https://imgix.femina.dk/media/article/1652-camilla-kjems.jpg
Selvudvikling

Chefredaktøren: Få en fantastisk sommer

10. maj 2017
af Camilla Kjems
Sommer er for mig den årstid, hvor livet skal være nemt og enkelt og uden de store forventninger. Årstiden, hvor kalenderen er tom og dermed åben for impulsivitet
Sådan ser min sommerferie ud – stort set hvert år. Danmark (nærmere bestemt Bornholm). Høj himmel. Altid kun et par skridt fra havet. Dovne dage. Masser af natur. Unger med uglet hår. Nyopgravede kartofler. Røgede sild. Ingen makeup ... det enkle liv! Sommer er for mig den årstid, hvor livet skal være nemt og enkelt og uden de store forventninger. Årstiden, hvor kalenderen er tom og dermed åben for impulsivitet. Månederne, hvor mulighederne er mange og humøret højt! Personligt er jeg ikke til høje varmegrader, hvorfor jeg altid tilbringer mine ferieuger i vores eget smukke land. Jeg synes, Danmark er fantastisk om sommeren, og tager gerne lidt gråvejr med. Udenlandsrejserne gemmer jeg hellere til de øvrige årstider, hvor Danmark kan være trist, blæsende og mørk.
Uanset hvor du skal tilbringe DIN sommer, kan det dog godt betale sig at forberede sig lidt. For selv om alle forudsætningerne er der – ferieugerne, de varmere temperaturer og de friske råvarer – så er det ikke altid helt nemt at få den gode feriestemning til at gå op i en højere enhed. Familiens forventninger og behov er ofte vidt forskellige – hvilket, hvis man ikke på forhånd forventningsafstemmer, kan ende med at fucke hele ferien op (taler af erfaring ...). Velkommen til et femina, hvor vi guider dig til at få en fantastisk sommer. Både på det ydre og det indre. Læs især artiklen, hvor du får ekspertens tips til, hvordan du kommer i mål med din sommerferie. Skål i iskold øl! Ah ... Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER

Læs også