Selvudvikling

Fra en læser: Er arbejde meningen med livet?

Gad vide, hvordan livet ville se ud, hvis vi indså, at vi har et job for at tjene penge og ikke for at få en højere mening med livet?

For et stykke tid siden var jeg i København for at besøge en veninde. Afslappet i den kølige sommerluft sad vi på en café og nød en drink, mens hun fortalte mig om sine oplevelser på sit nye arbejde. Blandet med historierne fra det nye job fik hun sagt en bemærkning eller to om, at hun ikke regnede med, at hun skulle være der i så lang tid. Det var ikke var noget, hun skulle lave resten af livet. Faktisk var hun allerede på udkig efter sit næste job.

Dagen efter lå DJØF-bladet i min postkasse. En notits skreg mig i øjnene: To ud af tre erhvervsaktive DJØF’ere overvejer at søge job, og hver fjerde søger mere eller mindre aktivt.

Vi har et historisk skånsomt og fleksibelt arbejdsmarked. Urimeligt lange arbejdsdage og korte ferier hører fortiden til. Alligevel breder der sig en epidemi af stress, og psykologer og coaches inddrages hyppigt i arbejdslivet. Og når vi har fri, skal meditation og mindfulness fjerne de sidste dønninger fra det skånsomme og fleksible arbejdsmarked.

Læs også: Fra en læser: Lige nu dikterer angsten mit liv

Det skånsomme og fleksible arbejdsmarked er gået hånd i hånd med en kultur, hvor arbejdet er blevet en livsstil. Som moderne mennesker går vi ikke (kun) på arbejde for at tjene penge, men også for at realisere os selv. Arbejdet skal være udviklende, inspirerende – ja, ligefrem give os den ophøjede mening med livet. Overarbejde og plustimer på opsparingskontoen er blevet en dyd i sig selv, ikke blot for at løse de opgaver, som chefen lægger på bordet, men også for den personlige tilfredsstillelse, så man kan overbevise sig selv om, at man opfylder meningen med sit eget liv og er en god soldat i konkurrencestaten.

Og så kommer ferien eller hyggestunden med veninden som et brag. Når vi ikke længere hænger i en tynd tråd omgivet af det kunstige lys fra computerskærmen og den støvede papirlugt fra sager og karriereplan, flyver tankerne hurtigere og vildere. Drømmene bliver store. I ly af caféparasollen med den smagfulde drink i hånden går det op for os, hvor farlig en cocktail forestillingen om selvrealiseringen på arbejdsmarkedet er. Vi tør bare ikke sige det højt. Det nye job bliver bare et trin på vejen ”op – op – op” eller ”videre – videre – videre”.

Gad vide, hvordan livet ville se ud, hvis vi erstattede idealet om selvrealisering i karrieren med andre værdier. Gad vide, hvordan livet ville se ud, hvis vi fokuserede på det nære i stedet for at tilfredsstille vores ego og identitetsskabelse på arbejdsmarkedet. Gad vide, hvordan livet ville se ud, hvis vi indså, at vi har et job for at tjene penge og ikke for at få en højere mening med livet.

Men det er langt fra simpelt. I virkeligheden kræver det en radikal ændring af vores kultur og forestillingerne om arbejdsmarkedet. Det kræver, at vi begynder at fokusere på andre værdier i vores samfund. Det kræver, at en eller anden tager det første skridt. Og hvem tør at være den første til at træde ud af geleddet i konkurrencestatens hær?

Louise W. Lindhagen er 25 år, uddannet cand.mag. i Historie og EU-studier fra RUC og arbejder som fuldmægtig i Forsvaret. Derudover blogger hun på Lolland-Falsters Folketidende.

 

Vi vil gerne høre DIN mening!

Har du også en klummeskribent i maven? En mening, du gerne vil ud med? Eller en anek-dote, strøtanke eller betragtning fra din hverdag, du kunne tænke dig at dele med FEMINAs læsere? Så send den til os – måske bliver din klumme udvalgt til at komme på femina.dk. 

Du skal maile din klumme til [email protected] og skrive ”Fra en læser” i emnefeltet. Teksten skal være på 300-500 ord, du skal vedhæfte et billede af dig selv og skrive en kort introduktion af dig selv. Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere teksten.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Mvh FEMINA

 

 

Læs mere om: