Brev til Renée: Skal jeg droppe kontakten til min kontrollerende far og risikere at miste hele min familie?

Kære Renée Jeg er en ung fyr på 22 år, som lige nu holder sabbatår, og derfor bor jeg hos mine forældre. Jeg har planlagt at flytte hjemmefra til sommer. Jeg vil ikke kun flytte for at komme videre i studierne og livet, men også for at komme væk fra min familie – mest af alt min far, som jeg har haft et anstrengt forhold til, så længe jeg kan huske.

Som barn ville jeg gerne have ham til at deltage i ting, som andre fædre deltog i med deres sønner. Jeg kan huske, at han en dag blev så vred over min begejstring for at ville have ham med, at han sparkede mig over skinnebenet – foran hele min familie. Det har både gjort mig meget forskrækket og flov. Det har nu udviklet sig til verbale trusler, hårde ord om, hvordan han mener, jeg er barnlig, ikke arbejder nok, burde være mindre hjemme, ikke tænker mig om, trusler om, at han vil smide mig ud af huset, til, at han vil kontrollere, hvor jeg skal arbejde, hvad jeg skal arbejde med, og hvor meget. Jeg kan ikke lave mad i vores køkken i bare to minutter, uden at han siger, at jeg bruger for lang tid på det, og hidser sig op. Jeg betaler for at bo hjemme, så det burde være en selvfølge, at jeg også bliver nødt til at bruge køkkenet. Jeg vil gerne flytte så hurtigt som muligt, men må vente på grund af penge. Jeg vil gerne afskære kontakten til min far, men jeg ved, at min mor ikke vil se mig, hvis ikke jeg vil lade min far besøge mig. Jeg ønsker ikke at afskære kontakten til hele familien. Mine spørgsmål til dig er så: Er det dumt af mig at droppe min far, da det kan resultere i en afsked med hele min familie? Mvh. den frygtsomme LÆS OGSÅ: Min far er modbydelig og taler ned til andre Kære frygtsomme Puha, jeg fik næsten ondt i maven af at læse dit brev, for det er virkelig svært at forstå, at en far kan behandle sit barn på den måde. Den eneste forklaring, jeg kan komme i tanker om, er, at han simpelthen ikke forstår, hvad det gør ved dig, hvordan du har det, at det er blodig alvor for dig, at du bliver bange for ham, og at du overvejer at skære al kontakt til ham væk? Jeg tænkte på, om han selv tror, han er i gang med at opdrage dig og vise dig, hvordan du bliver voksen og ansvarlig, og at han tror, det er den måde, det skal gøres på? Du trænger til at komme væk fra ham, hans kontrollerende sind og alle hans meninger om, hvad der er rigtigt og forkert for dig. Du er 22, tiden er kommet, du skal flytte for dig selv, og hvis du ikke kan klare dig økonomisk, vil jeg foreslå dig at gå ned på kommunen. De kan hjælpe dig med at finde en bolig, du kan betale, og et arbejde, så du kan betale en husleje. Med andre ord: Bliv aktivt handlende på at søge bolig og flytte hjemmefra. Det er det, du skal gøre nu. Jeg tænker, du skal vise både dig selv og dine forældre, at du kan klare dig selv, at du er ved at blive voksen, og at du bestemmer over dig selv. Den sikreste måde til at komme at bestemme over sig selv på er ved at være i stand til at klare sig selv økonomisk, derfor er det også vigtigt, du inden for de næste år beslutter dig for en uddannelse, så du fremover kan vedblive at være økonomisk uafhængig og være sikker på at kunne få en ordentlig løn.

I forhold til om du skal afskære kontakten til din far, tænker jeg, at første skridt er at komme væk hjemmefra. Tag den med ro omkring resten og se, om ikke jeres forhold ændrer sig, når du er flyttet og klarer dig selv. Jeg har oplevet flere gange, at forældre og børn er kørt trætte af hinanden omkring den alder, du har, og at alle har glædet sig til, at barnet flyttede hjemmefra. Når det er sket, er deres forhold blevet meget bedre. En anden ting, jeg bed mærke i, og som jeg syntes var bekymrende, var din overvejelse om, hvorvidt din mor ville se dig, hvis du afskar forbindelsen til din far. At du skriver sådan, får mig til at tænke, at du står i en meget sårbar situation i forhold til dine forældre, og at du måske kunne have brug for noget ekstra støtte til at flytte hjemmefra på en ordentlig måde. Jeg ved, at de fleste kommuner har en unge-rådgivning, som er anonym. Dér kan man gå hen og få hjælp og en rådgiver at tale med, hvis man er ung, sårbar og har problemer. Jeg tænker, det kunne være et oplagt sted for dig at tage kontakt til, så det vil jeg foreslå dig at gøre. Rådgivningen er gratis, så hvorfor ikke benytte sig af det? Måske kunne det endda være muligt for dig at snakke med din mor om det brev, du har skrevet til mig, om de tanker, du gør dig lige nu, og sidst, men ikke mindst spørge hende, om hun på nogen måde kan eller vil hjælpe dig med, at du kan flytte hjemmefra på en god måde? Kærlig hilsen Renée Skriv til Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.