Vi kan blive syge af at møde tidligere på job end kl 10
Selvudvikling

Derfor skal du først møde på arbejde efter kl 10!

12. januar 2017
af Christina Forsberg
Videnskaben har talt. Det kan være stressfremkaldende og gøre os syge og udmattede at møde før kl 10. Hvorfor det hænger sådan sammen, kan du læse her.

Er ordet ”tortur” også det første, der falder dig ind, når din alarm hver dag bimler og bamler i – hvad der synes som – nattens mulm og mørke? Så er det nu, du skal gå til din chef og fortælle hende, at forskere fra Oxford University har bevist, at vi kan blive syge, stressede, i dårligt humør og udmattede, hvis vi går imod vores døgnrytme.

Og den naturlige døgnrytme er - for folk under 55 år - desværre ikke helt forenelig med vores klassiske 9-17 eller 8-16-arbejdstider, hvor vi sædvanligvis skal op – ok indrømmet, om ikke i nattens mulm og mørke - så i den tidlige morgentime. Hvilket oftest er før, kroppen vågner af sig selv, og det er netop heri, problemet ligger. Det skriver Collective Evolution.

Læs også: Ny undersøgelse: Vi elsker vores kollegaer (ja, vi gør!)

En hel befolkning med søvnunderskud

Dr. Paul Kelly fra Oxford University fortæller til Collective Evolution, at det er et stort samfundsproblem, at vi skal op, før vi vågner naturligt, og at vi starter med at arbejde eller studere, før vores kroppe er klar til det, hvilket er omkring kl. 8.30 for de 10-årige og kl 10 for de 16-årige og opefter – for de cirka 20-årige er det dog omkring kl 11.

- Det er utroligt skadeligt for kroppens systemer og indre organer, og du bliver påvirket psykisk og følelsesmæssigt. Vi kan ikke ændre vores døgnrytme. Vi kan ikke lære at stå op på et bestemt tidspunkt. Din krop vil være tilrettet sollyset, og du er ikke bevidst om dette, for den rapporterer til hypothalamus – ikke dit syn, forklarer Dr. Kelley.

Læs også: 4 gode grunde til at få nok søvn

Han opfordrer til, at alle ændrer mødetiderne, så man ikke oplever befolkninger i konstant søvnunderskud – hvilket er tilfældet nu. Og mangel på søvn kan desværre resultere i forskellige sundhedsproblemer, som f.eks. udmattelse, angst, frustration, vrede og forhøjet blodtryk. Dr. Kelley er ikke i tvivl om, at man vil se højere karakterer blandt skolebørn og studerende og bedre resultater i virksomheder, hvis man ændrer til senere mødetidspunkter.

Og det er hermed noteret til fremtidige samtaler med chefen.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også