camilla kjems
Selvudvikling

Chefredaktøren: Danske kvinder – set udefra

13. september 2018
af Camilla Kjems
Nogle gange kan man godt få tunnelsyn, når man bor i en lille hyggelig andedam som Danmark. Derfor kan det være oplysende og noget af en øjenåbner at se sig selv udefra
Danmark, mit fædreland! Eller hvorfor hedder det egentlig ikke ”mit mødreland”? Vi danskere er ... ja hvad er vi egentlig? Frigjorte? Ligestillede? Lukkede? Elle venlige og afslappede? Nogle gange kan man godt få tunnelsyn, når man bor i en lille hyggelig andedam som Danmark. Derfor kan det være oplysende og noget af en øjenåbner at se sig selv udefra. Er vi for eksempel så frigjorte og ligestillede, som vi går rundt og tror? I denne uges femina har vi mødt tre udenlandske kvinder, der bor i Danmark, for lige at lave et realitytjek på vores selvopfattelse. Her er nogle af de (overraskende) indtryk og observationer, de har af os danske kvinder:
Maria fra Rusland om ligestilling: ”Jeg var SÅ chokeret, da jeg første gang hørte, at der er forskel på mænds og kvinders løn i Danmark, jeg troede, det var en joke, for det har jeg ALDRIG oplevet hverken i Rusland eller i Israel. Sådan et feministisk præget samfund som Danmark?”. Alexandra fra Frankrig og Maria fra Rusland om danske kvinders seksualitet: Alexandra: ”I Frankrig er kvinderne også frie, hvad seksualitet angår, men i Danmark er det alligevel anderledes (...). Danske kvinder prøver ikke at please mænd, de prøver ikke at være smukke for mænd, de optræder heller ikke som hard to please”. Maria: ”I Rusland bruger kvinderne deres køn som en ressource eller et aktiv. Meget mere end i Danmark. Her er det politisk ukorrekt at bruge sit køn for at fremme sin position”.
Og Christie fra Maine om kvindefrigørelsen: ”I USA, hvor jeg voksede op, måtte kvinderne til en vis grad vælge mellem familie og karriere. Alle kvinderne i mit liv her i Danmark har magtet begge dele. Derfor virker det for mig meget mere lige”. Velkommen til et femina, hvor du både bliver inspireret og klogere på dig selv. Både set indefra og udefra. Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også