig selv, fortæller Mette Holm.

– Det handler om at finde tilbage til det, der gør én glad, og ikke holde fokus på det, der gør én ked af det. Når du skal tilgive, skal du virkelig arbejde med dine tanker og finde ud af, hvad du er overbevist om. Jo længere du kommer i tilgivelsesprocessen, jo mere vil du være tilbøjelig til at give slip. Du mister lysten til at holde fast i fortiden. Måske har du endda lært noget? Det kan blive en kæmpe gave til dig selv. Tilgivelse er en rigtig svær proces, og det er svært, fordi du er negativt bundet til en situation. Der er sket noget forfærdeligt, og du føler, at der er noget, der er blevet taget fra dig. Men ved at bearbejde situationen og genfinde kilden til glæde, kan du komme tilbage til livet – og tilgive den, der har behandlet dig uretfærdigt, siger Mette Holm.

 

Psykolog Mette Holm

Mette Holm er uddannet autoriseret psykolog og har 12 års erfaring med terapi og har haft selvstændig praksis i 10 år. Hun er indehaver af Mette Holm Psykologerne og arbejder til daglig med både terapi, mindfulness, coaching og selvudvikling i fra sin praksis i Aarhus. Se mere på psykologmetteholm.dk.

Læs mere om: