Selvudvikling

Julia Lahme: Mænd og menstruation

Vi kvinder har masser af ligestilling, der mangler at blive indført. Vi har rigeligt at tage af og mere end nok til, at det ville være at skyde sig selv i foden at sige, at kvindekroppen er en besværlig en, og at der skal tages særlige hensyn til det

Jeg er i princippet ud af en stille generation. En generation af kvinder, hvis mødre lovede os, at vi nu var meldt ud af flinkeskolen og nu kunne og burde sige vores mening højt. Men vi glemte det. I stedet brugte vi ret mange år på et perfekthedstyranni, som blev så indgroet, at vi nu ikke så meget som løfter brynene over de mange, mange krav, vi som kvinder oplever at skulle leve op til.
 
Vi accepterer i stedet, at vi skal være dygtige medarbejdere, dygtige mødre, dygtige veninder og ikke mindst: dejlige, dygtige koner. Men nu, nu er der igen ved at være basis for røre i andedammen. Noget er sket. For selv os i den stille generation er begyndt at protestere. Denne gang i globale protestbevægelser, med de gamle garvede borgerrettighedsforkæmpere som frontfigurer.
 
 
83-årige Gloria Steinem viser os for eksempel med Women’s March-bevægelsen, at alder ingen undskyldning er for ikke at være med til at protestere mod de tendenser i samfundet, der har sikret Trump den amerikanske valgsejr. Men hun – og andre – peger også på de små ting: de små greb af undertrykkelse, vi er blevet for pæne til at stritte imod. Og så snart man bliver bevidst om, hvad undertrykkelse også er, får man lettere øje på den. For eksempel hørte jeg i radioen, at et dansk parti har foreslået, at kvinder med kraftige menstruationssmerter skal have ret til at holde fri. For det første er det et tosset forslag, fordi kvinder sagtens kan melde sig syge, hvis de har det dårligt, og fordi arbejdsgivere i Danmark ikke er så dumme at tvinge folk på arbejde, hvis de ikke kan. For det andet er det et undertrykkende forslag. Det er nemlig i forvejen ingen god forretning for en virksomhed at ansætte en kvinde i den fødedygtige alder: Kvinder skal på barsel, og inden da skal de til den ene undersøgelse efter den anden. Når vi får vores børn, tager vi barnets første sygedag i højere grad end mændene. Vi tager os også af ungerne om natten – dog forhåbentlig sammen med vore mænd – og selv om vi ikke vil indrømme det, så er jeg sikker på, at natteroderi giver os – mænd såvel som kvinder – dårligere præstationer i dagtimerne.
 
LÆS OGSÅ:Renée: Vi halter stadig efter mændene, de damer...
 
Det er kvinder, der i højere grad end mændene går ned med stress – og min private teori er her, at det ikke KUN er arbejdet, vi går ned med stress over, men lige så meget alle de forpligtelser, vi har derhjemme. Kvinder tager deltidsarbejde, mere end mænd gør det, og alt det gør, at jeg ikke synes, vi også skal bære vore menstruationssmerter frem på et sølvfad for chefer, kollegaer og dem, der i øvrigt også går efter dét job, vi gerne vil have. Vi har problemer nok.
 
Vi har sager nok at kæmpe for. Vi kvinder har masser af ligestilling, der mangler at blive indført. Vi har rigeligt at tage af og mere end nok til, at det ville være at skyde sig selv i foden at sige, at kvindekroppen er en besværlig en, og at der skal tages særlige hensyn til det. Det ville være det samme som at give undertrykkerne ret.
 
Vores krop er vores. Den er en del af vores liv. Vores æggestokke, livmoder, vagina og bryster er vores. Vi lærer at leve med dem, passe på dem, lytte til dem og være opmærksomme på dem. Og efter at samfund verden over i årtusinder har arbejdet med forskellige former for shaming af kvindekroppen, er det ikke nu, nu vi endelig har fundet modet og stemmen til at kræve mere ligestilling, at vi skal begynde at komme med undskyldninger for manglende indsats, muligheder eller deltagelse i de år i livet, hvor mændene i forvejen statistisk set når mere end os. Menstruationen er vores og et livsvilkår. Ikke en undskyldning for noget.
 
Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på [email protected]
 
 
 
Læs mere om: