Brev til Renée: Min søns venskab er usundt, og det bekymrer mig

Hej Renée Jeg skriver, fordi jeg er bekymret for min søns venskab med en anden dreng. De to drenge er 14 år og har været venner, siden de gik i 0. klasse sammen. De har ikke gået i skole sammen siden, men bevaret kontakten.

Der har gennem deres venskab været en del gange, hvor vennen pludselig har meldt ud, at han ikke vil være ven med min søn. Min søn ved ikke hvorfor, og når han endelig får svar, handler det om, at denne dreng mener, vores søn har valgt ham fra. Gennem hele venskabet har det været et problem, at drengen ikke kunne med min søns venner. Min søn er meget glad for denne dreng, men vil også gerne være sammen med sine andre venner. Nu er nogle pigeveninder blevet uvenner med drengen, mens min søn stadig har det fint med pigerne. Min søn har nu fået et ultimatum fra sin ven, der går på, at bliver han ved med at ses med disse piger, vil drengen ikke længere være hans ven. Min søn skal spørge ham om lov, hvis han vil mødes med de andre venner, og hvis han ikke overholder det, truer han med at slå hånden af min søn. For nuværende følger min søn disse regler af frygt for at miste venskabet. Jeg har fortalt min søn, at jeg er bange for, at det skal gå ud over venskabet med hans anden gode ven, og at jeg ikke mener, en rigtig ven kan bestemme, hvem man ses med. Jeg er bekymret for min søn, da jeg mener, han giver køb på for meget. Jeg ved, det er min søn selv, der må vælge, hvor meget han vil gå på kompromis, og hvor meget venskabet betyder for ham, men hvordan kan jeg bedst støtte ham i det? Venlig hilsen Den bekymrede mor LÆS OGSÅ: Min yngste søn kan ikke med min kærestes søn Kære bekymrede mor Hvor jeg dog kender alle de bekymringer, du giver udtryk for. Tankerne om éns børns ve og vel kan fylde alt. Det er en mors privilegium at bekymre sig om sine børn, men mange af os gør det måske lidt for meget. Med det mener jeg, at rigtig mange af de ting, vi bekymrer os om, kan vi faktisk ikke gøre noget ved. På samme tid får vi ofte sendt et signal til vores børn om, at vi ikke har tillid til, at de kan klare deres udfordringer selv. Det er ikke et godt signal at sende, for det gør dem i tvivl om egne evner. Du spørger mig om, hvordan du bedst kan støtte din søn lige nu: Det er helt sikkert et svært sted for ham at være lige nu. Han bliver klemt og skal vælge mellem at miste sin bedste ven og gøre noget, han har lyst til – nemlig at være sammen med andre venner. Det er din søn, der står med udfordringen, og det er ham, der skal træffe valget. Jeg tror ærlig talt, det bedste, du kan gøre for at støtte din dreng, er at overlade arenaen fuldstændig til ham. Du har allerede sagt, hvad du mener, og jeg synes, dit svar er klogt. Nu ved din søn, hvor du står. Du behøver ikke at sige det igen. Fra nu af kan du bare lytte til hans beklagelser, hans overvejelser, hans vrede og sorg i forhold til det svære valg, han står over for. Med andre ord kan du ikke gøre så meget andet end lytte og rumme, at din søn lige nu er frustreret. Du kan give ham lov til at have det, som han har det, uden at fikse det for ham. Du kan give ham muligheden for at vokse med opgaven selv og vise ham, at du tror på, han kan løse den, ved at rumme ham og lade ham være i fred med den.

Hvis nu din søn var på vej ind i noget snavs, eller han stod over for et valg, der ville få stor betydning for hans fremtid, og du fornemmede, han var på vej et sted hen, der virkelig ikke var godt, kunne du være mere tydelig i din mening. Men det, han står over for, er en af hverdagens udfordringer. Et venskab, der måske ikke er godt for ham lige nu, men som ikke på nogen måde bringer ham i livsfare eller på anden vis synes rigtig alvorligt. Det bliver ikke sidste gang, din søn kommer til at være i en relation, der ikke er god for ham, derfor vil det være godt, om han allerede nu kunne begynde at udvikle færdigheder til at passe på sig selv. Færdigheder, han også kan bruge i sit liv fremover. Måske bliver han ved at være venner med sin ven i lang tid endnu, fordi han ikke er parat til at sige farvel, men måske bliver det lige netop den erfaring, der gør, at han en anden gang får sagt fra hurtigere. Du kan ikke vide det, men du er nødt til at lade ham træffe sine egne valg. Måske falder han af hesten, og hvis han gør, er du der til at lære ham, hvordan han skal komme i sadlen igen. Det sidste er rigtig vigtigt: At du viser ham, du tror på, han kan komme op på hesten igen, for med den tillid vil du øge hans chancer for at kunne netop det. Du er bekymret, og det er helt okay. Sådan er det at være mor. Snak med dine fortrolige om det, men hold din søn udenfor. Dine bekymringer er dine og har i bund og grund ikke meget med ham at gøre. Læn dig tilbage og stol på, at du har givet din søn så meget med, at han nok skal finde sin vej igennem den jungle af relationer, han skal indgå i fra nu af og fremover i resten af sit liv. Kærlig hilsen Renée Skriv til Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée På femina.dk kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.