https://imgix.femina.dk/media/article/1748-camilla.jpg
Selvudvikling

Chefredaktøren: Muffintop, farvel!

11. januar 2018
af Camilla Kjems
Nyere forsøg på rotter viser, at de søde sukkerkrystaller faktisk er mere vanedannende end kokain. Uaks! Så forstår jeg bedre, hvorfor min hånd er umulig at holde fra slikskålen
Hej. Jeg hedder Camilla. Og jeg er afhængig af sukker. Står der en slikskål foran mig, KAN jeg ikke sige nej. Og især efter frokost går trangen til sødt amok. Jeg bliver urolig og ukoncentreret og ender altid med at kaste mig over et eller andet slam. Så snart jeg får sukkeret i munden rammes jeg af et herligt velbehag! Men ak, lykken er kort. For knap er sukkerrusen overstået, før jeg overmandes af en intens træthed. Det er jo skruen uden ende! Min sukkerafhængighed gør at mit energiniveau svinger som temperaturkurven i april og at jeg evindeligt må kæmpe med de der skide 3 kilo for meget.
”Så hold da op, med at spis slik og kage i en periode. Hvor svært kan det være!” vil den kloge voksne nok sige. Men som mange medafhængige vil give mig ret, så er det i den grad lettere sagt end gjort. Og forskning bakker da heldigvis også op om at det ikke bare er os sukkerjunkies, der har ryggrad som en regnorm. Nyere forsøg på rotter viser nemlig, at de søde sukkerkrystaller faktisk er mere vanedannende end kokain. Uaks! Så forstår jeg bedre, hvorfor min hånd er umulig at holde fra slikskålen, selvom fornuften råber NEEEEEJ!
Jeg kender mig selv godt nok til at vide at en ”nul sukker”-politik ikke duer, hvis alt i mit liv ellers er som det plejer. Der skal noget mere drastisk til! Derfor har jeg det sidste år flere gange taget en tre dages detox-juicekur fra Slowjuice Copenhagen. Efter tre dage på lutter flydende grøntsager er jeg ovre de værste abstinenser og jeg kan derefter langsomt opbygge nye og sunde vaner uden så meget tankeløs sukkerspisning som før (indtil jeg på et tidspunkt ryger i slikbaljen igen og starter hele processen forfra). Velkommen til et SUNDT nummer, hvor vi rydder ud i de usunde vaner og kickstarter dig ind i det nye år med færre kilo og mere energi. Få blandt andet Renee Toft Simonsens komplette kålsuppekur, som hun tyr til hver gang muffintoppen melder sig og hun trænger til et sundt boost. Den vil jeg prøve! Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også