Selvudvikling

Brev til Renée: Skal jeg fortælle min søn om hans voldelige far?

Min søns far viste sig, at have en skyggeside: Han var dominerende og voldelig. Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg fortælle min søn, og hvad skal jeg ikke fortælle? Læs ugens brev til Renée her

Kære Renée
For fire år siden blev jeg mor til en lille purk. Nu er han begyndt at spørge til sin far, og jeg ved ikke, hvad jeg skal fortælle. Jeg var enormt forelsket i hans far, men det viste sig, at han havde en skyggeside: Han var dominerende og voldelig. Han skabte splid mellem mine veninder, fik mig til at droppe familien, og jeg måtte skifte job, da han i jalousi overfaldt en kollega. Når jeg sagde, jeg ville gå, græd han og lovede bod og bedring.
 
 
Vi flyttede sammen, han købte en diamantring efter tre måneder og begyndte at tale om børn. Men da jeg blev gravid, ændrede han sig, og jeg så kun de voldelige sider af ham. Han begyndte at slå. Han ville have, jeg fik en abort, og han fortalte min læge, at jeg var psykisk syg. Pludselig gik han fra mig og flyttede ud af vores lejlighed, og jeg undrede mig, fordi tingene førhen ikke kunne gå hurtigt nok. Jeg finder ham på Facebook under et mellemnavn, og det viser sig, han er gift og har to børn. Langsomt kan jeg optrevle et spind af løgne. Da jeg konfronterer ham, truer han mig. Han vil gøre ALT for, at min søn bliver fjernet, og han vil ødelægge mit ry. Jeg føder en velskabt søn, og jeg har ikke hørt noget fra faren, ud over de børnepenge, han betaler. Jeg har sendt billeder af vores dreng, men han svarer ikke.
 
Hans kone har skrevet under på anerkendelsen af faderskab, så hun kender til ham. Jeg har talt med min eks’ bekendte, der fortæller, at han siger, at jeg er psykisk syg, og at jeg holder ham ude af min søns liv, hvilket er løgn. Jeg er bange for, at min søns far vil fortælle samme løgn til ham, hvis de får kontakt. Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg fortælle min søn, og hvad skal jeg ikke fortælle? 
Kh. En mor
 
LÆS OGSÅ: Min mands vrede slider på mig og børnene - skal jeg gå?
 
Kære mor
Jeg må indrømme, at det er den vildeste historie, jeg har hørt længe. Mage til psykopat skal man nok lede længe efter. Du var meget heldig, at du slap af med ham, og din søn er heldig, fordi han ikke behøver at vokse op med sådan en som ham. Din søns far er løgner, han er bedrager, han er voldelig, og han er usympatisk. Stort tillykke til dig, fordi I slap væk i tide.
 
At du må stå tilbage med ar på sjælen, er jeg slet ikke i tvivl om. Både i forhold til alle de løgne, du har haft i dit liv, til at være alenemor uden nogen som helst kontakt til barnets far eller familie og ikke mindst over den vold, du har været udsat for. Jeg håber virkelig, du har fået hjælp, og at du stadig får hjælp til at bearbejde og rumme alt det, der er sket, og som du har været udsat for. Det er meget voldsomme ting, og jeg tænker, du er nødt til at få dem bearbejdet.
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Nu spørger du så mig om noget meget konkret i hele sagen, nemlig om, hvad du skal fortælle din søn, når han spørger til sin far. Han er fire år nu, så den dag er måske ikke så langt væk. Mit svar på det spørgsmål er, at du skal fortælle så absolut lidt som overhovedet muligt. Du kan fortælle din søn: Ja, du har en far. Han bor langt væk, og jeg ved ikke hvor. Han ved, du findes, men han ønsker ikke at have kontakt med dig. Når du bliver 18 år, kan du opsøge ham, hvis du har brug for det til den tid – lige nu er du nødt til at finde dig i, at du er en af dem, der ingen far har i dit liv. Så enkelt kan det siges, så lidt information kan der gives. Og det er det, jeg synes, du skal gøre. Indtil videre i hvert fald.
 
Når din søn engang bliver stor, og det gør han jo en dag, og når eller hvis han en dag bebrejder dig, at han ikke har haft nogen far, så kan du fortælle ham, hvem hans far er. Hvis du altså vurderer, at det er væsentligt for ham og hans trivsel. Hvis din søn aldrig beslutter sig for at opsøge sin far, så er der måske ingen grund til, at han nogensinde skal vide, at hans far er psykopat. Jeg tror, at uanset om du har haft din far i dit liv eller ej, så vil den person, du forestiller dig, eller den person, nogen fortæller dig, din far er, være en del af dig i en eller anden form. Du vil identificere dig med den person på godt og ondt, og ærlig talt – er der nogen som helst grund til, at din søn skulle bebyrdes med den viden, at hans far er en empatiforstyrret, voldelig stodder? Nej vel!
Kærlig hilsen Renée
 
SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. 
Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected]
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager 
mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
 
MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
LYT TIL RENÉE
I podcasten Brev til Renée kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her
podcast brev til renee
 
 
 
Læs mere om: