camilla kjems
Selvudvikling

Chefredaktøren: Den dag verden blev brugt op

22. november 2018
af Camilla Kjems
Jeg kan desvære endnu ikke bryste mig af at leve særlig miljøvenligt. Men jeg i stigende grad blevet mere opmærksom på, hvordan jeg i dagligdagen kan begynde at tage lidt mere miljøvenlige valg i mit liv
Har du nogensinde hørt om begrebet Earth Overshoot Day? Det havde jeg ikke, før jeg læste denne uges femina. Earth Overshoot Day er den dag på året, hvor verdens befolkning har brugt de ressourcer, der kan gendannes inden for et år. I år faldt datoen tidligere end nogensinde før, nemlig den 1. august – to dage tidligere end sidste år. Alt, hvad vi mennesker har brugt af ressourcer siden den 1. august i år, er altså 100 procent slid og nedbrydelse af vores jord. Den jord, vi lever på. Den jord, der har givet os liv – vores liv.
I år har vi haft den varmeste sommer i Danmark i over 100 år. Og ifølge den nationale amerikanske vejrtjeneste NOAA blev sommeren 2018 på det europæiske kontinent hele 2,16 grader varmere end gennemsnittet for perioden 1910-2000. Uanset hvor glade vi er for sol, kan det ikke undgå at vække bekymring. Jeg er mor til tre børn i alderen 8-18, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad det er for en verden, der venter dem og deres børn om blot 20 år.
Jeg er ikke hellig og kan desvære endnu ikke bryste mig af at leve særlig miljøvenligt. Jeg elsker at rejse, elsker nyt tøj og elsker god mad – hvilket for mig en gang imellem også inkluderer en lækker bøf. Men ligesom mange andre er jeg i stigende grad blevet mere opmærksom på, hvordan jeg i dagligdagen kan begynde at tage lidt mere miljøvenlige valg i mit liv. En smule her og en smule dér kan tilsammen gøre en kæmpe forskel. Især hvis vi alle sammen gør det. Velkommen til denne uges femina, der både byder på masser af adventshygge og stof til eftertanke. Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I DENNE UGES FEMINA I GALLERIET HERUNDER
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også