sorgen
Selvudvikling

Brev til Renée: Skal jeg gå fra min min kæreste, der hele tiden udskyder projekt baby?

Min kæreste igennem 4½ år bliver ved med at komme med undskyldninger og udskyde vores baby-planer. Nu vil jeg ikke vente mere. Familien og veninderne mener jeg skal gå fra ham. Har de ret? Læs ugens brev til Renée her

Kære Renée
Jeg er en kvinde på 26 år, der bor sammen med min kæreste igennem 4½ år. Sidste år gik min kæreste ned med stress og depression. Jeg var der for ham hele vejen igennem og gav ham alt, hvad jeg kunne, så han kunne få det bedre. Pludselig ses han med en skoleveninde til vin og mad osv. uden at sige noget til mig. Jeg konfronterer ham, og efter lidt tid bliver vi gode igen.
 
 
I april spørger jeg, om ikke vi skal få et barn sammen, da jeg er virkelig skruk. Vi har haft snakken før, men han ville vente, til hans bachelor var overstået. Helt fair. Nu siger han endelig ja, og jeg er lykkelig. Han vil dog have hus først. Det går jeg med til, og jeg begynder at spare op, men de to gange vi skal se på hus, trækker han sig i sidste øjeblik, fordi han synes, det går for stærkt. Vi diskuterer, og jeg bliver trist, fordi jeg har gået i to måneder og troet, vi skulle have en familie. Tanken om at blive holdt for nar gør ondt indeni.
 
Jeg tager hjem til mine forældre nogle dage, hvorefter vi igen snakker, og han siger, at han bare var bange, men gerne vil have et barn alligevel. De næste to uger er han dog irritabel og beder mig slappe af, hver gang jeg kigger på babyting eller nævner noget om det, og da jeg får nok og spørger om en forklaring på hans opførsel, finder jeg ud af, at han stadig ikke vil have et barn – han sagde kun ja igen, fordi han ikke ville have, jeg skulle gå. Han siger, vi skal vente med barn, til hans trainee-forløb er overstået om 1½ år. Det kan jeg bare ikke. Så har jeg ventet i 4 år til den tid, og mit indre jeg siger bare: FANDEME NEJ. Mine veninder og forældre siger, jeg skal gå. Har de ret? 
Hilsen den fortvivlede kvinde
 
LÆS OGSÅ: Min mand tvinger mig til at have sex med andre
 
Kære fortvivlede kvinde
Puha, det er en hård historie, du fortæller. Jeg læser dit brev sådan, at din kæreste oplever sig meget presset, og at han faktisk ikke er klar til at tage det store skridt, det er at starte en familie. Der kan være mange årsager til, at han ikke er klar, og dem kan vi kun gisne om.
 
Men du indleder brevet med, at han sidste sommer blev ramt af stress, og jeg tænker, at det sagtens kan være medvirkende til, at han bare ikke kan overskue at blive far, mor og børn lige nu. Og det synes jeg i grunden er forståeligt. Du skriver også i dit brev, at han, mens I har været sammen, også har været opsøgende i forhold til en gammel veninde. Hvorfor han har det, eller hvad de nøjagtig har foretaget sig sammen, ved vi ikke. Jeg tænker om den lille detour, om man kan kalde det sådan, kan være to ting. Enten er han ikke så forelsket i dig længere og et eller andet sted på udkig efter en ny kæreste, eller også er det pres, han er udsat for i forhold til at starte familie, med til at skubbe ham ud i at være opsøgende over for en anden kvinde. Uanset hvad så er det ikke noget godt tegn i jeres forhold, at han har haft de tanker, at han har løjet for dig, og at han har set en anden kvinde, uden at du har vidst det.
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Det er for mig faktisk et meget tydeligt tegn på, at han ikke er klar til at blive far, mor og børn. Men det er du, i høj grad. Det ulykkelige er, at du er kæreste med en mand, der ikke har det ligesom dig. Spørgsmålet er, hvordan du kan komme til at acceptere, at du og din kæreste simpelthen er to meget forskellige steder i jeres udvikling og liv lige nu? Det nytter ikke noget, at du forsøger at trumfe din vilje igennem. Jeg tror ikke, at der vil komme noget godt ud af, at du forsøger at tvinge din kæreste til at blive far lige nu, når han så kategorisk har sagt nej til det. Hverken med tårer og gråd eller med ulykkelighed. Han har ikke lyst, han er ikke klar – det tror jeg virkelig, du er nødt til både at erkende og respektere. Han har sagt det meget tydeligt, der er ikke så meget at tage fejl af.
 
Det er selvfølgelig frygteligt for dig, fordi du står et sted i dit liv, hvor I har været sammen i 4 år, I elsker hinanden, og du er fuldstændig klar til et barn. Du længes efter at blive gravid og blive mor, og du skriver til mig, at du IKKE vil vente yderligere 1½ år på at få dit ønske opfyldt. Du skriver endda FANDEME NEJ. Så derfor – som svar på dit spørgsmål – har dine veninder og dine forældre ret, burde du forlade din kæreste og lede efter en anden, som er det samme sted i livet som dig, parat til at starte familie? Ja, det tror jeg faktisk kunne være løsningen på dit problem, også selv om tanken helt sikkert må være ubærlig og smertefuld. Din kæreste har prøvet alt, hvad han kunne, men uanset hvad så er han bare ikke klar til hverken hus eller barn. Jeg er ked af det, men det tror jeg, du er nødt til at indse og så komme videre med dit liv uden ham.
Kærlig hilsen Renée
 
SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected]
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
 
MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
LYT TIL RENÉE
I podcasten Brev til Renée kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her
podcast brev til renee
 
Læs mere om: