Hvornår kan børn være alene hjemme? "Mange starter for sent"

At være alene hjemme for første gang er en vigtig milepæl i et barns liv.

Det er noget af det vigtigste, vi kan lære vores børn, lyder det fra eksperter. Det at være tryg ved at være alene hjemme.

Hvad er den gyldne alder?

Det er vigtigt, at man hverken begynder for tidligt eller venter for længe med at lade børn være alene hjemme.

- For langt de fleste børn og forældre kommer det naturligt, fordi børn af sig selv bliver mere selvstændige. Når børn er helt små, tror de, at man er væk, så snart man er ude af deres synsfelt. Jo mere børn modnes, jo bedre kan de fastholde tanken om, at mor stadig her, selvom hun går ud og henter avisen, fortæller psykolog Tove Weis, som er indehaver af Børne-og Ungepsykologisk Praksis.

- Når børn når skolealderen, bliver de mere følelsesmæssigt modne og kan godt forstå, at mor eller far kun lige er nede i Netto. Når børn er yngre end skolealderen, har de svært ved at holde fast i den tanke, og de er mere i deres følelser, forklarer Tove Weis.

- Når det er sagt, så kommer det meget an på det enkelte barns modenhed. Man skal altid vurdere: "Hvad kan mit barn klare?"

Lego på værelset

Noget af det første forældre kan begynde med er, ifølge børnepsykolog Solfrid Raknes, at lade barnet lege alene. Hun understreger dog, at alle børn er forskellige, og at det er klogt at starte med korte perioder.

- Jeg vil tro, at de fleste tre-fireårige kan lege med Lego på sit værelse eller i stuen, mens forældrene er i høreafstand i køkkenet. I denne alder er det også almindeligt at lade barnet gå på toilettet alene.

- Børn vil have tillid, og de kan lide at opdage, at de får lov til lidt mere – de vil drives af denne frihed. Jeg synes ikke, det er uforsvarligt at lade en seksårig sidde foran tvet i stuen, mens man selv lufter hunden eller kører en kort tur ud og handler. Men det kommer selvfølgelig an på hvor langt væk butikken er, og hvor længe man er borte. At lade børn i denne alder være alene hjemme i ti minutter, synes jeg er i orden, siger hun.

Mange begynder for sent

Solfrid Raknes er bekymret for, at mange forældre begynder for med at lade barnet være alene hjemme.

Efter flere årtier som psykolog har hun set mange eksempler på, hvad resultatet af dette kan blive.

- Den første bølge med henvisninger til mental sundhedspleje omkring børn, der er ivrige efter at være alene, kommer, når børnene begynder i skolen og kæmper med adskillelse.

- Den næste store bølge med henvisninger kommer i syvende klasse, gerne i forbindelse med at man skal sende ungerne på lejrskole. Mens de fleste børn synes det er morsomt, synes børn med separationsproblemer, at det er helt forfærdeligt. Dette gælder også forældre, som ikke tør slippe ungerne, så vi må ofte arbejde med både forældre og børn, fortæller hun.

Navlestrengen klippes over

Men for at de skal føle sig trygge på egen hånd, må vi øve det, før vi forlader dem i hjemmet.

- Rejsen mod at klare sig selv begynder, idet navlestrengen bliver klippet og fortsætter også, efter du juridisk er gammel nok til at tage alle beslutninger selv. For at kunne tage gode beslutninger som voksen, kræver det en gradvis overgang, hvor barnet bliver vist mere og mere tillid, siger børnepsykolog Solfrid Raknes.

Ifølge Towe Weis kommer det af sig selv, at børn gerne vil være mere selvstændige.

- Der er en naturlighed i, at børn kan klare flere og flere ting selv med alderen. Børn har en naturlig drivkraft til at ville klare sig selv og mestre livet. Det, som er afgørende, er, at det ikke er udfordringer, som bliver så store, at de overstiger børnenes evner, fortæller hun.

Hendes bedste tip er at sætte en struktur på udfordringen.

- Snak sammen om, hvad barnet kan lave så længe. Det kan være, de skal give marsvinet mad, se deres yndlingsfilm. Forklar dem, at de har en telefon, hvis de får brug for at ringe. Forklar dem, at du er væk ti minutter, så når viserne står et bestemt sted på uret, så er du tilbage igen, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Michelle Hviid: "Jo mindre børn har brug for deres mor, jo bedre"

Kæmper når de skal flytte hjemmefra

Angsten for at være alene kommer ifølge Solfrid Raknes også til syne, når ungdommen skal flytte hjemmefra, noget som hos de fleste sker, efter de er færdige med en videregående uddannelse.

- For nogle kan det være vanskeligt at flytte hjemmefra, når de skal studere. Det mange med sådan en angst gør, især kvinder, er at flytte sammen med kæresten. Problemet opstår den dag, de ikke flytter fra kæresten og bliver i destruktive forhold, fordi de ikke tør være alene, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Monofobia: Har du svært ved at være alene?

- Der er også mange voksne, både mænd og kvinder, der kæmper ekstra, når ægtefællen dør, fordi de aldrig har sovet alene i sin seng.

For at blive et trygt, selvstændigt menneske er det ifølge Solfrid Raknes godt at øve sig på at være alene under trygge forhold. Hvis man hele tiden er nødt til at være sammen med andre, kan det sætte en stopper for meget.

Giv slip og lyt

Den dårlige nyhed er, at der ikke finde noget guide til, hvordan vi gør vores børn klar til at være alene. Dog er der en ting, vi ifølge Tove Weis skal have styr på:

- Det er rimelig simpelt. Det handler om at vi som forældre kan give slip, og at vi lytter til vores barn. Der er en gensidighed, I at viser børn tillid og signalerer, at man tror på deres livsduelighed, og at de kan vokse op og klare mange ting. Det vokser børn af, og så tror de også selv på det.