Camilla Kjems
Selvudvikling

Chefredaktøren: Forfængelig, til jeg dør

16. august 2018
af Camilla Kjems
De fleste af os har små ting, vi hader ved vores udseende, og uanset hvor meget andre trøstende siger ”Arj, hold da op!”, så hjælper det ikke en disse. Det eneste, der tæller, er nemlig det, man selv ser hver dag i spejlet

Jeg er glad for at være sund og rask og i live. Jeg elsker den ro og stille visdom, der følger med det at blive ældre, så ja, jeg elsker min alder! Men elsker jeg dermed også mine rynker og min aldrende hud? Desværre kan jeg, uanset hvor gerne jeg end ville, ikke svare ja på det spørgsmål.

Siden jeg var ganske ung, har jeg haft et yderst anstrengt forhold til min hud. Jeg har efter min far arvet en kropsoverflade fyldt med skønhedspletter og fregner, og takket være en barndom på 70’ernes solbeskinnede Bornholm, hvor begrebet ”solbeskyttelse” endnu ikke havde vundet indpas, døjer jeg nu også med solskader i form af pigmentforandringer. Primært i ansigtet (se godt efter på billedet af mig øverst ... Selv om jeg har fuld makeup på, lader plamagerne på mine kinder sig ikke helt skjule. Og i skrivende stund, efter en uge i Grækenland, er de tydeligere end nogensinde). Suk.

De fleste af os har små ting, vi hader ved vores udseende, og uanset hvor meget andre trøstende siger ”Arj, hold da op, det lægger vi da slet ikke mærke til, du er smuk, som du er!”, så hjælper det ikke en disse. Det eneste, der tæller, er nemlig det, man selv ser hver dag i spejlet. Og uanset hvor misvisende det kan være i andres øjne, så er det svært selv at nå til den erkendelse. Jeg vil til min dødsdag være forfængelig. Og selv om jeg som alle andre må affinde mig med tidens tand, vil det ikke afholde mig fra at gøre, hvad jeg kan, for at bekæmpe mine små forhadte hudskavanker i form af effektive cremer og behandlinger. Jeg har endnu intet fundet, der kan løse problemet helt, men en del, der kan holde det nede og give min hud frisk glans og glød. Læs med, når femina hver uge give skønhedstips til alle aldre og hudtyper – denne uge handler det om pigmentpletter.

Camilla KjemsChefredaktørcamilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også