Brev til Renée: Min svoger er eks-misbruger og har det med at forsvinde. Kan jeg blande mig?

Kære Renée Min mands bror har siden sine teenageår haft det med at ”forsvinde” i flere dage. Han er eks-misbruger, men har været clean i 9-10 år. Ud fra den information plejer folk at sige, at han er faldet i igen, men det tror min mand og deres forældre ikke. Når livet er svært for min svoger, kører han væk i sin bil og vender først hjem tre-fire-fem dage senere. Slukker telefonen, dukker ikke op på arbejde, bliver væk fra fødselsdage, hele verden. Han har sagt, han ikke kan huske, hvad der sker, når han er væk, men når man borer i det, lader det til, han alligevel har en fornemmelse for tid og sted. På den konto har han både mistet jobs og kærester.

For nylig fik han konstateret PTSD, men han afslog gruppeterapi, fordi det ville tage meget tid fra det arbejde, han p.t. står til at miste. Han er blevet bedre til at give lyd fra sig, når han er væk, men hans kæreste og familie er stadig bekymrede. Som svigerinde har jeg holdt mund, men jeg har haft lyst til at skrive til ham, at han gør alle bekymrede. At han risikerer at miste sin kæreste. At han mister et job, han elsker. Jeg synes, det er synd, hvis han ikke ved det. Men min mand siger, at hans bror godt er klar over det. Jeg har haft LYST til at lade, som om MIN mand var væk, så svogeren kan mærke bekymringerne på egen krop. Men det nænner jeg heller ikke. Hvad ville du gøre, hvis du var svigerinde? Generelt synes jeg, det er svært at vurdere, hvornår folk har brug for at snakke om noget, og hvornår de ikke har. Kærlig hilsen Svigerinden LÆS OGSÅ: Min søster er i et usundt forhold – hvad skal jeg gøre? Kære svigerinde Jeg er nysgerrig: Hvad laver den svoger dog, når han forsvinder i dage? Du skriver, han er tidligere misbruger, og derfor er det en nærliggende tanke, at han forsvinder for at tage et lille tilbagefald, og det er – indrømmet – også den første tanke, der falder mig ind. Din svigerfamilie tror ikke, din svoger har tilbagefald, og din svoger vil ikke ud med, hvorfor han forsvinder, så dit dilemma er, at alle bliver pokkers bekymrede for ham. Din idé om at lade, som om din mand er væk, vil du ikke opnå noget med. Din mand har ikke den tendens, hvorfor det ville det være meget mærkeligt, om han pludselig var væk. Din svoger ville ganske givet regne ud, hvad der foregik.

Nu spørger du mig, hvad jeg ville gøre. Jeg ville tale med min mand, men hvorvidt jeg ville tale med mine svigerforældre, ville være afhængig af, hvordan kulturen var i familien. Du er i tvivl om, hvad din svigerfamilie har brug for at snakke om, og det er der nok en grund til. Jeg tolker tvivlen sådan, at der i svigerfamilien ikke altid bliver sat ord på alting. Hvordan vi snakker om det, som er tungt og svært, er meget forskelligt fra familie til familie. Jeg ville tage det op i min familie, netop fordi der er så meget smerte forbundet med det. Og nu kommer det store MEN. Det, du fortæller om, har foregået i årevis. Familien har vænnet sig til det, og umiddelbart ser det ud til, de også har accepteret, at det er sådan, det er. Måske fordi de ikke har haft andet valg? De elsker deres søn og deres bror, og måske er det sådan, at hvis de skal være i kontakt med ham, er de nødt til at acceptere, hvordan situationen er. Muligvis véd de, at en konfrontation eller et krav, som han ikke kan honorere, vil ødelægge deres relation. Jeg tænker, det kunne hænge sådan sammen, og hvis det gør, er der ikke noget, du kan gøre ved det. Det, som rumsterer inde i dig, handler måske om uretfærdighed, kærlighed til din svigerfamilie og måske også om, at det er vanskeligt at rumme, når andre har det skidt? Det sidste er du bestemt ikke alene om, men noget af det fineste, vi kan gøre for hinanden, er at rumme, når vi har det dårligt. Uden at dømme, bedømme eller ønske, det skal gå væk. Den situation, du beskriver, er nok bare, som den er. I hvert fald til den dag din svoger ønsker at ændre på den. Derfor er det mest kærlige, du kan gøre, at rumme, at det er sådan, det er, uden at dømme den mand, som både dine svigerforældre og din mand garanteret elsker overalt på jorden. Din svoger er blevet bedre til at give lyd fra sig, når han ”forsvinder”, så der sker da et eller andet. Jeg tænker, det må være endnu mere vanskeligt at være kæreste med sådan en mand, men den udfordring står du heldigvis ikke med. Hold dit hjerte åbent og kærligt over for dem, du holder allermest af. Det er det bedste, du kan gøre. Kærlig hilsen Renée Skriv til Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.