Camilla Kjems
Selvudvikling

Chefredaktøren: Hverdagslykke 2019

20. december 2018
af Camilla Kjems
Livet er noget, vi i høj grad selv er med til at forme, så for mig handler nytåret derfor også om refleksion over året, der gik. Hvad nød jeg? Hvad ville jeg gerne have haft mere af? Og hvad kan jeg gøre anderledes næste år?
2018 har for mig været et af de bedre. Måske fordi jeg elsker 8-taller og dermed har haft et mere optimistisk mindset med mig? Måske fordi min drøm om at udgive en bog i dette år blev til virkelighed? Måske fordi jeg har været på flere skønne rejser? Nok mest af alt en sammenblanding af det hele ...
For ser man bort fra de udefrakommende faktorer, som vi ingen indflydelse har på, så handler lykken i høj grad om at lære at sætte pris på det, der er. Livet. Relationerne. Oplevelserne. Og de små hobbyer og interesser, der gør os glade. For nogle er det havearbejde og madlavning. For andre yoga og litteratur. Eller måske noget så vidunderligt nørdet som ornitologi, korsstingsbroderi eller tango.
Livet er noget, vi i høj grad selv er med til at forme, så for mig handler nytåret derfor også om refleksion over året, der gik. Hvad nød jeg? Hvad ville jeg gerne have haft mere af? Og hvad kan jeg gøre anderledes næste år, som kan give mig en lille smule mere hverdagslykke i det daglige? Mine svar ville lyde: Jeg nød min rejse til Grækenland med mine børn helt enormt. Sådan en rejse skal jeg have i kalenderen igen. Jeg ville gerne have haft mere tid til at komme ud i naturen og til at vinterbade. Her kan jeg næste år sørge for at tage flere forlængede weekender til min fødeø Bornholm og ved at prioritere tid til vinterbadning. Velkommen til feminas nytårsnummer, hvor vi både kigger tilbage og frem, og hvor vi – ikke mindst – disker op med mad, bordpynt og cocktails, der kan gøre din nytårsaften både festlig, velsmagende og hyggelig. Nytåret er dit – lev det med omhu. Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også