https://imgix.femina.dk/media/article/1741-camilla-kjems.jpg
Selvudvikling

Chefredaktøren: Året, der gik – og kommer

28. december 2017
af Camilla Kjems
Opfører du dig ordentligt? Lever du efter dine værdier, og har du hjertet på rette sted? Så fuck den dårlige samvittighed og fokusér på det, du gør godt
Et brutalt kvindedrab på en ubåd. #MeToo. Terror. For ikke at nævne en skør, Twitter-ivrig præsident, en nordkoreansk atom-psykopat og et præstationssamfund, hvor alt måles i likes og 12-taller. Ja, verden ER af lave. Og det er der ikke noget nyt i. Desværre. Der vil altid findes magtsyge psykopater, mennesker (mænd såvel som kvinder), der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og et forventningspres fra én selv og det omgivende samfund om at BLIVE til noget. Hvilket ofte indebærer implicitte krav om tårnhøje karakterer, en række gennemførte maratoner og et BMI, der ligger under naboens. For vi skal være supermænd og superkvinder – samtidig med at vi skal redde verden. En smuk tanke, men måske vi skal redefinere, hvad det egentlig indebærer anno 2018 at være superman og -woman?
Et godt sted at starte er altid med én selv. Opfører du dig ordentligt? Lever du efter dine værdier, og har du hjertet på rette sted? Så fuck den dårlige samvittighed og fokusér på det, du gør godt. For det, du giver opmærksomhed, vil du automatisk få mere af – så ”lys” på det gode!!! Så skulle der gerne komme mere godt ud i den anden ende. Velkommen til årets sidste nummer, hvor vi har bedt de herrer Jens Christian Grøndahl og Jørgen Leth om at kommentere på året, der gik. Og bladrer du herefter videre, kan du læse om alt det gode, stjernerne har at byde DIG det kommende år. Som mit yndlingsorkester The Minds of 99 synger: ”Lad os være nogen Lige nu Ikke vente på nogen Men faktisk være nogen Stjerner på himlen” Godt nyt år til dig og dine! Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også