Dorthe Kandi: Hvorfor er du så sur – er du pms?
6. juli 2016Fordrukkent sludder!; ”Hold nu op for satan! En bog om menstruation. Og skam. Nu må det stoppe”; ”De nye feminister mangler åbenbart emner”. Sådan lød nogle af de kommentarer, jeg læste på Facebook, hvor mange af mine venner og alle mulige andre for en måneds tid siden diskuterede en ny bog, ”Gennemblødt”. Bogen er skrevet af to kvinder.
Her på redaktionen var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville lave noget om bogen. Menstruation fylder unægtelig meget i en kvindes liv. For mange føles det vildt, når man får det. Det mærkes hver eneste måned i mange år, og nogle glæder sig til, at det stopper, mens andre savner det. Det er så hverdagsagtigt, at der måske slet ikke burde være noget at tale eller skrive om.
Men det, der slog mig mest i dagene i slutningen af maj, hvor bogen blev diskuteret på de sociale medier, var den vrede og aggression, der var i mange af kommentarerne – måske er det bare en del af tonen generelt, men det undrer mig alligevel. Der skrives året rundt bøger om emner, der ikke interesserer mig – kryddersnaps og cykelløb bare for at nævne et par, jeg har set for nylig. Men det udløser sjældent lange tråde om, hvor forfærdelige udgivelser det er. Heldigvis. Og jeg kan jo bare læse en anden bog, hvis jeg hverken er til snaps eller cykler. ”Gennemblødt” eksempelvis.
LÆS OGSÅ: Menstruation: 3 billeder, der har skabt vild debat
Mange har ment, at det er skudt forbi målet, når de to forfattere mener, at der stadig er mange tabuer omkring det at have menstruation. Dette kan man selvfølgelig være uenig med dem i. Men jeg oplever, at mange gerne vil lade, som om vi ikke har det. Personligt ville jeg ikke have lyst til at free-bleede (lade blodet løbe uden at bruge bind eller tamponer), selv om jeg synes, det er interessant, at andre vælger det. Og jeg synes, de to kvinder rejser mange interessante spørgsmål – såsom hvorfor vi tænker så lidt over, hvad det er, vi bruger til at stoppe blodet med, når vi samtidig ofte har fokus på at spise økologisk og bruge solcreme uden parabener.
Jeg har hørt, at de to forfattere er blevet verbalt overfaldet for bogen. Og at de er overraskede over den voldsomhed, de er blevet mødt med. For mig bekræfter det deres tese om tabu. For hvorfor vækker det så stærke følelser i så mange at tale om menstruation: Fordi kvindekroppen, og køn i det hele taget (også mandekønnet), stadig er en kampplads. For eksempel når Rupi Kaur lægger et portræt af sig selv på Instagram, hvor hun ligger med ryggen til – og der er en blodplet på bukserne og en på madrassen. Instagram fjernede to gange billedet med den bizarre begrundelse, at det brød deres regler i forhold til nøgenhed og sex. Selv om hun var fuldt påklædt og alene i sengen.
Dette eksempel viser mig, at der stadig er noget at kæmpe for i forhold til at få et naturligt forhold til menstruation. Og måske kunne vi også være lidt kritiske over for, hvordan vi håndterer vores blødninger, uden at vi alle skal free-bleede – for som forfatterne siger i artiklen: ”Hvorfor skal vi lugte af blomstereng ... og handler det om, at vi vil fjerne tegnene på, at vi har menstruation?”
Som Tine Bendixen skriver i ugens artikel: ”Kunne man forestille sig ”odørkontrol”-indlæg i mænds underbukser? At de havde en lille papæske med absorberende engangs-penishovedhætter stående på toilethylden? (”Enhver mand ved, at den sidste dråbe kommer i underbukserne”, sagde en mandlig bekendt engang til mig).” Nej vel?
Så måske er der stadig noget tabu at nedbryde. Og synes du ikke det, så helt fint, så læs en anden bog og glæd dig over, at du ser verden på en anden måde end forfatterne.
Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk
Læs andres indlæg og få mere info på femina.dk/fraenlæser