Dorthe Kandi siger: Kys hinanden
Selvudvikling

Dorthe Kandi: Jeg er vild med mænd i dametøj – og omvendt

Personligt elsker jeg, at kasser udfordres og foldes sammen, og at der er bredde, så vi ikke skifter den ene snærende norm ud med en anden. For hvornår er man mand, og hvornår er man kvinde

Piger kan gå i jeans og klippe deres hår kort, gå med skjorte og støvler. Fordi det er o.k. at være dreng. Men det er mindreværdigt for en dreng at ligne en pige – fordi man tænker, at det at være pige er mindreværdigt. Citatet (frit oversat fra engelsk) af Charlotte Gainsbourg fra filmen ”The Cement Garden” fra 1993 læste jeg for nylig i Modemagasinet IN, der bragte en meget interessant artikel om køn og mode, hvor de blandt andet så på, hvordan kønsroller og grænser flytter sig. At mænd nu også kan ses i kjole og makeup og på høje hæle. Ja, det er set før, bare tænk på David Bowie, Prince eller Boy George fra 80’ernes Culture Club – men det har endnu ikke være helt almindeligt for drenge og mænd at adoptere kvinders look og tøj. Måske kommer det nu, vi har da lov at håbe. For når den amerikanske skuespiller og rockstjerne Jared Leto trækker i et par damebukser og stiller op til foto, så tror jeg på, det betyder noget. Det betyder noget for vores opfattelse af køn. For uanset årtiers ligestillingskamp er der stadig plads til forbedring.
 
Jeg hørte for eksempel filminstruktør Charlotte Sachs-Bostrup blive interviewet i P1 om, hvorfor det er vigtigt, kvinder også er repræsenteret i film: ”Ja, det er jo absurd, jeg overhovedet skal svare på det”, indledte hun. Og ja, det er absurd. For kvinder udgør jo halvdelen af klodens befolkning, og derfor er det både indlysende og vigtigt, vi også ser, hører og oplever kvinder ikke bare som smukke vedhæng, men som bærende karakterer, der fylder og siger lige så meget som mænd.
 
Og det er vigtigt, vi ikke er i tvivl om, at det er vigtigt. Ligesom det ville være vigtigt, hvis det var omvendt. Ligeværd er jo netop ligeværd. Ikke at jeg går ind for, at vi måler op i minutter, eller at vi har kvoter – men når fakta er, at fordelingen er skæv, så er det vel udtryk for, at i hundredvis af år har kvinder været mindre værd – bogstavelig talt. Vi har ikke haft retten til eget liv, retten til at stemme, retten til at arbejde, retten til at vælge vores ægtemænd, antal af børn eller ingen børn og så videre.
 
LÆS OGSÅ: Min søn ville skære sin tissemand af
 
Så der er struktur, kultur og ideologi, som stadig betyder, at kvinder og vores interesser ses som mindre værd. Det er det, Charlotte Gainsbourg-citatet peger på – det er o.k. at være dreng, og derfor er det o.k. for kvinder at kopiere hankønnet, men det modsatte ses der ned på. Jeg håber, det ændrer sig – og jeg tror det også. Og det er jo i hvert fald ikke ligestilling for drenge og mænd her, der kun sjældent har mod til at låne af det, vi traditionelt ser som kvindegarderobe, fordi det ofte skammes ud.
 
For nogle år siden ville min nevø gerne lege med dukker og have en dukkevogn. Hans far skulle lige synke den idé, indtil min søster sagde: ”Han vil jo lege far”.
Min søn er 193 cm høj, bredskuldret og låner mit tøj. Jeg synes, både min søn og min nevø er seje eksempler på, at køn ikke skal være nogen spændetrøje.
 
Personligt elsker jeg, at kasser udfordres og foldes sammen, og at der er bredde, så vi ikke skifter den ene snærende norm ud med en anden. For hvornår er man mand, og hvornår er man kvinde – og kan der være noget ind imellem? Ja, for filan, lad os omfavne det uden nødvendigvis at forstå det.
 
Vi leder altid efter fællestræk – efter at spejle hinanden – og det er nok noget alment menneskeligt, men vi kan alle øve os i at være åbne for, at verden har mange flere nuancer, end vi tror.
 
Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på [email protected]
 
Læs andres indlæg og få mere info på femina.dk/fraenlæser
Læs mere om: