Selvudvikling

Brev til Renée: Min kone giver mig ikke nærhed, sex eller romantik

Mine sygdomsperioder har lært mig, at livet skal leves NU. Min kone har haft kort alvorlig sygdom, men har ikke ændret holdning til livet – alt skal være, som det plejer, og hun har ikke overskud til at ændre vores liv sammen. Læs ugens brev til Renée her.

Kære Renée
Jeg har i flere år tilbagevendende været ramt af stress, angst og depression. Jeg har for tiden et tilbagefald og er medicineret med ”lykkepiller”. Min kone og jeg har været sammen, siden vi var 20 år, vi nærmer os nu 50, og jeg føler, vi er vokset fra hinanden.

Mine sygdomsperioder har lært mig, at livet skal leves NU. Min kone har haft kort alvorlig sygdom, men har ikke ændret holdning til livet – alt skal være, som det plejer, og hun har ikke overskud til at ændre vores liv sammen. Jeg har i årevis sagt, at jeg mangler fysisk nærhed fra hende – det magter hun ikke. Hun viser næsten udelukkende sin hengivenhed gennem madlavning. Sex er vigtigt, men for mig er romantik lige så vigtigt, for at jeg føler mig elsket. Egentlig har jeg lyst til at dele livet med hende, og jeg har tidligere slæbt hende med i parterapi, hvor hun sad tavs og vel mest gjorde det for min skyld. Det er, som om vi ikke taler samme sprog. I mine depressive perioder kalder hun mig fornærmet. Og jeg har altid været introvert, men hun føler, at jeg ikke vil hendes familie nok. Hendes familie elsker lange middage, og det kan min stresshjerne slet ikke kapere. Jeg fylder en del som person, det gør vi sensitive nok, men jeg er træt af at føle mig forkert i hendes øjne, og privat føler jeg mig hamrende ensom, fordi jeg har behov for kram og nærhed. Jeg træner mindfulness, går til coach og dyrker meget motion, men jeg føler, mit parforhold er ikkeeksisterende. Jeg kan mærke, at jeg tænker på at få mine behov opfyldt andre steder, og jeg kan sagtens finde sex andre steder, men synes, det er den forkerte løsning. Lige nu er jeg lidt løbet tør for håb. Kan du hjælpe?

Med venlig hilsen Løberen

LÆS OGSÅ: Min kærestes familie lukker mig ude

Kære Løber
Som jeg opfatter det, så er det, du beskriver, almindelige udfordringer, som de fleste af os har i et langt liv. Depression, forskellige familier, alvorlig sygdom, vanskeligheder med at forstå hinandens forskelligheder og problemer med at føle sig elsket. Jeg tror, at mange lange ægteskaber kan nikke genkendende til det meste af det, du beskriver – i perioder. Problemet for dig er, at der faktisk ikke er nærhed, sex og lyst til hinanden i jeres ægteskab. Du er kommet dertil, hvor du tænker på at få dine behov opfyldt andre steder, men at det er en forkert løsning. Og det vil jeg give dig ret i. Det ændrer intet mellem dig og din kone, at du finder en anden at få nærhed fra. Så hvordan får du motiveret din kone til at gå med til parterapi, sexolog eller i det hele taget blive interesseret i tæt fysisk kontakt med dig? Og hvordan kan du få håbet om et godt og intimt forhold tilbage? Det er helt sikkert komplekst, og jeg kan selvfølgelig ikke give dig svaret.

Der er alle de gængse veje, hvor I får hjælp fra en tredjepart, men uanset hvad så kræver det, at din kone er villig til at deltage, og at hun har lyst til at ændre den måde, I er sammen på nu. Du skriver, at du har lidt af angst og depression i løbet af jeres liv sammen. Kunne det tænkes, at din kone på en eller anden måde også er ramt af din sygdom? Måske har dine sygdomsperioder været så hårde for hende, at hun har mistet håbet om, at I kan leve et godt stabilt liv sammen, og hun frygter at genoprette nærheden med dig, fordi den alligevel vil blive ødelagt igen, næste gang du bliver syg? Måske har hun brug for hjælp til at være pårørende til en med angst og depression? Når man har en partner, der bliver syg, så kan den syge og sygdommen fylde så meget, at der ikke bliver plads til den pårørende. Det er altid den syge, der har krav på opmærksomhed og omsorg, mens den pårørende er den, der skal give. Måske har din kone bare ikke mere at give af lige nu? Og måske har I aldrig fået snakket sammen om den vinkel på dine sygdomsperioder?

Jeg tænker, problemerne kan stamme fra noget dybere, som ikke handler direkte om sex og nærhed. For eksempel skriver du, at din kone kalder dig fornærmet, når du er i en depressiv periode. Kunne det være en projektion – at det er hende, der dybt nede er fornærmet? Eller skuffet over, at hun har en syg mand. Måske dybt sorgfuld på begges vegne over, at depressive perioder blev en del af jeres liv? Kunne det tænkes, at alle de følelser om at have en syg mand er meget forbudte at føle, fordi det jo ikke er hende, der er syg, og derfor ”bør” hun være den stærke? Det kan hun selvfølgelig ikke altid være, men måske har hun et indre krav om, at hun skal? Mit forslag til dig er at vise hende det brev, du har skrevet til mig, og mit svar til dig. At indgå i en ærlig, kærlig og håbefuld dialog om at begynde at dykke ned i de ting, der forhindrer, at kærligheden kan flyde frit mellem jer. Vores korrespondance kunne måske være med til at skabe den åbning, der er nødvendig, for at I kan finde hinanden igen?

Kærlig hilsen Renée

Forkæl dig selv og få femina leveret hver uge. Køb et abonnement her

SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected].

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

LYT TIL RENÉE
I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her

Læs mere om: