Annonce
Selvudvikling

”Man burde have et badge på, hvor der stod: Pas på, mit barn er flyttet hjemmefra. Hold afstand, jeg kan blive farlig”

For to minutter siden rendte de rundt med klistrede hænder i flyverdragt. Så hvad pokker skete der for, at de nu er på vej ud ad døren med kufferten i hånden? Mød Charlotte, der stadig bager pandekager, som var der to små lækkersultne døtre at dele dem med.

Advertisement

”Hej skat, jeg har lavet kylling”, ”ej, mor, jeg spiser jo ikke kød mere, kan du ikke lave dhal i stedet?” ”Siden hvornår spiser du ikke kød? Og hvad fanden er dhal?”

Charlotte Engell, 48, griner et skævt smil, da hun fortæller om sin ældste datter, Idas nye madvaner. De er ikke helt til at holde styr på, når Ida på 20 ikke længere bor hos hende. I foråret valgte hun at flytte over til faderen, som Charlotte blev skilt fra for to år siden, og det var en beslutning, der lige gav moderen en mavepuster for en stund. Om et års tid venter et længere ophold i Japan, men ”DET behøver jeg ikke at tænke på nu, så får jeg vist et nervesammenbrud”, lyder det fra Charlotte. Selvom Sofie på 19 stadig bor 14 dage på skift hos Charlotte og faderen, kan det – bum, bum - tælles på én hånd, de aftener, de to rent faktisk er sammen.

- Så skal hun jo til kor, træning, på cafe, lave skolebladet, se veninder, til fest…  Så kan jeg stå nok så meget med lækker mad, men hun vil jo helst bare have den serveret kl. 16.30, så hun kan komme videre i programmet.

Alt er som det skal være. Det erkender Charlotte. Livsduelige, dejlige unge mennesker, der kaster sig ud i eventyrene og mærker verden. Og der falder jo stadig kram af og hyggestunder med fortrolige snakke. Det sker bare ikke så ofte mere. Og det kan føles enormt vemodigt.

- Jeg har jo altid oplevet alt sammen med dem, nu får jeg det bare fortalt. Engang var jeg den, de gik til, når de skulle have viden om noget, i dag ved de ofte mere om tingene end jeg selv. Eller også spørger de hinanden. Jeg er bare ikke den vigtigste person mere, lyder det fra Charlotte, der arbejder som afdelingssygeplejerske på Akut Hjertemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital.

Fire kasser julepynt   

Charlotte har både kæreste, veninder og fritidsinteresser, og jo, hun kan da også godt se fidusen i at kunne smide stængerne op i sofaen hele søndagen og se Crazy Rich Asians på Netflix, lave mad på de tider, hun har lyst og spise pandekager til morgenmad. Problemet er bare, at hun stadig laver en kæmpe stak, som skulle hun dele dem med en hel lækkersulten familie. Hun kan også finde på at råbe ”så, nu spiser vi!” ud i en rungende tom lejlighed, og pludselig føles det forkert og meget stille, at der ikke kommer nogle unger løbende.  Og så er der de fire kasser julepynt i kælderen:

- Det, man har stået midt i, er nu bare minder. Gode minder, vel at mærke! Men det er bare ikke det samme med en cool, minimalistisk julestil.

Charlotte har kæmpet for at undgå at ryge ned i et sort hul på trods af sin vemod. Værre stod det til med hendes veninde, hvis søn pludseligt flyttede langt væk hjemmefra, da han blev 18. Hun lagde sig i fosterstilling en uge, og begyndte spontant at græde, da hun gik rundt på et loppemarked med sin svigermor. Hun satte også et billede af sønnen på hans tomme plads ved spisebordet og var et sådan nervevrag, at hun flippede ud på en mand, hun syntes kørte lidt for hurtigt på en lille vej. Den ellers stille og rolige kvinde hamrede hundesnoren ind i hans rude og råbte ad ham. Han løb efter hende og brølede ”sindssyge kælling”, hun undslap ham, men måtte erkende over for familien, at hun var lidt ude af ligevægt.

- Efter at hendes uge med sorg over flytningen aftog lidt, kunne vi grine af det og blev enige om, at vi forladte forældre skulle have et badge på, hvor der stod: ”Pas på, mit barn er lige flyttet hjemmefra. Hold afstand, jeg kan blive farlig”. 

Glæd dig til at se filmen Ninna…

Ninna burde også have haft et badge på med en advarsel, da hendes eneste søn, Dennis, pludselig fortæller, at han flytter hjemmefra.  Ovenikøbet med sin kæreste. Ninnas verden bryder sammen, han er jo den, hun giver pakkekalender, kys, og nå ja, så er det også ham, der har styr på deres økonomi. Når man som Ninna (herligt spillet af Susanne Juhàsz, der også har skrevet manuskriptet) har været vant til at kæmpe hele livet, giver man dog ikke sådan op. Særligt ikke når det snart er jul: Dennis skal flytte hjem igen. Eller skal han? Måske er Dennis ikke den eneste af de to, der er ved at blive moden. ”Ninna” er en både sjov, rørende og romantisk film, der nok skal vække genklang hos de fleste, der har store flyttemodne teenagere.

Se trailer for Ninna her: 

 

 

Læs mere om: